Det danske jernbanesystem er 'nedslidt, umoderne og udfordret'

Flere tager bilen i stedet for toget, fremgår det af en rapport fra Transportministeriet.

Ifølge transportminister Benny Engelbrecht er det ikke overraskende, at ministeriet konkluderer, at jernbanenettet er nedslidt og umoderne. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Når det kommer til togdrift, er Danmark ude af trit med tiden og håbløst bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

Det fremgår af et serviceeftersyn af jernbanesystemet fra Transport- og Boligministeriet ifølge Jyllands-Posten.

Allerede i rapportens resumé bliver scenen sat:

- Jernbanen i Danmark fremstår i dag nedslidt, umoderne og udfordret, lyder det i første linje.

- Det skyldes først og fremmest, at der i årtier ikke er blevet investeret i en modernisering af infrastrukturen samt et forfejlet indkøb af IC4-dieseltog.

Ifølge rapporten fremstår jernbanesystemet derfor som en af "de teknologisk mest tilbagestående jernbaner i forhold til sammenlignelige lande".

"Den mest fatale beslutning"

Der er mange svar på, hvorfor det danske jernbanesystem hænger i bremsen, forklarer Svend Tøfting, der er jernbaneekspert og togtalsmand for Ingeniørforeningen (IDA).

Han fortæller, at der var en periode fra 1930'erne til omkring årtusindskiftet, hvor vedligeholdelse og udvidelser blev negligeret.

Kun togstrækningen over Storebæltsbroen gav et massivt boost, lyder det.

Men særligt én bestemt bommert fremhæver Svend Tøfting.

- I slutningen af 1990'erne droppede man elektrificeringen og satsede i stedet på diesel i form af IC4-togene, og det er den mest fatale beslutning, man har taget. Der gik man tilbage til noget, som alle andre gik væk fra. Den har vi hængt på i mange år, og det gør vi sådan set stadig.

For 11 år siden afsatte Folketinget 94 milliarder kroner, som blandt andet skulle gå til at få rettet op på problemerne på jernbanen. Ifølge Jyllands-Posten var budskabet, at der var problemer med jernbanen, men at det ville være meget bedre om ti år, når der var kommet nye togsignaler og elektrificering.

Men signalerne skulle have været færdige i 2021, men er udsat til 2030. Elektrificeringen ventes først færdig i slutningen af dette årti.

Billigere alternativer

Rapporten beskriver, hvordan passagererne er flygtet fra toget.

Efter mere end 20 år med en generel vækst i togtrafikken er der i de seneste år sket et fald, når man opgør det som personkilometer per indbygger.

Fra 2013 til 2017 faldt den gennemsnitlige danskers brug af tog fra 1.168 kilometer om året til 1.090 kilometer.

Det svarer til et fald på 6,7 procent, hvilket er første gang siden 1996, at danskernes togforbrug er faldet i flere sammenhængende år.

Frem til 2006 lå Danmark både over Tyskland og Sverige, men er siden blevet overhalet af begge lande.

- Det er jo meget billigere at køre i bil. Prisen på biler er lavere, og benzinen har aldrig været billigere, så derfor er alternativerne til toget for lukrative til at lade være, fortæller Svend Tøfting.

"Årtiers fejlslagen politik skal rettes op"

Transportminister Benny Engelbrecht (S) medgiver, at det kræver et større arbejde at rydde op og få forbedret jernbanen.

- Jeg har bedt ministeriet om at komme med et råt for usødet billede af, hvordan jernbanen ser ud, og det er jo desværre et lidt trist billede. Det er ikke overraskende. Vi har ønsket, det skal være så ærligt som muligt, så får vi et retvisende grundlag at diskutere jernbane på, som har været underprioriteret de forgangne år, siger ministeren.

Han tilføjer, at serviceeftersynets resultat skyldes "årtiers fejlslagen jernbanepolitik", som nu kræver en stor oprydning.

- Det er ikke noget, vi kan gøre fra den ene dag til den anden.

Af rapporten fremgår det, at passagererne skal forvente endnu flere forsinkelser de næste år, og derfor beder ministeren passagererne om at være ekstra tålmodige.

- Vi kommer til at have store anlægsarbejder i de kommende år. Derfor vil mange se, at der vil være togbusser og aflyste toge. Det svarer lidt til, at der er vejarbejde, hvor vi godt kan forstå, at der er nedsat hastighed på vejene. Det er på samme måde med jernbanen, siger Benny Engelbrecht.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk