Det danske skolesystem er et forbillede

Vores skolesystem er på flere områder et forbillede for andre lande, mener tre af verdens førende skoleeksperter - en englænder, en tysker og en amerikaner.

Vores skolesystem er på flere områder et forbillede for andre lande, mener tre af verdens førende skoleeksperter (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Det danske skolesystem er på flere områder et forbillede for andre lande, mener tre af verdens førende skoleeksperter.

Den britiske uddannelsesprofessor Peter Mortimore, den amerikanske professor i læring Howard Gardner og den tyske leder af PISA-programmet Andreas Schleicher mener blandt andet, at 10. klasserne og de positive indlæringsmiljøer er gode.

Ikke en national facitliste

Samtidig mener de, at indførelsen af nationale test er en god idé, så længe de bare bruges af lærerne til at skabe indsigt i elevernes udvikling og ikke er en national facitliste eller et middel til at rangliste elever og skoler, skriver Kristeligt Dagblad.

Socialdemokraterne har ellers netop opløst skoleforliget for genåbne debatten om blandt andet nationale test og elevplaner.

Partiets leder, Helle Thorning-Schmidt, er dog ligeså stor tilhænger af test, som hun hele tiden har været, siger hun, men vil gerne have kritikerne hos De Radikale med i forliget.

Facebook
Twitter