Det er nemmere for Peters søn at skifte skole end for Mohammads: 'Det er diskrimination'

Har forældrene et 'traditionelt', dansk navn er muligheden for at skifte skole 'markant' bedre, konkluderer ny undersøgelse.

(© Grafik: Lise Grønvald Nielsen)

Mistrives et drengebarn i skolen, og ønsker det at skifte til en anden skole, så er vejen dertil markant nemmere, hvis faderens navn er 'Peter' og ikke 'Mohammad'.

Det viser en ny, dansk undersøgelse publiceret i 'American Journal of Political Science', der konkluderer, at 25 procent af forældrene med et traditionelt dansk navn blev tilbudt en plads på den skole, de ønskede at flytte deres søn til, mens kun 15 procent af forældre med et muslimsk navn fik et positivt svar fra skolen.

- Vores metode har været, at vi har sendt mails fra fiktive personer ud til 1.698 skoler i Danmark. Mailene har været helt enslydende. Det eneste, vi har ændret, er navnet på afsenderen, der har været henholdsvis Mohammad Osman og Peter Nielsen, forklarer professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Asmus Leth Olsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Samtidig fik den fiktive, muslimske forælder oftere 'modspørgsmål' retur fra skolerne så som 'hvor bor du?', 'hvad hedder din søn?', og 'hvorfor ønsker han at skifte skole?'.

Det var vigtigt, at henvendelserne virkede så autentiske som muligt. Der lagde Asmus Leth Olsen og hans kollega både stave- og kommafejl ind i mailen.

Studiet bygger på et feltstudie fra 2017 og har kigget på grundskolen i både privat- og offentligt regi og peger altså på, hvad Asmus Leth Olsen ikke tøver med at kalde diskrimination i grundskolen.

- Selv et par procentpoints forskel havde været en stor afvigelse, så du må gerne citere mig for, at det her er en markant forskel.

Og det kan have voldsomme konsekvenser for et barn, hvis det ikke har mulighed for at skifte fra en skole, hvor det mistrives, lyder det.

- Det kan i værste fald føre til, at problemer, der kunne have været løst, bliver til det, man kalder skolevægring. Det vil sige, at barnet slet ikke kommer i skole, forklarer Line Lerche Mørck, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Og lige præcis skolevægring kan være et ekstra stort problem for børn med minoritetsbaggrund.

- Den måde, vi har skruet det danske samfund sammen på, gør, at det kan være katastrofalt i forhold til ens videre uddannelse, hvis man misser skolen – måske særligt, hvis man som dansker med et muslimsk navn skal kæmpe ekstra hårdt for en praktikplads eller lignende, siger hun.

Rammer både stærke og svage elever

Iram Khawaja er lektor i pædagogisk psykologi. Hun har undersøgt elever med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund i folkeskolen og er ikke overrasket over resultatet.

- Det kommer ikke bag på mig. Det bygger videre på forskning fra Trygfonden, hvor vi også så et mønster med diskrimination. Derudover bakkes det op af en række eksisterende studier – herunder også mine egne, siger hun med henvisning til et studie fra Trygfonden, der viste, at folkeskolelærere foretrækker at få en ny elev med et danskklingende navn.

Hun frygter, at muligheden for ikke at skifte skole vil ramme både stærke og svage elever, hvis forældre har muslimske navne.

- Det kan fastholde børn i rollen som ballademagere og måske senere kriminalitet, hvis man ikke har mulighed for at skifte skole og få en frisk start. Samtidig kan det fastholde virkeligt kompetente elever, hvis de ikke får lov til at blomstre og ikke bliver udfordret, siger Iram Khawaja og fortsætter:

- Det er et stort problem for integrationen.

Selvom flere kommuner har forskellige modeller i forhold til skoleskift, så er det ikke noget, der påvirker resultatet, understreger Asmus Leth Olsen. - Selv når vi kontrollerer for kommunale forhold, ændrer det ikke ved konklusionen, lyder det. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Men ved skolen ikke selv bedst, hvordan den sammensætter elever og skaber det bedste undervisningsmiljø?

- Jo, bestemt. Men der er behov for, at man tænker over, hvilke utilsigtede konsekvenser der er ved det her. Man skal forstå, at et muslimskklingende navn ikke er lig med en ballademager. Det kan lige så godt være lig med en 12-tals-elev, Iram Khawaja.

Radikale vil have fat i kraven på KL

Hos Radikale Venstre tøver skoleordfører Marianne Jelved heller ikke med at kalde det diskrimination.

- Det er helt klart diskrimination. Derfor vil jeg henvende mig til Kommunernes Landsforenings Børne- og Undervisningsudvalg og få dem til at gøre det klart for skolelederne, at det skal ikke forholde sig sådan her.

Så det er ikke op til skolelederne selv at vurdere, hvordan de vil sammensætte deres elever?

- Nej, de har som opgave at behandle alle, der henvender sig til dem, neutralt og lige.

Hos Enhedslistens Jakob Sølvhøj er man også fortørnet - men ikke overrasket over resultatet.

- Det minder desværre om tidligere undersøgelser, hvor man har set noget lignende i forhold til jobansøgninger. Det er som udgangspunkt helt urimeligt.

Skolelederforeningen undrer sig

Selvom undersøgelsen på mange måder taler et klart sprog, så har Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, svært ved at genkende et billede af, at hendes skoleledere skulle diskriminere ud fra elevers navne.

- Jeg kan jo dårligt betvivle undersøgelsen, men jeg undrer mig da. Jeg har ikke kendskab til andet end at skolelederne behandler alle lige, siger hun.

Men ikke desto mindre bliver i vel nødt til at reagere på de her tal?

- Det må naturligvis ikke ske, men jeg kunne også være lidt fræk at sige; 'Er vi sikre på, at det er i folkeskolen og ikke på privateskolerne, at afvisningerne sker?'

Men du siger, at der skal reageres. Hvad vil I gøre for, at vi ikke ser samme mønster, hvis man laver en lignende undersøgelse om et år?

- Det kan jeg simpelthen ikke svare dig på, der sker så meget andet i forhold til skolerne lige nu.

DR Nyheder har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om, hvorvidt der var behov for nye initiativer på baggrund af undersøgelsen. Ministeren dog endnu ikke svaret på vores henvendelser.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter