Katja Taastrøm skriver et par linjer på sin bærbare computer, imens hun med koncentreret mine læser i et papirkompendium, som ligger opslået på hendes skrivebord.

Som et led i sin kandidatuddannelse på Syddansk Universitet er hun lige nu i gang med at skrive en opgave om risikoen for inkontinens.

Men netop hendes uddannelse diskvalificerer nu hendes ansøgning om at blive dansk statsborger, selv om hun opfyldte alle krav for at få et dansk pas, da hun for knap et år siden sendte sin ansøgning afsted.

Hun slår opgivende ud med armene.

- Det er ren hån, mener hun.

Strammere regler for statsborgerskab

Efter Katja Taastrøm søgte om at blive dansk statsborger, strammede et flertal i Folketinget reglerne for at få statsborgerskab med tilbagevirkende kraft.

Det betyder blandt andet, at Katja Taastrøm og en række andre studerende kommer i klemme.

De falder nemlig på et nyt krav om, at man skal have arbejdet fuldtid i mindst tre et halvt år ud af de seneste fire år. Det har de ikke som studerende. Før var kravet, at man ikke fik visse sociale ydelser som kontanthjælp.

Aftalen om de nye regler for statsborgerskab blev indgået i april 2021 og trådte formelt i kraft den 10. maj, men med tilbagevirkende kraft.

De nye krav gælder nemlig for ansøgninger, som er indsendt den 10. april 2020 eller derefter. Det vil sige, at personer, der inden for de seneste tretten måneder har søgt om statsborgerskab, skal leve op til de nye regler.

Katja Taastrøm, der sendte sin ansøgning i juni 2020, og som nu venter på, at den bliver behandlet, bliver altså bedømt på, om hun opfylder de nye krav og ikke de regler, der gjaldt, da hun smed sin ansøgning afsted.

Det har hun svært ved at se rimeligheden i.

- Jeg er ikke imod, at der bliver stillet krav til ansøgere om statsborgerskab, men i forhold til de seneste stramninger, synes jeg ikke, det er retfærdigt mere, siger hun og tilføjer:

- At indføre krav med tilbagevirkende kraft, synes jeg ikke, er en retsstat værdigt. Så kan man jo aldrig være sikker på, hvornår man er i mål.

Føler sig uønsket

Katja Taastrøm er født og opvokset i Tyskland, men bor i dag i den østjyske by Gammel Rye med sin danske mand og to børn.

Hun flyttede til Danmark i 2007 og fik året efter job som jordemoder på Aarhus Universitetshospital. Her arbejdede hun indtil 2019, hvor hun besluttede sig for at tage en kandidatuddannelse, fordi hun gerne vil forske indenfor sit fag.

Hun beskriver det at blive dansk statsborger som en 'lang og besværlig' rejse. Hun har blandt andet betalt gebyrer for og bestået en række forskellige sprogprøver og indfødsretsprøven.

At hendes ansøgning nu står til at blive afvist, rammer ikke kun hendes retfærdighedssans. Det får hende også til at tvivle på, om hun er ønsket i Danmark.

- Jeg er overrasket over, hvor man mange følelser, der er kommet op i mig. Jeg føler mig mere uønsket her i landet, end jeg gjorde de to første år, jeg var her, siger hun.

Hør Katja Taastrøm fortælle, hvorfor hun gerne vil være dansk statsborger.

'Strider mod almindelige retsstatprincipper'

Seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll kritiserer også, at de nye regler gælder med tilbagevirkende kraft.

- Jeg mener, det strider mod almindelige retsstatprincipper, det strider mod justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, siger hun.

Seniorforskeren fortæller, at hun får mange henvendelser fra udlændinge, der står i samme situation som Katja Taastrøm. Særligt folk, der har taget længere uddannelser, er kommet i karambollage med de nye regler.

- Lige præcis den gruppe siger; Vi har gjort ALT, hvad man kan forvente af os. Men nu bliver kravene skruet sammen på en måde, så det bliver umuligt for os at få statsborgerskab – i hvert fald nu, siger hun.

S åbner en kattelem

Regeringen erkender, at nogle er kommet i klemme med stramningerne. De åbner nu døren på klem for, at udvalgte ansøgere kan slippe for at skulle leve op til alle de nye krav.

- Sammen med forligspartierne arbejder vi på at få lavet en løsning, så vi kan få forelagt de her sager i udvalget, så der kan være mulighed for dispensation, siger Lars Aslan Rasmussen, der er indfødsretsordfører for Socialdemokratiet.

Tilbage i Gammel Rye havde Katja Taastrøm regnet med at blive dansk statsborger i år. Men med de nye regler har drømmen om et dansk pas lange udsigter.

Hun afslutter sin kandidat i 2022. Derefter skal hun have arbejdet i tre et halvt år. Det betyder, at hun vil kunne ansøge på ny i 2026.

- Afhængigt af, hvor lang sagsbehandlingstiden er, vil vi være fremme ved 2027 eller 2028, før jeg kan blive statsborger. Hvis jeg altså ikke bliver syg, mister mit arbejde, eller der dukker helt nye krav op, siger hun.