Det ER sværere at håndtere pres som ung - her er de fysiske forklaringer

Pandelapperne er ikke færdigudviklede, og det går ud over læringen at opretholde et image.

Når krav og forventninger vælter ind over hjernen, begynder kroppen at producere hormonet kortisol. Kortisol er også kendt som stress-hormonet, og i store mængder over længere tid kan det sende kroppen ud i en regulær stress-tilstand.

Der er en helt fysisk forklaring på, hvorfor det kan være svært at håndtere pres og forventninger, når man er ung. For pandelapperne er først færdigudviklede, når man er 25 år. Det er den del af hjernen, der gør det muligt at se ting i et større perspektiv og finde løsninger på problemer.

Vaner former hjernen

Samtidig er unge hjerner stadig i gang med at finde rundt i den eksplosion af nye nerveforbindelser, som sker i puberteten. Hjernen sorterer efter et ”use it or loose it”-princip, og de forbindelser, som bliver brugt meget, bliver stærkest.

Gennem hele livet former hjernen sig efter vores vaner: hvad vi gør, hvordan vi tænker, og hvad vi føler. Det betyder, at den bliver god til at følge de mønstre, som vi lærer den. Vi kan altså selv præge den ved at øve os og fokusere på bestemt adfærd.

For eksempel træner man hjernen i at blive distraheret, hvis man hele tiden lader sig forstyrre af beskeder eller notifikationer på sin mobiltelefon, og samtidig bliver man dårligere til at holde fokus i lang tid, til at koncentrere sig og være nærværende, når man fx er sammen med sine venner.

Giv hjernen ro

Ro er vigtigt for, at hjernen kan lære nye ting, og for at vi kan træffe gode valg. Det handler blandt andet om, at hjernen skal have mulighed for at lagre ny information, og at opmærksomhed kræver meget energi for hjernen.

Hvis man deler sin opmærksomhed ud på flere forskellige ting på samme tid, kan hjernen ikke få det samme ud af det, som hvis den fokuserede på én enkelt opgave. Så selvom det kan føles som om, man sparer tid ved at lave flere ting på samme tid, så kan det altså tage længere tid at lære. Vi kan ikke multitaske, selvom vi tror det.

Går udover læring at opretholde image

Det dræner også hjernen for energi, hvis man samtidig skal passe på et godt image. Når vi hele tiden viser vores gode sider frem og gemmer vores bekymringer og udfordringer bag en facade, springer vi ikke så let ud i noget nyt. Så tør vi ikke stille spørgsmål eller begå fejl, hvilket ellers er noget af det vigtigste, når man er i gang med at lære noget nyt.

Når krav og forventninger vælter ind over hjernen, begynder kroppen at producere hormonet kortisol. Kortisol er også kendt som stress-hormonet, og i store mængder over længere tid kan det sende kroppen ud i en regulær stress-tilstand. Og den kan føre til psykiske lidelser som depression og angst.

Kilder: Anette Prehn, sociolog, forfatter til flere bøger om hjernen og formand for regeringens stresspanel, Psykiatrifonden & Stressforeningen.

Facebook
Twitter