Derfor er spøgelsesbilister så farlige: Du har et sekund til at reagere

Ulykker med spøgelsesbilister er alvorlige. Heldigvis bliver der færre af dem.

En ulykke med en spøgelsesbilist har kostet to personer livet. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen - DR Nyheder © Ritzau Scanpix)

En spøgelsesbilist, der kørte den forkerte vej på Herningmotorvejen, udløste i går aftes en dødsulykke ved Harlev syd for Aarhus.

Spøgelsesbilisten og føreren af den modkørende bil, en 36-årig mand fra Aalborg, mistede begge livet.

Endnu er de præcise omstændigheder ved ulykken ikke lagt fast, men det står klart, at såkaldt spøgelsesbilisme, hvor en person kører mod kørselsretningen på motorvejen, er et særdeles farligt fænomen.

Det illustrerer en beregning, som firmaet Dancrash, der blandt andet hjælper politiet og forsikringsselskaber med at rekonstruere ulykker, har lavet for DR Nyheder.

Her fremgår det, at to biler, der kører henholdsvis 112 og 118 kilometer i timen, vil møde hinanden med en relativ hastighedsforskel på 230 kilometer i timen.

Video: I denne video fra Dancrash kan du se, hvad der sker, når to biler møder hinanden med henholdsvis 112 og 118 kilometer i timen. Der er mindre end ét sekund til at reagere.

Med den hastighed vil det reelt være umuligt at nå at reagere, vurderer bilinspektør Per Bo Hansen fra Dancrash.

- I filmen, der ses fra den ene bil, er der 100 meter sigt. Det er minimumskravet til fjernlys, men vær opmærksom på, at det jo af og til er nødvendigt at blænde ned, siger han.

- Den normale reaktionstid er 1,5 sekunder, mens der i aktuelle tilfælde er under 1 sekund til rådighed. Det kan ikke lade sig gøre. Reaktionstider i den slags situationer er mere sandsynligt 3 sekunder, siger han.

- Inden for 1 sekund skal du finde ud af - og acceptere - at du faktisk møder en anden bil på motorvejen, samt nå at undvige. At bremse er umuligt, forklarer Per Bo Hansen.

Meget alvorlige ulykker

Eksemplet er udelukkende konstrueret for at illustrere faren ved spøgelsesbilister, og baserer sig ikke på de konkrete forhold ved ulykken i Herning, understreger han.

For bilisterne i filmen vil accelerationspåvirkningen på køretøjet svare til at ramme jorden efter et fald fra 54 meters højde - eller omkring 9. sals højde.

Derfor hører ulykker med spøgelsesbilister også til blandt de mest alvorlige, siger Jesper Hemmingsen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

- Uanset hvor moderne og sikker en bil, man sidder i, så er det meget få, der kan gå helskindet derfra, siger Jesper Hemmingsen.

Færre spøgelsesbilister

Heldigvis er tilfælde med spøgelsesbilister blevet mere sjældne. Sidste år blev der indrapporteret 88 tilfælde af spøgelsesbilister, hvilket er det laveste i 14 år.

Tidligere lå antallet af tilfælde på mellem 100-150 spøgelsesbilister om året, fortæller projektleder Rene Juhl Hollen fra Vejdirektoratet.

Han håber, at faldet hænger sammen med, at man i 2018 satte advarselsskilte op på alle landets afkørselsramper, så bilister blev gjort opmærksomme på, hvis de var på vej ud på motorvejen i den forkerte retning.

- Det er jo svært at sige, at der er en en-til-en-sammenhæng, men vi tror jo på, at det har en effekt. For skiltene sidder nede i en højde, hvor man lægger mærke til dem, hvis man kommer ned ad den forkerte rampe. Vi håber og tror på, at det har haft en positiv effekt, siger Rene Juhl Hollen.

I Rådet for Sikker Trafik glæder man sig over udviklingen.

- For år tilbage så vi mange flere ulykker, end vi ser i dag. Heldigvis er det også langt de færreste tilfælde af spøgelsesbilisme, der ender med en ulykke, siger specialkonsulent Jesper Hemmingsen.

- Man har gjort mange tiltag, for at de,der er nogenlunde åndsnærværende, når det her sker, opdager, at man er på vej den forkerte vej, siger han.

Undersøgelser viser, at det ofte er manglende overblik, der er blandt årsagen. Spøgelsesbilister er hyppigt oppe i alderen med svækket syn eller demenssygdom eller påvirkede af narkotika, medicin eller alkohol.

- De tror ikke, at de gør noget forkert. De tror, at de kører den rigtige vej, og at det er alle andre, der kører forkert, siger Jesper Hemmingsen fra Rådet for Sikker Trafik.

Jernpigge blev droppet

I forbindelse med indsatsen for at forebygge spøgelsesbilister har Vejdirektoratet også tidligere undersøgt andre muligheder. Blandt andet blinkende røde lys i vejbanen, der advarer, og jernpigge, der punkterer dækkene, hvis bilister kører den forkerte vej.

Disse løsninger blev dog droppet efter en forsøgsperiode, da de enten var for dyre eller for upraktiske. Eksempelvis gik jernpiggene i stykker eller ødelagde biler, der kørte den rigtige vej. I stedet faldt valget på en løsning, de røde advarselsskilte, som kunne gennemføres i hele landet, fortæller Rene Juhl Hollen fra Vejdirektoratet.

- Det er svært at sige, at det er et bestemt sted, at folk bliver spøgelsesbilister, så vi troede mere på nogle massetiltag, som vi med med relativt begrænsede midler kunne køre ud til hele landet. Så vi kunne ramme alle ramper, siger han.

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at ulykken på Herningmotorvejen skete ved Herning. Den skete ved Harlev syd for Aarhus.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter