- To forsøg og to træffere, det kan vi ikke andet end være tilfredse med.
Det var en glad pensioneret orlogskaptajn, Paul Erik H. Christensen, der kunne inspicere den kopi af skibssiden på Fregatten Jylland, der tirsdag blev udsat for skud fra preussernes kanonkugler på hærens skydeterræn i Oksbøl.
Eller i hvert fald nogenlunde den type, preusserne brugte mod Danmark i 1864, da Fregatten Jylland under et søslag blev ramt af op mod 25 fuldtræffere.
Tre sømænd mistede livet, og de resterende seks fra den ni mand store kanonbesætning blev såret.
- Folk går nu og samler træsplinter op, og de er faret rundt med flere hundrede kilometer i timen. Det er det, som slog sømændene ihjel i 1864. Det har været som at stå i en byge af kugler fra et maskingevær, fortæller Benno Blæsild, museumsdirektør for Fregatten Jylland.
Et studie i hvor forfærdeligt det var
Han er "rigtig, rigtig glad" efter første runde af eksperimentet, hvor kuglerne fra en kanon gennemhullede den seks kvadratmeter store og 50 centimeter tykke skibsside af massivt egetræ.
Og det var med ordentlige brag, at kuglerne blev sendt af sted, fortæller DR's reporter på stedet.
- Det er med ørepropper. De råber, "der skydes", og så var det om at holde sig for ørerne, fortæller DR's udsendte, Jesper Ibfelt.
Det var en af Fregattens egne originale kanoner, som var om bord netop under slaget ved Helgoland, der blev brugt ved eksperimentet.
- Det har været et studie i, hvor forfærdeligt det har været at stå der som sømand, siger Benno Blæsild.
Sømanden lever endnu
Og netop en sømand, en gips-version af slagsen, stod lige bag ved den opstillede skibsside. Han stod der dog stadig efter to skud fra kanonen, hvoraf det ene ramte lige i midten og lavede et hul på omkring 70 gange 40 centimeter.
- Sømanden har været helt ufattelig heldig, for han står så tæt på, at han ikke har fået et eneste hul, så han er ikke blevet ramt af den søjle af træ, der er fløjet af sted, fortæller Benno Blæsild.
Det er dog ikke sikkert, at sømanden stadig ser godt ud efter næste affyring.
- Indtil videre er han uskadt, men efter de næste otte skud er det ikke sikkert, han har det så godt, lyder det fra museumsinspektøren.
150-året for krigen
Nu skal kanonkuglernes færd gennem luften måles, lige som udgangshastigheden for kanonkuglen skal fastlægges.
- Nu får vi den naturvidenskabelige dokumentation af, hvad sådan nogle kanoner egentlig kan, siger Benno Blæsild.
Affyringen af kanonen sker i anledning af 150-året for krigen i 1864, og som et led i den videnskabelige dokumentation af begivenhederne under krigen, hvor Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenburg, og landets samlede størrelse blev reduceret med to femtedele.
Se hvordan det så ud, da en kopi af Fregatten Jylland blev beskudt af en 30 punds forladerkanon, i videoen i toppen af artiklen.