Dét ser ungerne på Youtube, når mor og far ikke ser med

Kager i ansigtet, modereportager fra eget klædeskab, morgenrutiner og make up. Youtube bugner med helt faste formater. Her er en liste med nogle af de mest populære lige nu.

Smask siger det, så har Kristine Sloth flødeskum i hele ansigtet. Rasmus Brohave snyder ganske vist, for han giver den store hvide klat en hjælpende hånd, da Kristine Sloth trækker hovedet tilbage, når flødeskumskagen kommer flyvende.

De to har sat hinanden stævne i en challenge på Youtube, der hedder ”Pie face challenge.”

Formatet er et af de mest populære på Youtube. Næsten fire millioner videoer kan man finde, hvor forskellige mennesker klasker flødeskum, tærter og kager i ansigtet på hinanden.

Udfordringen med kagerne er én af mange forskellige former for ”challenges” på Youtube.

Når børn og unge falder fornøjet ned i sofaen med skærmen, så er der en god chance for, at det kanaler på Youtube som underholder. Er du ikke én af de faste følgere på platformen, så kommer her en liste med en kort gennemgang af nogle af de formater, der hitter på Youtube lige nu.

Og så til listen – med masser af grovæderi

I videoen ovenfor kan du se eksempler på youtubere, der udfører de forskellige formater. Her er en oversigt.

  1. 1

    ”McDonalds Challenge” – her skal der ædes igennem. Helst så mange burgere som muligt på så kort tid som muligt.

  2. 2

    ”Big mouth challenge”, hvor man skal forsøge at tale med munden spærret op af en plastikring.

  3. 3

    Og så er der formatet ”calorie challenge” – hvor der også skal ædes igennem.

Men det er ikke alt.

  1. 1

    Andre videoer følger formater som ”Get ready with me”, GRWM, hvor youtuberen fortæller og viser, hvordan hun gør sig klar.

  2. 2

    På dansk er ”morgenrutine” et populært format.

Her bliver der snakket og fortalt om de vaner og rutiner, der starter dagen.

Nyt tøj storhitter

I forhold til mode og tøj er der ”Look book”, hvor man laver modereportage med det, der er i tøjskabet i forskellige sammensætninger.

  1. 1

    Der er også ”hauls” hvor man hiver ting og tøj frem og fortæller om det.

  2. 2

    En variant er ”ASOS Haul”, hvor man fortæller om tøj der er købt via ASOS.

Dem er der næsten en million af på Youtube.

  1. 1

    En anden variant er ”julegave-HAUL”.

  2. 2

    Et format kan man kalde ”X køber X”, hvor udfordringen er at købe tøj til hinanden.

Det kan for eksempel være at købe tøj til sin lillebror – eller omvendt.

Make up bliver også præsenteret i forskellige, faste formater.

  1. 1

    Et af dem er ”Full Face Of First Impressions,” hvor man i en slags instruktionsvideo tester ny make up.

Det var ti af de populære formater plus det løse. Men det går stærkt, så mens du læser er der sikkert andre nye koncepter, der tordner op af hitlisterne på vej ind i youtubekanalerne.

TIP OS

FacebookTwitter