"Det med ligeløn er gået amok"

Hvad skal vi med Kvindernes Internationale Kampdag? 5 kvinder giver deres bud.

'The perfect man is a woman'. Man skal vende det hele på hovedet og udfordre patriarkatet, mener Sherin Khankan (øverst til højre), der er kvindelig imam.

I dag tager verden temperaturen på ligestillingskampen i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Lige så forskellige kvinder er, lige så individuel er den kamp, de kæmper. Nogle for rettigheden til deres egen krop, nogle for retten til respekt og kærlighed.

Vi har talt med fem feminister fra forskellige generationer, der oplever og påtager sig kvindekampen forskelligt.

Jytte Abildstrøm. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

- Det med ligeløn er gået amok

Jytte Abildstrøm, 82 år, skuespillerinde, teaterleder og kvinderettighedsforkæmper.

- Jeg bruger ikke ordet 'kæmpe'. Det er misvisende. Jeg vil sige; i 1964 skrev Elsa Gress 'Det uopdagede køn', der på en værdifuld måde håndterer, hvordan vi sammen, mænd og kvinder, finder vejen frem. Det handler om at have medfølelse, generøsitet og respektere hinanden og lære, hvad den ene kan, og hvad den anden kan. Det har jeg altid sagt, når jeg har gået til møder og march.

- Jeg vil ikke bruge ordet 'kampdag'. Jeg vil kalde det 'kvindernes dag'. Det skal ikke være en kamp. Jeg er født i 1934, og jeg voksede op med fantastiske forældre, hvor min far respekterede min mor, og de var meget fælles om tingene. Derfor kom alt det postyr med ligestilling bag på mig, for hvad var det for noget. Det handler om, at man ser folks egenskaber og hjælper hinanden.

- Jeg tænker ikke på en særlig gruppe kvinder i dag. Det med ligeløn er gået amok. Lige-det-ene og lige-det-andet. Jeg har været teaterchef i 40 år, og jeg har altid sagt, at jeg ikke vil være lige med nogen, der ikke respekterer mig. De mænd, jeg har mødt, har respekteret mig, og hvis de ikke har, har jeg tilgivet dem.

- Jeg vil ønske held og lykke med, at vi får noget sand kærlighed og respekt og ydmyghed. Det skal kvinden stå for i dag.

Nikita Klæstrup (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

- Jeg tager de feminine kvaliteter med ind i min kvindekamp

Nikita Klæstrup, 22 år, politisk aktiv debattør, fotomodel og realitystjerne. Hun er medlem af Liberal Alliance.

- Jeg har jo en kamp kørende i forhold til feminisme, hvor jeg blandt andet taler om 'slut-shaming'. Slut-shaming betyder, at vi har nogle samfundsnormer, der gør, at hvis man som kvinde giver udtryk for sin seksualitet, så bliver man stemplet som værende mindre værd.

- Kvinder bevæger sig på en knivspids mellem at være en luder eller en snerpe. Man skal være præsentabel, men ikke for lækker, for så har man ikke andet at byde på ifølge samfundet.

- Som feminist kæmper jeg også for transseksuelles rettigheder. Det er vigtigt, at vi kan tale om, hvordan vi har nogle stereotype normer, hvor kvindeidealet er begrænsende. Men samtidig har vi også et mandeideal, som begrænser mænd, blandt andet fordi vi ikke ser dem som den primære omsorgsgiver, og vi mistænkeliggør vores mandlige pædagoger.

- Rødstrømpebevægelsen vendte sig imod de feminine idealer, for de var begrænsende for dem. Men min kamp handler om at tage de feminine kvaliteter med sig ind i bevægelsen. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem at se godt ud og være intelligent. Det er noget, vores samfund har stillet op.

Anne Marie Helger. (Foto: Andreas Hagemann Bro © Scanpix)

- Vær dig selv bekendt, du er enestående

Anne Marie Helger, 71 år, skuespillerinde, erklæret socialist og kvinderetsforkæmper.

- Kvindekamp er klassekamp. Det sagde vi dengang, og det giver stadig mening for mig i dag. Når jeg gennem årerne har læst, hvad der er sagt og skrevet om kvinder på globalt plan, så er det iøjespringende, hvor hårdt kvinderne har det. Jeg tænker på, hvor sindssygt heldige, vi er, at vi er født her, og at du kan sidde og skrive, det du gør, uden at blive henrettet.

- Jeg tænker på de mange kvinder, der har det barskt, og som er overladt til hele familiens ve og vel. De lever måske i et land, hvor kvinder er lagt for had, og hvor de skal føde en masse børn og stå for det huslige og for både børnene og mændene. Sådan er mange kvinders skæbne. Men sådan kan det også være i Danmark. Vi har mange i vores land, der har det forfærdeligt. Og vi kan ikke tale om det uden at sige, at kvindekamp er klassekamp.

- Men jeg oplever også rige kvinder, der har det forfærdeligt dårligt. Jeg møder velbjergede kvinder, der er ude at shoppe, og deres kroppe skriger af ulykke. De er ikke i balance, og de er helt tomme i øjnene. Vi skal tage vores medmenneskers tynde lod på vores skuldre og smile til en medsøster, som vi ikke kender.

- Min veninde Bodil Udsen sagde altid, at hun synes godt om min talemåde; ondt skal fordrives med godt. Det vil jeg sige til kvinder i dag. Du skal være dig selv bekendt med hele dig, din alder, dit køn og med, hvor du befinder dig. Du er enestående.

Sherin Khankan. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

- The perfect man is a woman

Sherin Khankan, 42 år, Stifter af 'Exitcirklen- Nej til psykisk vold' og imam i Mariam Moskeen.

- Jeg skal holde en tale på Vega i aften, hvor jeg vil lægge vægt på den larmende og den stille revolution. Kvinders stille revolution foregår bag lukkede døre med psykisk vold og efterlader ar på sjælen. Det er en voksende samfundsepidemi. Den larmende revolution gælder for dem, der flygter fra regimer og diktatursystemer.

- Islamisk feminisme er en social bevægelse, som arbejder for at give kvinder samme muligheder som mænd, blandt andet inden for uddannelse og erhverv. Imam er jo en titel, som har været forbeholdt mænd. For et år siden kunne ingen tænke tanken, at kvinder kunne være imamer. Det er vigtigt for kvinder at have muligheden for at fortælle nye historier om islam og have særligt fokus på kvinders rettigheder. Som for eksempel retten til en islamisk skilsmisse. Alle, der bliver viet i vores moské, skriver under på en kontrakt, så man kan blive skilt efter dansk lov.

- Min far har altid sagt, at 'the perfect man is a woman'. Man skal vende det hele på hovedet og udfordre patriarkatet. Vi er mennesker først og køn bagefter. Og også omvendt sige 'the perfect woman is a man'. Vi skal være inkluderende, for kvinderne kan ikke tage kampen selv.

Geeti Amiri. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Kamppladsen er kvindernes kroppe

Geeti Amiri, 27 år, dansk debattør med specielt fokus på den nydanske kvindekamp. Hun er oprindeligt fra Afghanistan.

- I både i-lande og u-lande er der endnu strukturer, der gør, at kvinder ikke kan gøre, hvad de vil, uden at møde modstand. Kvinder, som mig selv, der trods en opvækst i Europa, er veluddannede og vokset ud af den passive forsørgelse, oplever, at vi ikke har retten over vores egen krop. Kvinder, som er vokset op i Danmark, der alene på grund af deres hudfarve ikke bestemmer selv. Jeg opfattes som en alien, fordi jeg tillader mig at sige, at ingen ejer min krop, og at jeg gør lige, hvad jeg vil med min seksualitet.

- I bund og grund starter og slutter kvindekampen på den kampplads, som er kvindernes krop. Minoritetskvinder ejer ikke deres egen krop og seksualitet. Det gør patriarkatet, som er faren eller broren eller manden i familien, der bærer familiens navn. En kvindes handlinger falder altid tilbage på hele familiens ære, og derfor har vi æresrelateret vold. Det skal vi huske på hele året, for der er rigtig meget at tage fat på.