'Det er så let at sige, at tid er en hindring. Men det er altså virkeligheden'

Elever er ikke blevet dygtigere med folkeskolereformen, viser ny evaluering.

- Det rammer mig, at jeg ikke gør det godt nok, fordi jeg ikke har mulighed for at gøre det godt nok, siger Helle Nielsen.

Det overrasker ikke Helle Nielsen, at elever i folkeskolen ikke er blevet dygtigere, siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014.

- Lærerne har ikke særlig lang forberedelsestid. Spredningen blandt eleverne fagligt i klassen bliver større og større. Det er et regnestykke, der ikke går op, siger hun.

Helle Nielsen har været lærer i 10 år. Hun underviser i dansk på Vadum Skole nord for Aalborg, og så er hun inklusionsvejleder og trivselsperson.

- Det er så let at sige, at tid er en hindring. Det er der blevet sagt rigtig meget, men det er altså virkeligheden, siger hun og fortsætter:

- Der er elever, der har det svært, som vi ikke har mulighed for at få ind i fællesskabet socialt og fagligt. Vi kan ikke levere godt nok, for vi har ikke tiden til det. Det går ud over børnene.

Reformen løfter (endnu ikke) eleverne

Det var ellers meningen, at folkeskolereformen skulle løfte elevernes faglige niveau.

De skulle især blive bedre til dansk og matematik, lød det fra politikerne bag reformen dengang.

Men eleverne er ikke blevet dygtigere. Det viser en ny og afsluttende evaluering lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

- Der er endnu ikke overordnede tegn på, at reformen har haft positiv betydning for elevernes faglige resultater, står der i analysen.

Med reformen fulgte en længere og mere varieret skoledag til eleverne. Det skulle blandt andet give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, understøttende undervisning og mere bevægelse.

'Det er ikke altid så gennemtænkt'

Netop bevægelse bruger lærerne en del tid på at tale om på Vadum Skole, fortæller Helle Nielsen.

- Ved de små elever kan det være lettere at få passet det ind, siger hun.

Men når det gælder de større elever, er det sværere.

- Novelleskrivning i udskolingen - hvordan får vi noget bevægelse ind over det? Fordi der skal være en rød tråd med undervisningen og bevægelsen, så kræver det også en del forberedelse, for at det ikke bare bliver en pause midt i det hele, lyder det fra Helle Nielsen.

Bevægelse i dansktimerne påvirker elevernes trivsel positivt, men ikke de faglige resultater, konkluderer VIVE.

- Mange elever får bevægelse i løbet af dagen, men jeg tror desværre ikke, at det altid er så gennemtænkt, for det er der bare ikke tid til, fortæller Helle Nielsen.

'En for stor mundfuld'

Christina Rinaldo er også lærer. Det har hun været i 18 år. Hun underviser i dansk, engelsk og kreative fag på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg.

Hun mener også, at der er en god forklaring på, at eleverne ikke er blevet fagligt dygtigere med reformen.

- Lærerne har ikke tid til at forberede den mængde undervisning, vi har fået. Der er også grænser for, hvor lang tid børn kan koncentrere sig. Og de har en lang skoledag, mener Christina Rinaldo.

Et år før folkeskolereformen trådte i kraft, blev der lavet en inklusionslov. Hensigten med den var, at flere skolebørn skulle væk fra specialklasserne og blive inkluderet i et større fællesskab i en almindelig folkeskoleklasse.

- Det var en for stor mundfuld for folkeskolen at tage på samme tid, mener Christina Rinaldo.

Og det er Helle Nielsen enig i.

- Vi har nogle af de fagligt udfordrede elever, som ikke kan få den hjælp, de skal have. Lærerne er ikke godt nok klædt på til at lave den form for undervisning. Tiden til at finde materialer er der ikke, fortæller hun.

Bedre undervisning

Hvis folkeskolereformen skal lykkes, skal kvaliteten af undervisningen løftes.

Det mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Hvis man giver elever rigtig mange undervisningstimer, og lærerne ikke har mulighed for at lave en målrettet undervisning og følge op på den enkelte elevs resultater, så har det ingen effekt, mener han.

Anders Bondo Christensen er dog fortrøstningsfuld og tror på, at det godt kan lykkes at hæve elevernes faglige niveau.

- Jeg oplever heldigvis, at der i dag er en hel anden velvilje bredt i det politiske landskab til at gå ind og sige, at nu skal vi finde et samarbejde og få løst folkeskolens udfordringer, siger han.