Det psykiske helbred glemmes ved p-pille-kontrol: 'Jeg kunne ikke forklare, hvad jeg græd over'

Katrine Lund og andre forbrugere skal informeres mere om mulige bivirkninger, når de starter på p-piller, mener ekspert.

- Det har jeg aldrig hørt om før. Det er da noget mærkeligt noget at kæde sammen.

Sådan lød svaret fra Katrine Lunds læge.

Hun var taget til konsultation for at vende nogle bekymringer, hun havde i forhold til de p-piller, som hun var startet på året forinden i 2013.

Katrine mistænkte, at hun led af bivirkninger.

- Jeg græd meget og havde ekstremt mange humørsvingninger. Det var en slags ud-af-kroppen-oplevelser, hvor jeg slet ikke kunne forklare, hvad det var, jeg græd over, fortæller Katrine Lund, der ikke følte sig taget alvorligt af sin læge.

Tre ud af fem kvinder i en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, siger, at de - ligesom Katrine Lund - ikke blev spurgt ind til deres psykiske helbred i forbindelse med deres seneste p-pille-kontrol.

60 procent har mere præcist svaret, at de ikke blev spurgt ind til deres psykiske helbred, mens 24 procent har svaret, at de ikke blev spurgt ind til deres fysiske helbred.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, anbefaler, at de praktiserende læger løbende tjekker op på kvinder, der bruger p-piller eller anden hormonprævention.

Tjekket sker typisk en gang om året i forbindelse med, at kvinderne skal have fornyet deres recept.

Bivirkningerne, som lægerne skal være opmærksomme på ved tjekket, bør ifølge DSOG være alt fra blodpropper til psykiske problemer som depressioner og humørsvingninger.

De sidstnævnte er listet som mulige bivirkninger i indlægssedlerne på flere p-piller, som danske kvinder forbruger, og det er dem, som 24-årige Katrine Lund mener at have oplevet.

- Det havde været rart at være blevet spurgt ind til, om det var den rigtige form for prævention til mig. Jeg kunne jo slet ikke kende mig selv og var helt ude af den.

- Men det mest kritisable er jo, at jeg ikke engang er blevet mødt i min undren, siger Katrine Lund.

Læge: 'En skævvridning i fokus'

Det kommer ikke bag på Bolette Friderichsen, at lægernes fokus i højere grad ligger på det fysiske. Hun er praktiserende læge og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, som varetager de praktiserende lægers faglige interesser.

- Det hænger blandt andet sammen med, at der for nogle år siden kom en vejledning fra Sundhedsstyrelsen, hvor vi blev bedt om at være mere opmærksomme på risikoen for blodpropper hos p-pille-brugere. Det betød måske, at der blev en skævvridning i fokusset på de forskellige bivirkninger, siger hun og tilføjer:

- Vi mangler en balance i samfundet og i sundhedsvæsenet, så det mentale helbred får samme vigtige status som det fysiske.

Hun synes, at det er fint, at der bliver sat fokus på den del af bivirkningerne, som hun kalder ’underbelyst’ - både hos læger og patienter.

- Men vi er også afhængige af, at kvinderne mærker efter, om der er nogle forandringer i deres krop og selv bringer det op hos lægen. Det er et fælles ansvar, siger Bolette Friderichsen.

Informeres ikke om bivirkninger

Det var et blogindlæg og en podcast, der et år efter, at Katrine Lund var startet på p-piller, ledte hende på sporet af, at hendes humørsvingninger kunne skyldes pillerne.

Hun var blevet orienteret om, at der kunne være en forhøjet risiko for blodpropper på p-piller, da hun som 17-årig startede på p-piller, men der var ikke nogen, der havde fortalt hende, at pillerne også kunne påvirke hende psykisk.

Mere end hver femte af de adspurgte kvinder i Epinion-undersøgelsen - svarende til 22 procent - mener ikke, at deres læge har informeret dem om, hvilke bivirkninger - både fysiske eller psykiske - p-pillerne kan medføre.

Det synes professor i gynækologi og obstetrik Øjvind Lidegaard ikke er tilfredsstillende. Han har forsket i både fysiske og psykiske bivirkninger ved p-piller.

- Hvis kvinderne slet ikke ved noget om, at der kan opstå psykiske bivirkninger ved brugen af p-piller, er de ikke informeret godt nok fra deres egen læge, og i så fald bør egen læge stramme op omkring rutineinformationen, når man udskriver p-piller første gang, siger han.

Generelt mener han, at budskabet skal bredere ud.

- Det er to ting, der bør informeres om, når man udskriver p-piller til en kvinde første gang. Det ene er risikoen for blodpropper, og det andet er psykiske bivirkninger. Det bør alle kvinder informeres om. Det er der ingen tvivl om, siger han og tilføjer:

- Folk skal have muligheden for at kunne reagere fornuftigt og konkret, hvis de får symptomer, siger Øjvind Lidegaard.

En lille gruppe rammes

I 2016 kunne et større, dansk studie, som han står bag, påvise en sammenhæng mellem psykiske bivirkninger og p-piller, men det var dengang - ligesom i dag - svært at sætte et præcist antal på, hvor mange kvinder der reelt rammes, fordi de psykiske bivirkninger kan være sværere at måle end de fysiske.

Tidligere i dag kunne DR fortælle, at lidt mere end hver tredje kvinde mistænker at have været ramt af bivirkninger på grund af p-piller - både psykiske og fysiske. Men selvom resultatet ikke overrasker Øjvind Lidegaard, er der ikke grund til panik:

- Der er ikke grund til at advare mod disse produkter generelt, men vi skal sikre, at der gives en god, dækkende information, især første gang disse produkter udskrives, siger han.

Og det er Katrine Lund helt enig i. Hun syntes, det var svært at finde troværdig information om andet end de fysiske bivirkninger.

- Det er da et problem, at det skal være sådan en venindekaffe-samtale. Det kunne være meget fint, at man blev informeret på et mere fagligt grundlag, siger hun.

Det er en balancegang

Praktiserende læge og næstformand hos DSAM, Bolette Friderichsen, er enig med Øjvind Lidegaard og Katrine Lund i, at der er plads til forbedringer hos lægerne.

Men hun efterspørger også mere håndfast viden på området, som de kan sige noget konkret ud fra.

- Drømmescenariet ville være at få en god præventions-pjece fra Sundhedsstyrelsen, som vi kan udlevere til kvinderne, hvor der står de ting, man bør vide. Det ville give bedre præventionssamtaler, siger Bolette Friderichsen.

Hun kender til de psykiske bivirkninger, der kan være ved p-pillerne, og det sørger hun også for at oplyse sin patienter om, når de taler prævention.

- Jeg kender kvinder i min omgangskreds, der har spildt nogle år på de her p-piller, hvor det først var, da de stoppede, at de opdagede, hvor træls de i virkeligheden havde haft det.

- Så det er rigtig vigtigt, at vi er opmærksom på det. Psykisk mistrivsel er et kæmpe problem og af stor betydning, siger Bolette Friderichsen.

Men det er en balancegang, understreger hun. Kvinderne skal oplyses, men samtidig ikke skræmmes.

- Der er en risiko for, at nogle kvinder vil føle, at de er ramt af psykiske bivirkninger, alene fordi de får at vide, at der en risiko for det. Og så stopper de på p-piller og bliver måske uønsket gravide, og det synes jeg, har en større skadevirkning, siger hun.

Droppede pillerne til sidst

Efter tre år med humørsvingninger og tudeture valgte Katrine Lund at droppe p-pillerne. Uden rådgivning fra sin læge.

- Jeg tænkte, at 'det har min læge så åbenbart ikke en holdning, så det tager jeg selv en beslutning om', siger hun.

I dag bruger hun hormonspiral uden at opleve problemer.

Men på trods af, at Katrine Lund mærkede humørændringerne i forbindelse med p-piller, ville hun ikke være bange for at anbefale pillerne til andre.

Det skal bare ske med en fyldestgørende viden i bagagen.

- Man skal ikke bare automatisk kunne få udskrevet en recept på p-piller, før man har taget stilling til det på et oplyst grundlag, siger Katrine Lund.

I 2019 brugte 290.000 danske kvinder enten anden-, tredje- eller fjerdegenerations p-piller.

Om Epinion-målingen

  • Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1.005 interview med repræsentativt udvalgte danske kvinder mellem 15 og 50 år. De er enten nuværende brugere af p-piller eller har brugt p-piller inden for de seneste fem år.

  • Den maksimale usikkerhed på de samlede resultater er +/- 3,1 procentpoint. Interviewene er indsamlet for DR af Epinion i perioden 29. juni – 13. juli 2020.

FacebookTwitter