'Det er ikke nyt, at tyrkerne prøver at presse fordele ud af en situation, hvor de sidder med en afgørende stemme'

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen tror ikke, at et hurtigt Nato-medlemskab er i fare for Sverige og Finland.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har de seneste dage gentagne gange sagt, at han er imod Sverige og Finlands indtræden i Nato. (Foto: Adem Altan/Scanpix © DR Grafik)

I dag bliver det helt officielt, at vores skandinaviske fæller, Sverige og Finland, nu tager de første skridt på vej mod et medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Finlands præsident, Sauli Niinistö, er nemlig på officielt besøg i Sverige, og her forventes det, at de to lande sammen sender en ansøgning om Nato-medlemskab af sted.

Sveriges ansøgning er blevet underskrevet af udenrigsminister Ann Linde, mens det finske parlament her til eftermiddag har godkendt, at landet skal søge om medlemskab.

Men der er kommet en sten i skoen i forhold til de skandinaviske landes optagelse. Og den sten hedder Tyrkiet.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, underskrev her til formiddag ansøgningen, som starter optagelsesprocessen til Nato. (Foto: HENRIK MONTGOMERY © Ritzau Scanpix)

Præsident Recep Tayyib Erdogan har de seneste dage flere gange gentaget, at han vil stemme nej til optagelse af de to lande i Nato. Og det er et potentielt problem, da alle eksisterende 30 Nato-lande skal godkende en udvidelse.

Men truslen fra Erdogan er ikke noget, der for alvor får svenskerne til at frygte for, at Tyrkiet har i sinde at blokere for et medlemskab, fortæller DR's korrespondent Tinne Hjersing Knudsen, der befinder sig i Stockholm.

- Vejen er brolagt med bump på vejen, skriver de svenske medier. I det store hele bliver udmeldingen set som et forhandlingstrick, selvom han har skærpet tonen i forhold til, hvad han sagde for få dage siden.

- Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, har også været ude at kommentere på den tyrkiske udmelding til svenske medier, og her kan man altså læse, at han regner med, at de store Nato-lande vil have Sverige og Finland med. Så mon ikke det lader sig gøre alligevel, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Lektor: Vi har set det før

Årsagen til Erdogans og Tyrkiets nej til at udvide Nato med Finland og Sverige bliver begrundet med, at Sverige og Finland huser det, som tyrkerne anser som kurdiske terrororganisationer.

Det omhandler blandt andre Kurdistans Arbejderparti, PKK, som både Tyrkiet og EU anser som en terrororganisation.

- Tyrkerne har bedt svenskerne om at udlevere 33 personer, som de mener har forbindelse til PKK, men det har Sverige blankt afvist, siger Tinne Hjersing Knudsen.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, er det ikke første gang, at Tyrkiet stiller sig på tværs, når det handler om Nato.

- Der er ikke noget nyt i, at tyrkerne altid prøver at presse nogle fordele ud af en situation, hvor de sidder med en afgørende stemme, siger han.

Peter Viggo Jakobsen nævner som eksempel, da Anders Fogh Rasmussen i 2009 skulle udpeges som Natos generalsekretær.

Da han blev udpeget som favorit til at overtage posten, udtalte Tyrkiet flere gange, at man ikke ville acceptere Anders Fogh Rasmussen. Blandt andet fordi den kurdiske tv-station Roj TV blev sendt fra København, selvom Tyrkiet havde krævet tv-stationen lukket.

Efter forhandlinger fandt man dog en løsning, og Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som Natos generalsekretær 1. august 2009.

- Nu prøver Erdogan så at få nogle indrømmelser fra Sverige og Finland i forhold til deres støtte til kurdiske grupper og PKK. Hvordan det lander, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan godt garantere, at amerikanerne ikke vil finde sig i, at tyrkerne bremser Sverige og Finlands indtræden i Nato.

- Jeg er helt sikker på, at slutresultatet bliver, at Sverige og Finland kommer hurtigt ind i Nato, præcis som de to lande ønsker, siger Peter Viggo Jakobsen.