Hvis du planlægger en fisketur langs de danske kyster, så handler det om at væbne sig med mere end almindelig lystfisker-tålmodighed.

I hvert fald hvis du har forhåbninger om, at der skal komme andet end tang i garnet eller i rusen.

For det ser skidt ud, når det kommer til den kystnære fiskebestand, slår en ny rapport fast fra DTU Aqua.

- Der er stort set ikke nogen fisk derude, siger Mikael van Deurs, der er lektor på DTU og leder af det såkaldte nøglefiskerprojekt, til P1 Morgen.

Projektet er stykket sammen af frivillige fritidsfiskeres observationer, der til sammen giver et indblik i livet under det vand, der omkranser Danmark.

Fiskerne bruger både garn og ruser (tøndeformet fangstredskab, red.) for at fange fisk.

Nøglefiskerprojektet har i sin nuværende form indsamlet data i 18 år, og sammenlignet med den sidste rapport, der havde observationer med sig fra 2017 til 2019, så er det ikke ligefrem gået fremad for fiskebestanden.

Eksempelvis er tallene enten stagneret eller gået ned for skrubben, og der fanges desuden meget få torsk i garn, "hvilket afspejler, at der er lave forekomster af større individer i indre danske farvande", lyder det i rapporten.

- Skive Fjord er et af de steder, hvor der stort set ikke har været fanget skrubber eller ålekvabber, siger Mikael van Deurs.

Flemming Kjærulf er en af de frivillige, der rapporterer sine fangster til DTU Aqua. Han fisker i vandene omkring Nyborg.

Han fortæller blandt andet, at han det sidste år har fanget én torsk, og hvor man tidligere kunne fange 10-12 fladfisk på en tur, skal han være heldig, hvis han får en enkel eller to nu.

Vandet omkring Vejle Fjord er også hårdt ramt. Her bliver der "stort set heller ikke fanget noget".

Der er dog et lille lys i mørket. Ålen dukker for eksempel hyppigere op, når de frivillige fiskere er på vandet, fortæller projektlederen, der dog i samme åndedrag understreger, at der fortsat er grund til bekymring for ålens leveforhold.

Lyset kan ikke trænge igennem

De førnævnte områder er blandt andet karakteriseret ved, at de ofte er ramt af iltsvind.

Det sætter sit præg på økosystemet og betyder eksempelvis, at der på havbunden ikke er nogen bunddyr eller planter.

Det fortæller Karen Timmermann, der er professor i kystøkologi ved DTU Aqua.

- Hvis man kigger på vandet, så kan man se, at det er grønligt. Det er, fordi der er alger i vandet. Der er stort set ikke nogen sigtbarhed, for lyset kan ikke trænge igennem, siger hun.

Men også her er der trods det dystre øjebliksbillede grund til en smule fortrøstning. For selvom det ser skidt ud, så har det "faktisk været meget værre".

Ifølge Karen Timmermann er havmiljøet blevet forbedret, siden man i 1990'erne fik forbedret renseanlæggene og gødningsprocessen. Det har betydet noget for kvælstof- og fosforudledningen, siger professoren.

- På den måde er vi et bedre sted, end vi har været. Men det er stadigvæk på et sted, hvor tilstanden er utrolig dårlig, lyder det fra Karen Timmermann.

Hun fortæller samtidig, at kvælstofudledningen fra landbruget spiller en stor rolle i det dårlige havmiljø og dermed den lave fiskebestand.

'Vi har et medansvar'

Selvom flere andre faktorer spiller ind, så har landbruget et medansvar, når det kommer til at reducere udledningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i havene omkring Danmark.

Det erkender miljødirektør i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, Anders Panum Jensen.

Med den rapport, vi har her, er I så parate til at sætte jeres indsats op i gear?

- Ja, det er vi. Vi er stærkt engageret i at få udtaget landbrugsjord de steder, hvor det både kan bidrage til reduktion af klimagasser og tab af næringsstoffer, siger Anders Panum Jensen.

Ifølge ham mangler man nu, at staten sammen med de pågældende kommuner, styrelser og landmænd fastsætter rammerne for reduktionen.