Der er krav om mundbind, men ingen kontrolmulighed: Togpersonale efterlyser klare regler i kupeerne

Togpersonale efterspørger krav om dokumentation for fritagelse for mundbind. Transportminister foretrækker et system baseret på tillid.

Hvorfor indføre kontrol af mundbind og bødestraf, hvis alle og enhver kan sige, at de er fritaget for at gå med det - uden at bevise noget som helst?

Sådan lyder det fra nogle af dem, som hver dag står i forreste linje, når der opstår tvivl om, hvorvidt en person uden mundbind er i sin gode ret til ikke at bruge det.

Mikkel Channo Jessen er fællestillidsmand for togpersonalet i DSB, og han havde håbet, at der med mandagens genindførelse af krav om mundbind i blandt andet den kollektive trafik ville følge et sådant krav om dokumentation for fritagelse.

Sidst, der var mundbindskrav, erfarede han, at manglende dokumentationskrav bragte ham og kollegerne ud i uheldige situationer, hvor de nogle gange kom til kort.

- Når der ikke er klare regler på området, åbner det op for en helt masse diskussioner. Som bekendtgørelsen er formuleret, kan alle og enhver fritage sig selv fra at gå med mundbind, og så virker det jo ikke, siger Mikkel Channo Jessen.

I bekendtgørelsen omkring brug af mundbind i kollektiv trafik, som kan ses i fuld længde her, står der, at kravet ikke gælder for personer "med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir."

- Jeg havde på et tidspunkt en gruppe piger, der alle sad uden mundbind, og sagde, at de var fritaget, mens de fniste. Så er der også en gruppe, der bare er imod mundbind og restriktioner generelt, hvor nogen kalder os "statens kollaboratører", når vi beder dem tage mundbindet på, og de har efterhånden regnet ud, at de bare kan sige, at de er fritaget. Så kan vi ikke gøre noget ved det.

Andre gange opstod der konflikter mellem kunder, der skændtes om reglerne.

- Vi har haft situationer, hvor vi har måttet flytte kunder, fordi nogen ikke ville sidde ved siden af nogen, der ikke ville have mundbind på. Det giver de her små konflikter, hvor folk bliver utilfredse, og måske bliver de endda vrede på os. Sådan noget slider, og det er dag ud og dag ind.

'Vi er nødt til bare at sige "god rejse"'

Mikkel Channo Jessen frygter, at de samme konflikter vil opstå igen, fordi bestemmelsen igen beror sig på tillid til, at den enkelte ikke snyder med fritagelsen.

Det er forskelligt, hvor mange der transporterer sig uden mundbind. I nogle tog er der nærmest ingen uden mundbind eller visir, mens der i andre er en del, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

- Nogle siger, de har glemt det. Andre nægter af forskellige årsager at tage det på, men når vi siger, at de så er nødt til at stige af toget på næste station, er de pludselig fritaget. Folk kan sige, at de har vejrtrækningsbesvær, bliver svimle eller noget andet, og så er vi nødt til bare at sige "god rejse".

- Det er underligt, at man sætter os på en uriaspost, ved at sige, at vi skal håndhæve det her, mens der ikke er nogen konsekvens, hvis de siger, at de er fritaget. Jeg kender ikke andre steder i loven, hvor man kan fritage sig selv på den måde, siger Mikkel Channo Jessen.

Det er synd for dem, der rent faktisk har en reel grund til at være fritaget, lyder det fra Mikkel Channo Jessen.

Han så gerne, at det krævede en lægefaglig vurdering, hvis man skal fritages for brug af mundbind. En information, der så skulle fremgå af folks coronapas, som kontrollørerne kunne tjekke sammen med billetten.

- Så ville vi kunne sige "jamen, ved du hvad, du er ikke fritaget i dit coronapas, så du skal tage mundbind på eller stige af toget. Hvis ikke du vil det, skal jeg tilkalde politiet. Så er det op til dem, om de vil give dig en bøde for forholdet", siger han.

Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer togkonduktørerne, håber også, at man fra myndighedernes side vil sikre, at fritagelse bygger på en konkret årsag og ikke alene folks egne mavefornemmelser.

- Det vil kunne skabe de klare linjer, som vores kollegaer har brug for. Der er nemlig desværre en lille gruppe mennesker, der bruger de bløde formuleringer i bekendtgørelsen om mundbind til helt bevidst at se stort på reglerne. Det skaber utryghed, og det skaber konflikter i togene, hvor det er mine kollegaer, der skal redde trådene ud, siger Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund.

For Mikkel Channo Jessen kommer ønsket ikke med en tro på, at et dokumentationskrav vil udrydde alle konflikter med passagerer uden mundbind.

- Men lige nu er det, som om, man har sendt et signal om, at når enhver kan fritage sig selv, så er det ikke så vigtigt. Jeg tror, at man ved at stramme op på kravet ville sende et tydeligere signal om vigtigheden. Det vil forhåbentligt få flere til at bruge det, og samtidig give os mulighed for at handle, når nogen ikke gør.

Lempelige regler gør det nemt at fritage sig selv

Ken Nielsen fra København er én af dem, der ikke vil ikke bruge mundbind af principielle årsager.

Han har ingen problemer med helbredet, som gør, at han er fritaget - han er bare ikke overbevist om, at mundbind virker, og så erkender han, at de lempelige regler gør, at han har valgt at fritage sig selv.

- Hvis jeg bliver antastet omkring mit manglende mundbind, siger jeg bare, at jeg er fritaget. Det virker stort set hver gang. Jeg har et badge i bilen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er mest for at undgå at blive konfronteret, men det er jeg ikke så bange for, for lige nu har jeg loven på min side, siger Ken Nielsen.

Det badge, han nævner, blev lanceret af Sundhedsstyrelsen, fordi flere patientforeninger efterspurgte et værktøj, som deres medlemmer kunne bruge til at signalere, at de er fritaget.

- Hvis reglerne skulle blive strammet - eksempelvis med krav om dokumentation - ændrer det så noget for dig?

- Hvis der kommer strammere krav, må jeg tage den derfra, siger Ken Nielsen.

DR Nyheder har spurgt transportminister Benny Engelbrecht (S), hvorfor man ikke har valgt en model, hvor fritagelse for mundbind skal dokumenteres.

- Vi har valgt at bruge den samme model for mundbind i den kollektive trafik den her gang, som vi gjorde sidst. Vi har god tiltro til, at danskerne overholder retningslinjerne. Der kan muligvis være nogle, der skaber konflikter eller giver udfordringer, men det er relativt få, lyder svaret fra Benny Engelbrecht.

- Derfor er jeg tryg ved, at vi får det hele til at glide. Forhåbentligt handler det her om en relativt kort periode, ind til vi har fået styr på coronaen igen, så vi kan vende tilbage til en tilstand, hvor vi ikke skal bruge mundbind, siger ministeren.

Det uddyber han i videoen her:

Hos DSB siger underdirektør og chef for togdrift, Michael Sloth Højgaard, at alle har en interesse i, at det forløber gnidningsløst i den hverdag, vi har, hvor vi igen skal bære mundbind.

- DSB transporterer dagligt omkring 500.000 kunder, og det er heldigvis kun få gange, vi har konflikter med kunder, siger han til DR Nyheder.

- Hvis der er noget, der skal ses nærmere på i forhold til at håndtere mundbindskravet, så tager vi en dialog med kollegerne i togene. Vi er i det hele taget løbende i dialog for at sikre, at personalet er klædt på, siger han.

DR Nyheder har også spurgt en række andre trafikselskaber rundt i landet, hvad deres holdning er til krav om dokumentation.

Sydtrafik, Midttrafik, Metroselskabet, Din Offentlige Transport og Nordjyllands Trafikselskab har enslydende svaret tilbage, at de foretrækker en tillidsbaseret tilgang og dialog helt i tråd med transportministeren, mens Movia ikke vil kommentere på sagen.

De siger alle, at de oplever ganske få konflikter.

- Det er generelt vores oplevelse, at passagererne er gode til at følge anbefalingerne. Også når det kommer til mundbind. Vi har alle sammen prøvet det med mundbind før, så nu handler det egentlig bare om at genoptage tidligere rutiner, siger Kåre Møller Madsen, der er pressekoordinator i Metroselskabet.

Sundhedsstyrelsen: 'Husk at være tolerante'

I en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, 'Brug af mundbind i det offentlige rum', står der, at det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der ikke skal være dokumentationskrav, hvis man vælger at genindføre brug af mundbind i det offentlige rum.

Rapporten udkom få dage før, regeringen genindførte kravet gældende fra mandag den 29. november.

Styrelsen anbefaler samtidig, at personer, der ikke anvender mundbind eller visir, ikke bortvises eller bliver nægtet adgang.

I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver enhedschef Niels Sandø, at Sundhedsstyrelsen opfordrer alle til at være tolerante over for hinanden og huske på, at der kan være gode grunde til, at personer ikke bærer mundbind, og at årsagen ikke altid er synlig.

FacebookTwitter