Det regner med stjerneskud på lørdag

For kun tredje gang i over 100 år præsenterer kometen Giacobini-Zinner lørdag aften det helt store show på nattehimlen over Danmark.

Hvis det bliver stjerneklart på lørdag venter der alle, der gider bevæge sig udenfor, et rent festfyrværkeri på aftenhimlen, når Jorden passerer igennem kometen Giaconini-Zinners bane. Billedet her er dog af galaksen NGC 1672. (Foto: NASA/ESA)

Hvis ellers vejrguderne er nådige, har danskerne lørdag aften udsigt til at se en usædvanlig stor sværm af stjerneskud.

Lige over vores hoveder ved stjernebilledet Dragen vil folk kunne se mellem 600 og 1000 stjerneskud i timen, når antallet topper engang mellem klokken 20 og klokken 23.

Sidste chance i 19 år

- Det bliver sidste gang i 19 år, at nogen på hele jorden får at se så stor en sværm, med mindre der kommer noget helt uforudset, oplyser astronom Lars Petersen fra Orion Planetarium i Jels.

Stjerneskuddene er rester fra meteoren Giaconini-Zinner og kaldes for Draconiderne. Jorden passerer igennem kometens bane en gang om året på den her tid.

Hvert år får jorden så en regn af rester, som røg af kometen i år 1900, og som følger kometen som en hale.

Normalt afgiver Giaconini-Zinner kun 10-15 stjerneskud i timen med undtagelse af i 1933 og 1946, hvor den også smed store sværme på op til 10.000 stjerneskud i timen.

- Det er ikke en komet, der normalt får vi astronomer til at falde ned af stolene. Men i år bliver det spændene, siger Lars Petersen.

Normalt op til fire i timen

På en almindelig aften ses der mellem to og fire stjerneskud på himlen hver time. Omkring en snes gange om året brænder forskellige kometer et større antal stjerneskud af i jordens atmosfære.

Men kun tre sværme er spektakulære: Perseiderne i august, Leoniderne i november og Geminiderne i december. Sidste år fyrede de mellem 50 og 120 stjerneskud af i timen.

Stærkt månelys i vente

Lørdag aftens show kan dog blive spoleret lidt af stærk månelys, som kan overstråle de svageste stjerneskud, beklager Lars Petersen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skønner, at der er mellem 70 procent og 80 procent chance for, at himlen bliver klar, oplyser vagthavende Olaf Mathiessen.

/ritzau/