Derfor går DR tæt på selvskade og selvmord

DR's dokumentar ”Døde pigers dagbog” afdækker et hemmeligt netværk på Instagram.

I den nye dokumentar ”Døde Pigers Dagbog” og i nyhedsdækningen på tværs af DR's platforme afdækker DR i disse dage eksistensen af et hemmeligt netværk på Instagram.

I netværket deler unge piger voldsomme billeder af selvskade og tanker om selvmord og metoder til at begå selvmord. Nogle af pigerne ender med at begå selvmord.

Normalt afholder DR sig fra at omtale selvmord. Så hvorfor gør vi her en undtagelse?

Medier er tilbageholdende med at omtale selvmord. Dels er selvmord som regel noget meget privat, der ikke vedkommer offentligheden. Dels ved vi, at omtale af selvmord risikerer at udløse såkaldte ”trigger-effekter”, hvor andre kan blive inspireret til selvmord.

Af samme grund er det formuleret i DR's programetik, at DR ikke omtaler selvmord, medmindre der er særlige grunde til det.

Det mener vi er tilfældet her. Der er tale om så stort et netværk – med så potentielt skadelige effekter – at offentligheden bør have kendskab til det.

De læger og professionelle behandlere, som vi har talt med, har ikke kendt til netværket, men de peger samstemmende på risikoen for dominoeffekter og vigtigheden af, at eksistensen af det lukkede netværk kommer frem.

Vi kan se i netværket, at der opstår dominoeffekter, hvor pigerne efterligner hinanden og gør yderligere skade på sig selv. Derfor er det vigtigt, at eksistensen af netværket kommer frem, så forældre, pårørende og professionelle behandlere kan forholde sig til det og tale med pigerne om det. Det er meget sårbare piger, som har brug for al den hjælp, de kan få.

Kunne DR ikke omtale netværket uden at omtale selvmord så udførligt?

Det ville ikke give et reelt billede af netværket, og hvad netværket betyder i yderste konsekvens. De unges tanker om selvmord, metoder til selvmord og selvmordsforsøg er en så væsentlig del af netværket, at man ikke kan beskrive netværket uden at have selvmords-delen med.

I programmet dokumenter vi, at det ikke bare er trusler om selvmord, men at flere af pigerne reelt er endt med at begå selvmord.

DR viser videooptagelser, som en pige har lavet af sig selv i tiden op til, at hun begår selvmord. Kan det ikke virke grænseoverskridende?

Vi har haft mange overvejelser, inden vi besluttede at vise video-sekvenserne. Vi har valgt at vise enkelte klip fra videoen for at beskrive det forløb, som pigen er igennem, inden hun begår selvmord. I samme periode deler hun sine selvmordstanker på netværket og lægger billeder op.

Hvis man skal forstå netværket og de tanker, som pigerne deler, bliver vi nødt til at beskrive hendes forløb og omstændighederne i et vist omfang. Men det er vigtigt at finde balancen. Vi skal kun vise det, der er nødvendigt for at forstå forløbet, ikke mere.

Videoen har vi fra pigens mor, der har givet os lov til at vise klippene, samtidig med at hun selv har valgt at stå frem i dokumentaren for at advare andre om netværket. Moderen kendte ikke selv til netværket før efter datterens selvmord.

DR bringer meget blodige billeder, der viser skader, som pigerne påfører sig selv. Er det nødvendigt?

Det er en svær afvejning. På den ene side skal vi give et indtryk af, hvor voldsomme billeder der bliver delt på netværket. På den anden side er der en grænse for, hvor voldsomme billeder vi kan vise seerne.

Vi har forsøgt at balancere det således, at seerne får et indtryk af alvoren, uden at detaljerne er penslet ud. Der findes meget voldsomme billeder i netværket, som vi har valgt ikke at bruge, fordi de er for blodige og ubehagelige. Men vi mener, at vi har ramt balancen rigtigt.

Pigerne, der står frem i dokumentaren, kan de overskue konsekvenserne af at stå frem?

Vi har gjort, hvad vi kunne for at forberede dem på visningen af programmet, herunder talt med dem om, hvad det betyder at deltage i en tv-udsendelse. Programmets tilrettelæggere har i mange måneder haft en tæt kontakt med pigerne og har det stadig. De har set programmet sammen, så de er godt forberedt, og de har haft mulighed for at kommentere, hvis der var noget, som de ikke ønskede vist.

Oprindelig søgte pigerne ind i netværket, fordi de her kan dele tanker med ligesindede, hvilket er den positive side af netværket. Men de har valgt at stå frem for at advare om de negative sider. En af pigerne fortæller, hvordan hun drak en ætsende væske og bagefter oplevede, at andre piger forsøgte at gøre det samme.

De har også oplevet, at piger planlægger selvmord – uden at nogen forsøger at stoppe det. Det er en del af netværket, at man holder på hemmelighederne. Så det er modigt af pigerne, at de nu står frem og fortæller om netværket.

DR-Dokumentaren ”Døde pigers dagbog” sendes på DR1 mandag den 17. februar kl. 21.25, men kan allerede nu ses på DRTV via dette link.