Derfor er den 29. ikke skuddag

Skuddagen blev indført i den romerske kalender, hvor 23. februar var årets sidste dag. For at rette op på året blev der smidt en ekstra dag bagpå.

I dag på skuddag er det kvindernes tur til at fri. (Foto: Corbis © Corbis)

I dag er skuddag. Og hvorfor er det netop den 24. februar og ikke den 29. ?

Skuddagen blev indført i den romerske kalender, hvor 23. februar var den sidste dagi året. For at rette op på året, blev der kastet en ekstra dag på. Derfor er 24. februar skuddagen og ikke 29. februar.

Den gamle romerske kalender havde 31 dage i månederne marts, maj, juli og oktober, resten havde 29, undtagen februar, som måtte nøjes med 28, fordi den var årets sidste måned.

Skal kunne deles med 100

Da den gregorianske kalender, der er den almindelige danske kalender, blev indført i 1582, holdt man fast i 24. februar som skuddag. 29. februar opstod først, da europæerne opgav den romerske måde at tælle på.

Den gregorianske kalender, som vi bruger i dag, udelader tre skudår i en 400-års- periode. Nemlig de år, der er delelige med 100, men ikke med 400. Altså er år 1900 og 2100 ikke skudår, mens 2000 er.

I virkeligheden varer Jordens rotation om solen 365,24 dage. Det ekstra kvarte døgn bliver til et ekstra døgn hvert fjerde år. Og 2012 er som beskendt skudår.

Der er flere, der har forsøgt at flytte skuddagen fra 24. februar til 29. februar, dagen der altså kun forekommer i skudår som 2012, men ingen af disse forsøg er lykkedes.

Hvert femte frieri kommer fra kvinden

Engang betød skudår, at kvinder fik mulighed for at fri til deres udkårne, hvis han var for længe om at komme ned på knæ.

Den udkårne kunne ikke sige nej, medmindre han gav kvinden en gave. Det har der traditionelt været 12 par handsker eller12 par silkestrømper.

Men tiderne er skiftet. Hver femte danske brud frier selv, og det er ikke kun på skuddagen - som er fredag 24. februar i skudåret 2012 - viser en rundspørge blandt 7000 brude.

Anette Wedmore Lund, indehaver af bryllup.dk, som har stået bag rundspørgen, ser det som en positiv udvikling.

- Det viser, at kvinderne ikke vil vente passivt på et frieri, men at de er villige til at tage ansvar for deres egen lykke, siger hun.

Forstår friende kvinder

Ifølge mandeforsker fra RUC Kenneth Reinicke er det en naturlig udvikling. Kønsrollerne udjævnes i disse år, hvor kvinderne også kan findes på ledelsesgange og i direktørstolen.

- Tallene kan være et udtryk for, at kønnene i højere grad ligner hinanden, og selvom nogle mænd måske kan føle, at deres mandighed bliver krænket, kan det også fjerne forventningspresset fra kvinderne om et frieri, siger han.

- Pigerne benytter sig i høj grad af skuddagen, men det betyder ikke, at de forholder sig passive resten af året, fortæller Anette Wedmore Lund.

På Aalborg Universitet kan lektor i sociologi Michael Hviid Jacobsen godt forstå de kvinder, der tager sagen i egen hånd.

- Kvinder i dag er langt mere proaktive end for halvtreds år siden, og der er sket et skred i forhold til de traditioner, der siger, at manden skal fri til kvinden, siger han.

I 2010 sagde 31.000 par ja til hinanden. Kun tiden kan vise, om skudåret får flere giftelystne kvinder til at tage sagen i egen hånd.

/ritzau/

Facebook
Twitter