'Det kilder lidt mere': Ny skånsom næsetest skal få flere til testcentret

Myndighederne håber, at den nye test kan få flere til at lade sig teste, men eksperter er skeptiske.

Den nye næsetest (t.h.) skal kun 2-3 centimeter op i næsen. Til gengæld skal vatpinden op i begge næsebor. Illustration: Søren Winther Nørbæk.

Flere steder i landet blev en ny mere skånsom lyntest i dag taget i brug.

I modsætning til den traditionelle antigentest, der skal helt op i næsehulen, skal den nye hurtigtest kun to-tre centimeter op i næsen. Til gengæld skal vatpinden op i begge næsebor.

- Det kilder lidt mere, lød den umiddelbare reaktion i Odense, hvor Hoang Nam Dinh netop prøvede den nye test for første gang.

Han foretrækker den gamle lyntest, som var hurtigere overstået.

Gry Eskelund Mandrup, der også blev testet, kan dog bedst lide den nye mere skånsomme test.

- Den var meget bedre end de andre, men den kilder lidt mere. Den er ikke så ubehagelig, fordi den ikke går så langt op, siger hun til DR.

I Region Syddanmark vil alle lyntest fra i dag være af den nye type. I løbet af ugen vil de nye test også blive taget i brug i de øvrige regioner.

Ikke så følsomt

Myndighederne håber, at den nye test kan få flere til at lade sig teste. Men eksperter er kritiske overfor, om de nye test er lige så nøjagtige som de "gamle" lyntest.

- Rent analysemæssigt er vores vurdering, at den ikke er voldsomt god, siger ledende overlæge på klinisk mikrobiologi Aarhus Universitet Svend Ellermann-Eriksen.

- Vi bruger et halvdårligt analysesystem, og så tager vi en prøve, der er halvdårlig. Så halvdårligt gange halvdårligt bliver måske dårligt, siger han.

Problemet er blandt andet, at prøven tages forrest i næsen, hvor der er mindre virus end længere oppe.

- Teknisk set er det ikke en særlig følsom løsning, og så mangler vi også data på, hvor godt den klarer sig i en gruppe af mennesker, der ingen symptomer har - som jo netop er det, vi skal til at bruge den til, siger Svend Ellermann-Eriksen.

10 millioner test er købt

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere i en mail til DR svaret, at de nye test lever op til de samme krav som de nuværende lyntest, nemlig en træfsikkerhed på 90 procent eller derover.

Men Gorm Lisby, som er overlæge på mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, har kritiseret manglen på uvilidge undersøgelser af de nye test.

- Producenternes egne vurderinger er ikke det papir værd, de er skrevet på, sagde han i sidste uge til DR's Detektor.

Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed under Justitsministeriet, der har bedt regionerne om at indkøbe flere hurtigtest.

Den opgave varetages af Region Midtjylland, hvor man indtil videre har købt ti millioner og bestilt ti millioner mere af den nye skånsomme type.

Dorte Christensen er afdelingschef for Indkøb & Mediciteknik i Region Midtjylland, der har stået for indkøb af de mange hurtigtest til regionerne. (Foto: (C) DR)

Ifølge Dorte Christensen, afdelingschef i Indkøb og Medicoteknik i Region Midtjylland, er de nye test lige så sikre.

- Det er jo en politisk beslutning, at vi skulle starte med at lave antigentest i Danmark, og vi er gået efter er at få de bedst mulige og de mest skånsomme, forklarer hun.

- Nu er der så kommet en ny type, og dokumentationen for de to typer er nogenlunde ens. Der er ikke lavet uvildige undersøgelser i Danmark på nogen af dem. Men det er også den type test, der bliver brugt i hele Europa, siger Dorte Christensen.

Hun understreger, at lyntest kun er et screeningsværktøj. Har man symptomer, skal man tage en pcr-test, der foretages i halsen.

Video: Sådan ser det ud, når man får taget den nye test. Vaatpinden skal køres rundt cirka ti sekunder i hvert næsebor.

Blandende reaktioner

I Odense tager testcenterchef Christian Bonnichsen foreløbigt godt imod de nye test.

- Vi vil gerne have så mange som muligt til at blive testet, og det kan være, at denne test er med til, at der er flere, der gerne vil testes. Så det synes jeg da kun er positivt, hvis det kan gøre det, siger han.

Indtil videre er tilbagemeldingerne dog blandede.

- Nogle synes, at den er mere behagelig, fordi den er mere skånsom, og andre synes, at den er mere ubehagelig, fordi den kilder, eller fordi man måske nyser mere af den. Så vi har meget brede tilbagemeldinger på, hvad folk synes om den, siger han.

Adfærdseksperiment

Om de nye test kan få flere til at lægge vejen forbi et testcenter, er ifølge Svend Ellermann-Eriksen fra Aarhus Universitet uvist.

- Det er i virkeligheden et kæmpestort adfærdseksperiment, vi er i gang med, siger han.

For det handler både om, hvor mange flere der vil lade sig teste, men også, hvordan de, der får et falsk negativt svar, opfører sig. Han vurderer nemlig, at kun halvdelen af de smittede bliver fanget af de nye test.

- Og det betyder, at den halvdel, der ikke bliver fanget, har fået et negativt testsvar. Men de skal jo så stadigvæk opføre sig ordentligt ude i samfundet, altså holde afstand, spritte hænder og så videre.

- Hvis det begynder at skride, så risikerer vi, at vi ikke får den effekt ud af testningen, som vi skal have, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk