Vi skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end vi gjorde i 1990.

Det lyder måske som et simpelt mål, venstrefløjspartierne i går blev enige om i regeringsforhandlingerne.

Det er det ikke.

Siden 1990 har Danmark været blandt de mest ambitiøse lande, når det handlede om klimadagsordenen. Energisektoren har været igennem en enorm omstilling, og især vindmøller og energiforbedringer har bragt vores udledning ned.

Det har betydet, at Danmarks årlige udledning af klimagasser er faldet med 23,5 megaton de sidste 27 år.

Med det mål, som den kongelige undersøger Mette Frederiksen og resten af venstrefløjen meldte ud i går, skal der skæres yderligere 28,4 megaton de næste 13 år.

Tempoet i den grønne omstilling skal altså mere end fordobles, hvis det skal lykkes.

- En reduktion på 70 procent er en kæmpestor udfordring, som vi ikke i dag kender alle svarene på, og det behøver vi ikke at gøre, da det på nuværende tidspunkt er en politisk målsætning. Men det er vigtigt, at regeringen, hvis aftalen lander, træffer beslutning om hurtigst muligt at komme i gang, siger Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito.

Hvis målet skal nås, er det ikke nok at blive ved med at opføre nye vindmølleparker. Det kræver meget mere omfattende ændringer af samfundet og virksomhedernes produktion.

- Vi mangler stadig nye initiativer på de tre b’er: Bønder, biler og boliger. Når der tales om en klimalov, er det derfor vigtigt, at der sættes bindende delmål for alle sektorer. Hvis det alt sammen bliver til noget, der binder, så er vi tilbage i førerfeltet, siger Jarl Krausing.

Vi skal leve anderledes

Concito forudser også, at klimaomstillingen vil være noget, som den almindelige dansker vil kunne mærke i sin hverdag.

- Det kræver nye teknologier og nye adfærdsmønstre hos borgerne. Vi skal bevæge os anderledes, køre i elektriske biler, bruge delebiler, spise mere plantebaseret og muligvis indstille os på at have vores boliger opvarmet på en mere intelligent måde, siger Jarl Krausing.

Også erhvervslivet vil blive påvirket. Danske virksomheder, som i dag udleder mange klimagasser, vil være nødt til at ændre deres produktion. Derfor er det ifølge Concito vigtigt, at der sættes langsigtede mål.

- Den her beslutning er noget, som markedet har behov for, fordi virksomheder og investorer, der laver nye investeringer skal vide, at det er relevante teknologier, de investerer i, og om de bliver straffet for at investere i fossile brændstoffer.

Nedenfor kan du se, hvor mange klimagasser en række af de største danske virksomheder udledte sidste år. EU laver årligt en opgørelse af udledninger fra de virksomheder, der har fået tildelt CO2-kvoter. Det er her, tallene stammer fra. DR har udeladt flyselskaber, da kvoterne kun dækker dele af deres udledninger:

Kraftvarmeværker

Nordjyllandsværket: 1.222.200 ton

Esbjergværket:1.066.679 ton

Amagerværket: 1.038.454 ton

Asnæsværket: 878.395 ton

Studstrupværket: 823.549 ton

Olie og gasbranchen

Statoil Raffinaderiet: 481.115 ton

Shell Raffinaderiet Fredericia: 439.407 ton

Tyra feltet: 430.740 ton

Dan feltet: 316.295 ton

Gorm feltet: 245.790 ton

Andre virksomheder

Aalborg Portland: 2.190.706 ton

Saint-Gobain Weber: 100.079 ton

Nakskov Sukkerfabrik: 82.648 ton

NLMK DanSteel: 79.972 ton

Rockwool: 75.351 ton