Det perfekte kup? Anders har sat sin frihed på spil i jagten på millionerne: "Jeg ser intet, som stopper mig"

En hård kerne af kriminelle stod bag flere millionkup i Skandinavien. Én af dem var Anders Adali.

Svenske Anders Adali har via en telefon en hjælper i øret, der er klar til at tælle tiden. Alt er tilrettelagt ned til sekundet.

Hjælperen er en mand et stykke fra gerningsstedet. Placeret et sted højt oppe. Han har fuldt udsyn over det område, der omkranser den værditransport, som Anders Adali og hans kriminelle partnere er ved at plyndre.

Røverne har brugt flere måneder på at planlægge det kup, de er i færd med at udføre i den finske by Turku. Hver en detalje er gennemtænkt.

Alle ved præcis, hvad hinanden skal gøre, alle skal blive i deres roller, for det hele skal gå stærkt. Det finske politi kan dukke op når som helst.

- Vi står på bagsiden, fortæller Anders Adali.

- Jeg kigger frem og ser, at transporten er på plads, Jeg hører, at vagterne går med kasserne af penge. Jeg går frem, kigger, går tilbage og henter de andre.

En holder transportens vagter tilbage, mens Anders Adali og en anden fra holdet er i fuld gang med at pakke bundter af penge ned i tasker.

Et minut er gået, lyder det fra hjælperen i telefonen.

Hjernen bag kuppet er Anders Adali selv, og i de forrige måneder er han rejst frem og tilbage mellem Stockholm og Finland mange gange, ligesom han har mange af de andre på sit hold.

Hvis alt går, som den rutinerede bankrøver har planlagt, er der en kæmpe gevinst i sigte:

Et udbytte på intet mindre end næsten 30 millioner danske kroner.

'Jeg har ingen grænse'

Det lyder måske som en scene fra en actionfilm, men for Anders Adali og en hård kerne af kriminelle var det i flere år virkeligheden.

De stod bag det ene store millionkup efter det andet i hele Skandinavien tilbage i 00’erne. Én af bagmændene fra dengang sidder lige nu varetægtsfængslet for at planlægge et nyt stort kup i Danmark.

På dansk jord slog de kriminelle også til og udførte minutiøst planlagte og udspekulerede kup, hvor udbyttet var et tocifret millionbeløb.

Ved hjælp af brændende lastbiler og partisansøm slap gruppen af kriminelle afsted med at stjæle millioner af kroner.

- For mig er det perfekte kup, at du begår røveriet, kommer ud med en stor sum penge, du lykkes, og ingen kommer til skade, fortæller Anders Adali, da DR møder ham i Stockholm, hvor han er bosat.

- Jeg har ingen grænse. Jeg kører på. Jeg ser intet, som stopper mig og siger det er umuligt. Nej, nej, det løser sig. Du finder løsningen.

Når Anders Adali fortæller sin historie, er det vigtigt at pointere, at det er hans version af, hvad der er sket. Han er alene dømt for et kup, men fortæller DR om flere andre, og Anders Adali siger selv, han i alt har stjålet over 80 millioner kroner.

- Jeg begik vel mit første bankrøveri, da jeg var næsten 20 år, siger Anders Adali.

Hans kriminelle karriere som bankrøver starter ved hæveautomater. Fortjenesten ved den slags røverier var over to millioner svenske kroner, men der gik ikke lang tid, før det ikke var nok for ham. Gevinsten skulle være større. Meget større.

- Efter fem år begik jeg ikke røverier, der var mindre end 10 millioner. Det var ikke interessant for mig.

Planlægning tager flere måneder

Hæveautomaterne blev derfor skiftet ud med regulære kup. Anders Adali blev bedre og mere udspekuleret, og med tiden begyndte han også at søge ud over de svenske grænser.

De mange røverier, der ramte Sverige i den periode, gjorde nemlig, at landets banker og værditransporter skruede op for sikkerheden. I den tid fik Anders Adali et tip, fortæller han, og det var derfor han rettede sin opmærksomhed mod Finland.

Og han gik straks i gang med planlægningen.

- Jeg kørte i bil fra Stockholm og hele vejen op til Haparanda og ned til Helsinki. Det tager 21 til 23 timer, og så noterede jeg, hvor der var kameraer på vejen, hvilke benzinstationer, som ikke er overvåget, hvor man kan standse og tanke, og hvor han kan gå på toilettet.

I Finland kørte Anders Adali forbi et værdidepot, og med det samme vurderede han, at det var sådan én, de skulle røve. Beslutningen tog omkring 10 sekunder, fortæller han.

- Der er hegn, men ikke pigtråd, og der er ingen kameraer. Jeg ser også, pengetransporterne er af ældre modeller, at de er et par år bagefter, når det kommer til Sverige, så det bliver meget nemt for os.

Alligevel var der en enkelt udfordring, som Anders Adali skulle tage sig af. Han var pludselig ved at planlægge et kup i et andet land end det, han var vant til, og han skulle derfor bygge alting op fra bunden.

Derfor krævede det mange rejser til Finland, hvor han undervejs var opmærksom på alt. For han skulle kunne krydse grænsen, uden at nogen bemærkede det.

- Jeg vil ikke fanges på kameraer, for hvis de ser, at jeg har været der, forsvinder mit alibi, forklarer han.

- Jeg tog derhen og lavede et kort over, hvor jeg kan gå i byen, uden de ser os. Hvilken butik, jeg kan handle mad i. For jeg skal være der i en uge, og så behøver man mad. Det er en vigtig detalje, hvor du går, og hvad du laver inden røveriet. Du skal være helt usynlig.

'Det er money, money, money'

Det tog derfor både tid og energi at planlægge kuppet. Da dagen kom tilbage i 2007, hvor det hele skulle føres ud i livet, var Anders Adali lidt nervøs. Men også motiveret, for der ventede millioner af kroner i gevinst, hvis de kom i mål.

- Når du er der, og du gør det, du gør, så tænker du ikke på andre. Du er ekstremt egoistisk, siger han.

- Det er money, money, money. Man er lidt narcissistisk. Man tænker på sig selv. Man tænker ikke på, at man har udsat andre for noget dårligt, for så kan jeg ikke udføre mit job. Det var jo mit job at røve.

Under kuppet i Finland pakkede Anders Adali penge på livet løs, men det gik ikke helt som planlagt. De tabte flere millioner, da de åbnede en plastikboks fra en forkert side, og pengene flød over alt.

Billedet er taget af det finske politi efter røveriet, hvor pengene flyder på jorden (foto: Finsk Politi).

Da de flygtede fra stedet, tabte de endnu flere penge, fortæller Anders Adali. Han skulle række en taske fyldt med pengesedler op til en af sine kompagnoner, som stod på toppen af en stige klar til at klatre over en mur, men idet han skubbede tasken op i vejret, gik det galt.

- Jeg hører en lyd, og så ser jeg lynlåsen gå op, tasken går i stykker, og det regner ned med penge. Og jeg råber “nej”, og pludselig bliver det lettere for ham at kaste tasken over. Jeg kigger op og kigger ned, og pengene sejler bare rundt omkring mig. Da tager jeg pengesedlerne med hænderne og stopper dem i lommerne, siger han.

Det lykkedes Anders Adali og de andre at slippe væk, uden at nogen opdagede dem. Men holdet af røvere var langt fra tilfredse.

- Vi kigger bare på hinanden og sukkede. Vi var skuffede. Vi havde regnet med mindst fem millioner euro, men der var omkring halvanden million.

Røvere slipper væk med et tociftret millionbeløb

Mens Anders Adali havde sine øjne rettet mod Finland for at lave sine røverier, søgte andre kriminelle mod værdier på dansk jord.

I april 2008 slog en gruppe af røvere til ved værdihåndteringsfirmaet Loomis i Glostrup. De slap væk med omkring 62 millioner kroner.

Klokken halv fire om natten kørte fem til seks maskerede røvere en form for gaffeltruck igennem muren til Loomis.

Gennem hullet bevægede de sig ind i bygningen og tog adskillige sække og tasker fyldt med penge.

Røverne flygtede i to Audi'er og på en scooter efter at have kastet partisansøm på vejen for at forsinke politiet.

Den sag landede hos Bent Isager-Nielsen, der dengang var chef for Vestegnens Politi. Han stod derfor i spidsen for efterforskningen af kuppet.

- De gjorde det, som vi havde frygtet. De slog os på dagen. De overgik os jo i motorkraft og ildkraft og slap væk med mange millioner.

Det var partisansøm som det her, som røverne havde lagt på vejene (foto: Københavns Vestegns Politi).

Politiet endte med at sigte syv svenskere for kuppet, men de havde ikke nok beviser til at få dem dømt. Alle de anholdte endte derfor med at gå fri.

Pengene fra kuppet forsvandt og er aldrig blevet fundet.

- Da de fire blev løsladt og kunne forlade landet med erstatningen i baglommen, tror jeg, de havde flere grunde til at grine højt. Vi har ikke fundet pengene, siger den nu pensionerede efterforsker.

Politiet ser røveri via overvågning, mens det sker

Mens Bent Isager-Nielsen og kollegaerne fortsat er i gang med at efterforske røveriet ved Loomis, og inden de formodede gerningsmænd bliver løsladt, sker der et nyt kup i millionklassen.

Denne gang er det mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby. Politiet havde tre uger forinden fået nogle indikationer på, at et røveri måske kunne være på vej.

- Der var set nogen derude, og der havde været nogen oppe på taget, og vi etablerede derfor en online-kameraovervågning af firmaet, forklarer Bent Isager-Nielsen.

- Det var for at være forberedt på, at hvis der kommer noget en dag, kan vagtchefen på politigården i Albertslund trykke på knap og se, hvad der egentligt sker dernede. Og det var præcis det, der skete.

Med en gummiged smadrede røverne sig vej ind til værdicentralen gennem væggen fra nabobygningen.

Iført kedeldragter, elefanthuer, og stærkt bevæbnet med automatvåben fyldte de taskerne med millioner. Efter syv minutter flygtede de fra Dansk Værdihåndtering.

- Da vagtchefen så trykkede på knappen, var han ved at falde ned af stolen, siger Bent Isager-Nielsen, der har talt med vagtchefen om episoden flere gange.

- Og så var der jo den helt slående lighed med Loomis, at vi kunne se, at der kun var fire mand, der rent faktisk står derinde med våbnene, og det er faktisk op imod 70 millioner, som de ender med at løbe med.

Røverne i Brøndby havde forberedt flugten godt. De ville forhindre politiets biler i at nå frem, så de satte ild til 11 lastbiler, som var umulige at køre udenom. Én stod foran politiets parkeringskælder.

Det er én af de brændende lastbiler, som røverne strategisk havde placeret for at holde politiet tilbage (foto: Scanpix).

Røverne havde også smidt partisansøm på vejene, der fik bilerne til at punktere.

Politiet frygtede en skudveksling med røverne, som var stærkt bevæbnede, derfor holdt politiet sig på afstand, da de nåede frem til Dansk Værdihåndtering.

Hvis politiet var kørt frem, tror du, de var blevet skudt?

- Med den viden, jeg har fra sagen, vil jeg sige, at jeg har mere end bare en formodning. Så var der afgivet skud derude, der var blevet ildkamp, understreger Bent Isager-Nielsen.

'Du er mislykket, hvis dit våben bliver brugt'

Anders Adali havde også automatvåben med sig til røveriet i Finland, selvom der ikke blev affyret nogen skud under kuppet.

- Våben har jeg med mig af én årsag. De er til for at købe tid og for at skræmme. Mange gange har jeg haft attrapper med. Falske pistoler. Bare for at skræmme. De er ikke til for at bruge, for så er du mislykket, siger han.

Det er våben som de her, røverne brugte ved kuppet ved Loomis (foto: Københavns Vestegns Politi).

- Vi er her ikke for krig. Vi er her ikke for at skade eller dræbe nogen, for så får man livstidsfængsel. Er man dygtig til det, man gør, skal ingen komme til skade. Du skal ind og tage pengene og ud.

Men du truer civile?

- Ja, man truer folk. Det gør man, og det er det, der er sagen. Hvis jeg står med en stor Kalashnikov, ved alle, hvad det er, og så løber de væk, svarer Anders Adali.

- Det gælder også politiet, og så må specialstyrkerne til. De kommer med tydelige veste og automatvåben. En almindelig politibetjent går ikke mod dig. De ved, at vi er tungt bevæbnede.

Røvere får samlet set over 100 års fængsel

Efter røveriet i Brøndby fandt Bent Isager-Nielsen og hans kollegaerne frem til kuppets bagmænd, og denne gang havde de beviser nok til at få dem dømt.

Det danske politi trak på svenske kollegaers viden og erfaring i forhold til efterforskning af kup, og pludselig fik de flere gennembrud. Det første var, at de fandt frem til de biler, der var blevet brugt ved flugten.

- Det var en tilfældig opsynsmand, der fandt tre store Audier i en container ude i en grusgrav vest for København, så vi gravede os ned, satte folk ned der og holdt øje med det i dagevis, indtil de kom tilbage.

Det var i denne grusgrav, at politiet fandt bilerne i en container (foto: Københavns Vestegns Politi).

Politiet fandt også frem til, at der var nogle tråde til et hotel, som gerningsmændene havde boet på i København. Og at der var nogle andre forbindelser i udlandet.

- Langsomt stykkede vi det sammen, og så gjorde vi det, som er nødvendigt, når man ikke tager dem på dagen: Vi opklarerede sagen baglæns. Men jeg skulle jo bruge en 10 til 20 mand i det meste af to år for at opklare et røveri.

Politiet fandt frem til i alt 15 personer, hvor nogle af dem var danske, mens andre var svenske. Én af hovedmændene bag var fransk-algier ved navn Tayeb Si M'Rabet.

Han og hans kriminelle kompagnoner endte med tilsammen at blive idømt over 100 års fængsel.

Her ses politiets billede af Tayeb Si M'Rabet (foto: Københavns Vestegns Politi, Ritzau Scanpix).

Men politiet fandt kun fire ud af de cirka 70 millioner kroner, som det var lykkes røverne at slippe væk med. De fire millioner var gravet ned under en terrasse i Odense. Resten er aldrig fundet.

Anders Adali kender også nogle af de kriminelle røvere fra det kup, selvom han ikke selv var en del af det.

- Jeg er fortsat venner med én af dem nu. Ham taler jeg med et par gange om ugen. Verden er meget lille. Da røverierne var på deres højeste, hjalp vi hinanden, siger han.

- Hvis jeg skulle bruge biler, havde jeg en at spørge, og de fleste kom fra Stockholm.

Fælden klapper for Anders Adali

Da Anders Adali kom tilbage til Sverige efter at have udført kuppet i den finske by Turku, gik han straks i gang med at planlægge et nyt kup i Finland. Men under planlægningen af det kup kom politiet på sporet af ham, og han nåede aldrig at udføre det.

10 måneder efter røveriet i i Finland blev Anders Adali anholdt i et supermarked i Sverige, og han blev kørt i arresten.

- Jeg har ikke siddet i en celle før. Jeg har aldrig været i fængsel og ved ikke, hvilke regler der gælder derinde, og det er kedeligt.

Han blev efterfølgende udleveret til Finland og fik en dom på syv års fængsel for kuppet.

Da du var derinde, tænkte du så, at når du kom ud, skulle du fortsætte?

- Nej, nej. Det kunne jeg ikke. Nu findes jeg i politiets registre, og de kender mig.

I dag siger Anders Adali, at han har lagt fortiden som røver på hylden. Men nogle af de andre fra de skandinaviske røvergrupper er fortsat.

Politiets billede af nogle af de penge, de fandt gravet ned under en terasse i Odense (foto: Københavns Vestegns Politi).

Blandt andre Tayeb Si M'Rabet, som ellers fik 10 års fængsel for kuppet mod Dansk Værdihåndtering tilbage i 2008. Kuppet er siden blevet kaldt for danmarkshistoriens største røveri.

Tayeb Si M'Rabet er lige nu tiltalt for at planlægge et nyt kup mod Loomis. Han nægter sig skyldig, men skal for retten i februar 2021. Tayeb Si M'Rabet kender Anders Adali også.

- Jeg har faktisk talt med ham for nogle år siden, da han var i Frankrig.

Så efter han er kommet ud af fængslet?

- Ja, svarer Anders Adali.

- En del har svært ved at slippe det mønster, for de har ikke andet. De ved, at det går stærkt med at få pengene, og de er meget dygtige til det, de gør.

Politiets billede af en elefanthue, der er fundet i forbindelse med kuppet ved Loomis i april 2008 (foto: Københavns Vestegns Politi, Scanpix).

At Tayeb Si M'Rabets navn dukker op i en ny sag kommer heller ikke bag på den tidligere efterforskningschef Bent Isager-Nielsen.

- Var det blevet gennemført, havde det været endnu mere spektakulært med ild, bevæbning, brændende busser og skud måske, siger han.

- Og det betyder jo bare, at der er mennesker derude, som vil det her. Med alle midler. Hverken udsigten til fængselsstraf eller udvisninger stopper dem. Det er rigtig svært at styre det.

Hjulpet på vej af en grænseløs adfærd

Hvis du spørger Anders Adali, er det ikke hvem som helst, der kan planlægge og udføre de kup, som han og hans kriminelle venner har ført ud i livet.

- Mange siger “jeg kan lave et røveri, jeg kan lave et røveri”. Men nej. Det kan de ikke. For de har en grænse, som siger: "jeg skal ikke hoppe ned fra broen. Jeg står her og kigger. Og jeg hopper ikke", forklarer han og fortæller, at den grænse har han ikke.

- Jeg siger “ah” og hopper. Jeg tænker ikke over konsekvenserne.

Anders Adali tror, at visse typer kriminalitet kræver gerningsmænd med diagnoser. Selv har han ADHD, narcissistiske træk, personlighedsforstyrrelse, sociopatiske træk, psykopatiske træk, en empatiforstyrrelse, ligesom han også har en høj IQ.

- Det er, hvad de siger. Nogle andre, jeg har talt med, siger, “du tager det bedste af verden”, og jeg nyder det. Men jeg har lært med årene, at min ADHD er meget anvendelig, siger han og dvæler lidt ved nogle af de andre træk, som hans mentalundersøgelse pegede på.

- Det her narcissistiske og psykopatiske. Altså jeg er ikke den bedste i verden, men jeg ved, at jeg er bedre end nogle andre. Jeg giver ikke op.

'Ingen 'happy ending', når du er kriminel'

Når han tænker tilbage på de kup, han har ført ud i livet, kan han heller ikke lade være med at trække på smilebåndet. Hvis han bliver spurgt direkte til, hvad det var, der tændte ham, er det pengene, der bliver nævnt først.

- Men det er planlægningen, som er det det fede. Se, jeg ler, når jeg siger det. Planlægningen tager mest tid. Røveriet tager to til tre minutter, og så er det slut. Det er fedt at have pengene, men hvad så?

- I planlægningen finder du løsningerne. Du finder nøglen til døren. Kan jeg lave røveriet, som folk siger er umuligt? Det var det, der tændte mig.

Selvom Anders Adali selv beskriver, at han var trist, da han endte i fængsel, føler han, at det har været hans redning.

- Vi skulle jo tage to transporter mere i Finland, og vi skulle også røve et depot på 12,5 millioner euro. Havde de ikke taget mig, var jeg ikke stoppet. Jeg siger stadig tak for, at de fangede mig. De reddede mit liv, siger han.

- Der findes ingen 'happy ending', når du er kriminel. Du kan dø eller sidde i fængsel, og du skader alle omkring dig. Der findes ingen lykkelig slutning, så det var godt, de fik mig. Jeg ved ikke, hvor jeg ellers havde været i dag.

Anders Adali er i dag selvstændig. Han arbejder med markedsføring af energidrikke og har også medvirket i flere svenske tv-programmer.

Tayeb Si M'Rabet er sammen med fire andre tiltalt for at planlægge det nye kup mod Loomis. Han nægter sig skyldig.

Drømmen om det perfekte kup

  • Du kan se meget mere om Anders Adali og kup i millionklassen i årets sidste omgang af Kriminelt.

  • Det finder du ved at hoppe ind på DRTV.

  • Den tidligere efterforskningschef Bent Isager-Nielsen svarede også på spørgsmål om efterforskningen af de store kup, hvor han stod i spidsen for at finde gerningsmændene bag.

  • Du kan læse hans svar ved at klikke her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk