Derfor skal du passe på med at tro på meningsmålinger

Kasper Møller Hansen er ekspert i meningsmålinger, og her giver han sine gode råd til, hvor meget - eller hvor lidt - du skal tro på meningsmålinger i medierne.

Kasper Møller Hansen er professor i statskundskab på Københavns Universitet, og det allervigtigste grundlag for en meningsmåling er - ifølge ham - at mindst 1000 mennesker skal være spurgt. (Foto: DR)

Så og så mange procent af danskerne mener det og det. Så og så mange procent er imod.

Næsten hver eneste dag har sin nye meningsmåling i de danske medier. Men hvor meget kan man egentlig stole på alle de meningsmålinger?

Det har Aftenshowet spurgt Kasper Møller Hansen om. Han er professor i statskundskab på Københavns Universitet, og det allervigtigste grundlag for en meningsmåling er ifølge ham at se på, hvor mange mennesker, der er blevet spurgt.

1000 skal spørges. Mindst.

- 1000 er det tal man skal kigge efter. Hvis 1000 er blevet spurgt, så svarer det til en usikkerhed på tre procent i forhold til, hvis man havde spurgt alle danskere, forklarer han.

- Det næste, vi gerne ser, er at alle danskere har haft lige mulighed for at deltage i meningsmålingen. Man skal tage sig tid til at få fat i danskerne. Det nytter ikke noget kun at spørge en torsdag aften, hvor dem der er hjemme om torsdagen, kan deltage. Man er nødt til at bruge tid på at finde et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Tro ikke på lyn-målinger

- De store bureauer er ret gode til det. Det man skal være varsom med, når man læser avisen, er at tro på de meningsmålinger, som bygger på noget, der skete fredag aften - og så har man lavet målingen inden lørdag morgen for at kunne få den i aviserne. Resultatet er, at kvaliteten af målingen falder, og så bliver den usikker.

- En uge er fornuftig at bruge. Der, hvor bureauerne bliver presset, er når journalisterne siger, at de vil have en måling på for eksempel et skatteudspil - og så skal det gå stærkt. På den måde får danskerne heller ikke tid til at tænke over tingene, fordi man spørger dem inden forliget er slut. Derfor skal man lige vente til den til den næste måling, inden vi konkluderer noget skarpt på det, siger han.

Spørgsmål kan være værdiladede

- Vi kan se, at man kan flytte lidt rundt med danskerne alt efter hvordan man stiller spørgsmålene. Bruger man for eksempel trængselsring kan man flytte dem lidt i den ene retning, og bruger man betalingsring kan man flytte dem lidt i den anden retning. Så vi stillede et fiktivt spørgsmål: Hvad mener danskerne om nytårspakken? Den har jo aldrig eksisteret. Men alligevel viste vores tal, at 35 procent, af de 2000 vi spurgte, havde en holdning til nytårspakken.

- Det bekymrede mig lidt. Læren er at man skal passe på med at stille spørgsmål om en eller anden miljøundersøgelse - derimod kan man sagtens stille spørgsmål om for eksempel skatteudspillet, for det fylder meget i medierne lige nu.

Facebook
Twitter