Det danske sprog taber terræn

Både Dansk Sprognævn og flere politikere mener, at det danske sprog er truet, fordi engelsk vinder terræn. I næste uge diskuterer Folketinget, om der skal indføres en sproglov i Danmark.

Sabine Kirchmeier-Andersen er direktør i Sprognævnet, og hun mener at noget er galt, når mange uddannelser udbyder uddannelser på engelsk.

Det danske sprog er kommet i defensiven, engelsk vinder mere og mere terrræn.

Dansk Sprognævn advarer nu i et notet politikerne om, at der skal gøres noget, hvis ikke modersmålet skal tabe terræn i forhold til engelsk.

Nævnet ønsker en årlig tilstandsrapport om det truede danske sprog. Der er nemlig noget helt galt, når 130 af 329 videregående uddannelser tilbyder undervisning på engelsk.

I næste uge stiller Dansk Folkeparti forslag om en lov der sikrer, at der tales, forhandles og skrives på dansk i Danmark. For eksempel skal engelsksprogede stillingsopslag helt forbydes.

Nogle bliver hægtet af

I notatet skriver Dansk Sprognævn, at dansk som et komplet og samfundsbærende sprog er truet.

Mere generelt vil der opstå en kløft mellem en lille elite, der er god til engelsk, og en hel masse, der er hægtet af, mener Dansk Sprognævn.

Jacob Axel Nielsen, der er kulturordfører for de Konservative, støtter idéen om årlige rapportering om det danske sprogs tilstand. Han frygter, at engelsk i fremtiden vil blive det sprog, vi taler, når vi skal forklare noget indviklet eller kompliceret.

Facebook
Twitter