Der er 150.000 flere ældre på vej, men der mangler både plejehjem og hænder

Kommunerne står over for en stor udfordring og grimme prioriteringer, mener professor.

87-årige Ruth Elisabeth Larsen bor på plejehjem i Aalborg. I de kommende år vil der være 154.000 personer ekstra i hendes aldersgruppe. (Foto: Frey Andersen - DR)

Vi har talt om den i rigtig mange år. Og nu er den her.

Ældrebølgen.

Frem imod 2030 vil der komme knap 60 procent flere ældre på 80 år og opefter. Helt præcist vil der være tale om en stigning fra 272.000 ældre i 2020 til 426.000 i 2030, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er noget, som kommer til at sætte kommunerne gevaldigt under pres. For mange af de ældre vil få brug for pleje, men flere steder er der slet ikke nok plejehjemspladser.

Nogle steder i landet løser man problemet ved at bygge flere plejehjem. Men det løser i sig selv ikke problemet med, at der også i dén grad mangler plejepersonale.

Så i Esbjerg har man tænkt i alternative baner for at imødekomme begge udfordringer.

Her har man netop færdiggjort et helt nyt område, hvor plejehjem, seniorboliger og lægeklinik ligger side om side. I stedet for at oprette 900 flere plejehjemspladser, som kommunen ellers kiggede ind i, er tanken at bygge seniorboliger, som er fremtidssikret til et eventuelt plejebehov, så beboerne måske helt kan undgå at komme på plejehjem.

Det inkluderer brede døre, så der kan komme en kørestol igennem, ligesom lofterne er gjort klar til lifte.

Og så satser man på et "samskabelsesprojekt", som skal øge beboernes livskvalitet med samvær og aktiviteter. Håbet er, at de dermed ikke vil have behov for ligeså meget hjælp og pleje fra kommunen.

- Jeg tror på, at samskabelse har den største effektlivskvaliteten. Vi får borgerne til at mødes, hjælpe og tage sig af hinanden og også tage lidt ansvar for hinanden, siger sundhedsdirektør Arne Nikolajsen.

I stueetagen på plejehjemmet er der fri leg for alle, og ældre i vigør fra seniorboligerne og lokalområdet har ansvaret for at drive fælles aktiviteter.

- De mødes, spiser sammen, fester sammen og spiller petanque, de har hele deres hverdagsliv sammen og støtter og hjælper hinanden, siger Arne Nikolajsen.

  • Ivan og Anna Marie Pedersen er netop flyttet ind i de nye seniorboliger Krebsehusene i Esbjerg. Boligen er indrettet med brede døre, ingen dørtrin og der er klar til lift i loftet, hvis der skulle blive behov for pleje. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
  • I seniorboligernes midte er der et lukket gårdmiljø, hvor beboerne kan mødes og drikke kaffe og spille petanque. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
  • Lige uden for deres dør ligger plejehjemmet Sirius Seniorbo. Hele underetagen er indrettet til ét stort fælles aktivitetscenter for ældre fra både nær og fjern. Det er borgerne selv, der står for aktiviteterne, og det er gratis at benytte. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
  • Kommunen betaler alle rekvisitterne, der skal til, for at de ældre vil mødes. Herunder fitnessudstyr, klaver, sangbøger, bibliotek og spil. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
  • Lisbeth Stæhr er også lige flyttet ind i seniorboligerne. Hun er ved at arrangere en systue på plejehjemmet for alle dem, der har lyst til det. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
  • Det lukkede gårdmiljø er et naturligt samlingspunkt for beboerne i seniorboligerne. Håbet fra kommunens side er, at samvær med andre højner livskvaliteten, som i sidste ende vil mindste borgernes behov for pleje. (Foto: Rasmus Krieger - DR)
1 / 6

- Vi skulle gerne have, at borgerne får en høj livskvalitet, og at de har det godt sammen. Effekten for kommunen er, at vi skal bruge mindre tid og ressourcer sammen med borgerne, siger Arne Nikolajsen og tilføjer, at håbet er, at nogle kan blive boende i eget hjem, til livet er slut.

Det vil - hvis projektet bliver en succes - også afhjælpe den massive mangel på personale i fremtiden.

- Hvis vi ikke gør noget andet, end det vi gør i dag, vil jeg ikke have arbejdskraft til at levere den service, vi har i dag. Og så skal vi se på, om servicen skal forringes, og om vi skal give mindre hjælp til borgerne.

- Der vil være en voldsom mangel på ressourcer i fremtiden, og det er en af løsningerne, vi arbejder med her.

Man kan ikke bygge sig fra problemet

Udfordringen er opstået, fordi der blev født ekstraordinært mange børn i perioden 1942 til 1969.

Fra 1970 og frem blev der derimod født få børn. Kort sagt betyder det, at færre skal forsørge flere.

Og det er en stor prøvelse for kommunerne, fastslår professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Vi får nogle meget plejekrævende borgere, og dem kommer der flere af, og du får en hel del kroniske sygdomme, når du nærmer dig 70 – 80-årsalderen. Nogle vil skulle skifte til en plejebolig, så der er store udfordringer for kommunerne, siger han.

Sidste år var 67 procent af plejehjemsbeboerne over 80 år gamle, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Kommunerne er kommet lidt sent i gang med det her, men sådan gælder det tit i politik; man går først i gang, når det er virkelig presserende, tilføjer Jes Søgaard.

87-årige Ruth Elisabeth Larsen bor på et af Aalborgs nyeste plejehjem, Marcusgården, efter en omgang corona gjorde det umuligt for hende at blive i sit gamle hjem. - Det betyder alt, at jeg kunne komme herop. Der er altid nogen at snakke med, og det synes jeg er trygt. (Foto: Frey Andersen - DR)

Men det her er et problem, som man ikke bare kan bygge sig ud af. For det er en stor udfordring at skaffe plejepersonale til at tage sig af de stadig flere ældre.

- Det er en kæmpe udfordring. Det er allerede en udfordring at få plejepersonale nu, og den vil blive stadig større. Lige nu siver de simpelthen fra både pleje- og sygeområdet, og det er ikke godt, for vi har i dén grad brug for dem, siger Jes Søgaard.

Til gengæld kan det i høj grad være vejen frem at beholde de ældre i deres eget hjem, mener professoren.

- Der er stadigvæk en politik om at prøve at fastholde borgerne i deres eget hjem længst muligt. Men på et tidspunkt vil der være mange, som skal på plejehjem; de bliver simpelthen for usikre og utrygge ved at bo hjemme, siger Jes Søgaard.

Det kræver alt andet lige, at man har nok plejehjemspladser. Så det er man i gang med at sikre i Aalborg.

Ni nye plejehjem på vej i Aalborg

Hver 10. borger over 80 år har i dag behov for en plejehjemsplads, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og da antallet af ældre i Aalborg Kommune forventes at stige fra cirka 9.500 i 2020 til 14.500 i 2030, er det også her nødvendigt at gøre noget nu.

Aalborg satser på at løse problemet ved at bygge flere plejehjem, og derfor har man godkendt ni kommende plejehjemsprojekter i kommunen.

- Det bliver en rigtig stor udfordring, fordi det er nogle store årgange, der bliver ældre inden for en overskuelig årrække. Det betyder, at vi har en særlig udfordring med at få skabt de tilbud, der er behov for, siger plejeboligchef i Aalborg Kommune Rikke Petersen Ravn.

Også her er man udfordret på mangel på plejepersonale, og derfor har kommunen indgået et samarbejde med uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer om udfordringen med fremtidens rekrutteringsopgave.

Helt generelt forudser professor Jes Søgaard, at hvis man ikke får knækket koden til at uddanne mere plejepersonale, står vi i en svær situation.

- Så skal man ud i nogle meget grimme prioriteringer, vurderer han.

En ph.d.-studerende vil følge projektet i Esbjerg de kommende år for at se, om der er en gevinst ved det.