Derfor er østeuropæerne en gevinst for den danske stat

Hver enkelt østeuropæer giver i gennemsnit et overskud for den danske statskasse på 16.000 kr. årligt, mens en dansker giver et underskud på 6.000 kr. Årsagen er blandt andet færre lægebesøg.

Østeuropæisk arbejdskraft bidrager positivt til den danske statskasse, viser nye beregninger. (Foto: hbrickman © stock.xchng)

Når østeuropæere er en milliongevinst for den danske stat, hænger det primært sammen med, at de overvejende kommer til Danmark i den arbejdsdygtige alder.

I de fleste tilfælde er uddannelsen afsluttet i hjemlandet, og mange af østeuropæerne er dermed i et livsforløb, hvor de bidrager mest til samfundsøkonomien.

Rejser hjem igen

Beregningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at den danske stats udgifter til østeuropæeres pension er betydeligt lavere end til danskere - i mange tilfælde af den simple årsag, at de rejser tilbage til hjemlandet efter endt arbejdsliv.

Holder sig fra hospitaler og læge

Det er samtidig en af grundene til, at østeuropæere ikke trækker ret meget på sundhedsudgifterne. Når danskere bliver ældre, øges deres behov for at få behandling på et hospital, men her er østeuropæerne altså over alle bjerge.

En analyse fra tænketanken Kraka har vist, at danskere i alderen 16-64 år går dobbelt så ofte til lægen som østeuropæere.

Østeuropæere bidrager måske endnu mere

Ifølge beregningerne modtager østeuropæerne i gennemsnit under det halve i indkomstoverførsler sammenlignet med danske statsborgere, der trækker meget mere på eksempelvis førtidspension, boligstøtte og efterløn.

I gennemsnit modtager østeuropæerne derimod i lidt højere grad dagpenge, kontanthjælp og børnecheck.

Lavere forbrug af ydelser

Alt i alt har danskere i gennemsnit et individuelt offentligt forbrug - der omfatter blandt andet sundhedspleje, undervisning, dagpasning og ældrepleje - på 70.000 kroner om året. Her er østeuropæernes forbrug på 44.000 kroner.

I beregningerne er der desuden inkluderet omkostninger, der ikke er direkte personrelateret - for eksempel udgifter til forsvaret, veje og broer. Det må antages, at disse udgifter var blevet dækket, selvom østeuropæerne ikke kom til Danmark.

Dermed kan beregningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening være en undervurdering af østeuropæeres bidrag til statskassen. Reelt kan det ligge meget højere.

Der er også taget højde for, at mange østeuropæere, der opholder sig kort tid i Danmark, og i mange tilfælde udfører sæsonarbejde, sender store dele af deres indkomst til familien i hjemlandet.

Finansministeriet nikker

Der skal i det store billede tages højde for en stor forskel i aldersfordelingen af østeuropæere og danskere. Østeuropæerne er især repræsenteret i aldersgruppen 18-40 år, mens danskerne fordeler sig mere jævnt over aldersgrupperne.

I et folketingssvar kom Finansministeriet tidligere på året frem til, at østeuropæisk indvandring samlet set påvirker statsfinanserne med et minus på 600 millioner kroner. Men ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har ministeriet ikke haft nogle bemærkninger til den nyeste beregning.

DA skriver, at Finansministeriets konklusion skyldes, at de medtager udgifter til såkaldt kollektivt forbrug, men blandt andet ikke inddrager indtægter fra selskabsskatter i deres opgørelse.

Berlingske har fået direktør i tænketanken Kraka Jakob Hald og seniorforsker i Rockwool Fonden til at kigge på DA's beregning, og begge konstaterer, at den er den mest gennemarbejdede og grundige, der hidtil er foretaget i Danmark.

FacebookTwitter