Huse er kollapset, andre står i brand og over tusind mennesker er indtil videre meldt døde eller savnet, efter et stort jordskælv med en beregnet størrelse på omkring 7,8 ramte det sydlige Tyrkiet og dele af Syrien i nat dansk tid.

Ifølge BBC og The Guardian flygter lokale lige nu fra deres hjem, mens andre desperat prøver at finde familiemedlemmer eller venner under murbrokkerne.

Siden er landene også blevet ramt af et nyt jordskælv og flere efterskælv - blandt andet ét, der næsten er lige så stort som det første, og blev målt til 7,7.

Men hvorfor er Tyrkiet og Syrien blevet ramt så hårdt af de store jordskælv, der af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, bliver kaldt for landets største katastrofe siden 1939?

Svaret finder vi, hvis vi dykker langt ned under vores jord- og havbund.

Tyrkiet er vant til jordskælv, men ikke i denne kaliber

Under Jordens overflade findes der syv store tektoniske plader - og en masse små plader - der er i konstant bevægelse fra den energi, som presser dem fra Jordens indre kerne.

Pladerne dækker overfladen som brikker i et kæmpe puslespil, og det er langs kanterne af de tektoniske plader, problemerne opstår.

- Det er langs pladegrænserne, hvor langt størstedelen af verdens største jordskælv sker.

Det fortæller Trine Dahl-Jensen, der er seismolog og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

For mens lande som for eksempel Danmark ligger i smørhullet på én af de store plader, oplever andre lande som for eksempel Tyrkiet, Haiti og Japan jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier forårsaget af pladernes bevægelse, fordi de ligger oven på to bevægende plader.

- Tyrkiet ligger i et område, hvor de er vant til jordskælv. Det her er dog et meget stort jordskælv, også i tyrkisk sammenhæng. Normalt har de større jordskælv i landet også ligget længere nordpå, forklarer Trine Dahl-Jensen.

Voldsomme jordskælv bliver dannet, når pladerne enten trækker sig fra hinanden, klemmer sig ind under hinanden eller glider forbi hinanden.

Det sidste tilfælde er, hvad der netop er sket i Tyrkiet og Syrien.

- Begge jordskælv ved Tyrkiet og Syrien er, hvad man kalder for sideværtsbevægelse, hvor pladerne bevæger sig parallelt med hinanden, men i hver sin retning, siger Trine Dahl-Jensen.

Kompliceret pladegrænse gør det svært for Tyrkiet

Tyrkiet ligger ikke bare ved to tektoniske plader, men hele tre. Den eurasiske plade, hvor store dele af Europa og Asien ligger på, den afrikanske plade og den arabiske plade.

Det betyder, at Tyrkiet ligger alene på en såkaldt mikroplade, som ikke hører til de store tektoniske plader, der huser flere af verdens kontinenter.

Og placeringen giver en række udfordringer, der i værste fald kan give voldsomme ødelæggelser, som vi netop nu ser nu i de to lande.

- Det ligger på en meget kompliceret pladegrænse i Middelhavet, hvor den afrikanske plade er på vej nordpå for at lukke Middelhavet. Samtidig er der en spredning i Det Røde Hav mellem den arabiske plade og den afrikanske, og det laver et vrid i området, som gør det kompliceret og også udløser en masse jordskælv, siger hun.

Selvom et land ligger på en pladegrænse mellem to tektoniske plader, er det ikke muligt for forskerne at forudse, hvor et potentielt jordskælv kan ramme landet.

I stedet regner verdens jordskælvsforskere på, hvor store rystelser man kan forvente at blive udsat for i et givet område ved at kigge på statistikkerne.

Beregningerne skal for eksempel bruges til at bygge sine huse og broer solide nok til, at de kan holde til de rystelser, som man forventer, der kommer.

- Nu er det nogle meget store jordskælv, der er kommet i dette område, og bygningerne er muligvis ikke bygget til denne type skælv, fordi det er meget større, end man havde regnet med. Og så kan vi også se ud fra nogle af billederne, at der også er tale om gamle huse, hvor det nok ikke er alle, som opfylder byggekravene, siger Trine Dahl-Jensen.

Rystelser har også kunnet mærkes i Danmark

Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) fandt skælvet sted lokalt klokken 02.17 dansk tid, og blot fem minutter senere registrerede en seismograf på Bornholm skælvet første gang.

En seismograf er et måleinstrument, der kan registrere helt fine til kraftige rystelser i jorden og bruges blandt andet til at registrere jordskælv.

- Vi kan sagtens se det på vores seismografer, fortæller Trine Dahl-Jensen.

Danskerne skal dog ikke være bekymret, selvom rystelserne er registreret i landet.

- Rystelserne har langt fra været store nok til, at mennesker har kunnet mærke det i Danmark, siger hun.

Trine Dahl-Jensen fortæller også, at kloden hvert år bliver ramt af jordskælv, som foregår langs pladegrænserne.

For eksempel kan man se lignende jordskælv ved Sankt Andreas-forkastningen i USA, som giver jordskælvene i Californien.

Her sker det samme typer af jordskælv, som man lige nu kan se i Tyrkiet, fordi den nordamerikanske plade glider parallelt, men i modsat retning, af stillehavspladen.

- Langt de største jordskælv sker typisk ude i kanterne på Stillehavet, som man også kalder for ”the ring of fire”, siger hun.

I Tyrkiet forventer man, at der vil komme flere efterskælv de kommende dage eller uger efter det store jordskælv i nat.

- Det er ikke noget, der er overstået i morgen. Mit bedste bud er, at det godt kan tage dage eller uger, siger Trine Dahl-Jensen.