Der er i årevis blevet råbt op om problemet, men nu står det sort på hvidt: Psykisk syge får dårligere behandling

Psykiatriske sygdomme risikerer at "skygge" for kropslige, mener flere psykiatere.

Hvis man har en psykisk lidelse, er der også større risiko for at få en dårligere behandling, hvis man har andre sygdomme.

Den første rapport om ulighed i sundhedsvæsenet er netop blevet offentliggjort, og selvom tanken ikke er ny, bliver det nu én gang for alle slået fast: Hvis du er psykisk syg, får du en markant dårligere behandling af kroppen.

En lang række foreninger har længe råbt op om dårligere behandling af personer med psykiske sygdomme, blandt andet Lægeforeningen, Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet.

Dermed bekræfter rapporten en bange anelse, der længe har eksisteret, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Analysen fra Behandlingsrådet bekræfter desværre, at der er stor ulighed i sundhed for mennesker med psykiske lidelser.

'Slet ikke i orden'

Formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen kalder det for "dybt problematisk, at det forholder sig, som Behandlingsrådet konkluderer".

Rapportens resultater viser helt konkret, at hvis man har en psykisk sygdom og for eksempel får kræft, er der større sandsynlighed for, at det bliver opdaget senere end hos ikke-psykisk syge, eller at behandlingen er dårligere.

Og det er "selvfølgelig slet ikke i orden", siger sundhedsministeren og lægger vægt på, at regeringen er på vej med et "historisk stort løft af psykiatrien" med den ti-årige psykiatriplan plus tre milliarder kroner yderligere.

Pengene fra det såkaldte "historisk store løft" er allerede afsat til nogle særlige områder. Men formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen mener ikke, at pengene vil hjælpe på de her problemer.

- Men det er et politisk fokus, der skal til, hvis vi skal skabe den nødvendige forandring, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over en 10-årig periode (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) (Foto: © NILS MEILVANG, Ritzau Scanpix)

Skygger for de kropslige symptomer

I Danmark dør mennesker med svære psykiske lidelser i gennemsnit 7-10 år tidligere end den øvrige befolkning. En del af overdødeligheden skyldes selvmord, men størstedelen, op imod 60 procent, skyldes somatiske sygdomme - altså sygdomme der rammer kroppen og ikke psyken.

Det forklarer overlæge og professor i psykiatri Merete Nordentoft, der er en af forfatterne bag rapporten.

- Risikoen for at dø af alle de store somatiske sygdomme er større, hvis man har en psykisk sygdom. Det er næsten ligegyldigt, hvad man fejler psykisk, siger hun.

De store somatiske sygdomme er

  • Hjertesygdomme

  • Stroke (blodprop eller blødning i hjernen)

  • Kræft

  • Kronisk obstruktive lungelidelser

  • Muskel- og skeletsygdomme

  • Infektioner

  • Diabetes

Det skyldes ifølge hende dels, at personer med psykisk sygdom for eksempel ryger eller drikker mere, og dels fordi der sker en underbehandling. Og det er altså det, rapporten understreger.

- Hvis man søger hjælp på grund af fysiske symptomer, bliver det ikke altid opdaget, når man fejler noget psykisk.

Der er ikke nogen læger eller andre behandlere, der gør det af ond vilje, mener Merete Nordentoft. Men det kan ganske enkelt skyldes, at der ikke er nok opmærksomhed på, at man godt både kan fejle noget psykisk og noget fysisk samtidigt.

Den psykiske sygdom kan så at sige skygge for opmærksomheden, forklarer hun.

Samme problematik peger formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen på.

- "Er du sikker på, at det ikke er din skizofreni, der taler?", og "er det ikke snarere en psykolog, du har brug for?"

- Det er nogle gange den måde, mennesker bliver mødt på i sundhedsvæsenet, hvis de har en psykiatrisk diagnose med, når de henvender sig i somatikken, siger han.

Rapporten sætter en fed streg under, at det er nødvendigt at have fokus på problemet og blive klogere på denne ulighed i behandling af personer med og uden psykiske lidelser, mener sundhedsminister Sophie Løhde og formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau.