DETEKTOR: Derfor skal franskmændene stemme flere gange

På søndag er der igen valg i Frankrig. Men det er der også den 11. og den 18. juni. Hvorfor stemmer franskmændene så mange gange, og hvilken magt har den kommende præsidenten egentlig? Detektor guider dig igennem det franske valgsystem.

På søndag afgør franskmændene endeligt, hvem der skal være landets nye præsident. Efter første valgrunde er der to kandidater tilbage - den socialliberale Emmanuel Macron og den højrenationale Marine Le Pen. Detektor guider dig her til at forstå det franske valg.

Første runde blev i år afholdt søndag den 23. april. Her kunne alle kandidater med mere end 500 underskrifter fra andre folkevalgte politikere stille op som kandidater. For at blive præsident i Frankrig skal man have over 50 procent af stemmerne. Men det er imidlertid aldrig sket, at en kandidat har fået så mange stemmer på én gang, og derfor er præsidentvalget delt i to runder.

I første runde var der 11 kandidater, der stillede op til præsidentposten. Emmanuel Macron og Marine Le Pen fik flest stemmer, og gik derfor videre til anden runde, som er det endelige præsidentvalg. Den kandidat, der får flest stemmer i anden runde, bliver Frankrigs præsident de næste fem år.

Parlamentet er delt i to

I Danmark ligger den lovgivende magt hos Folketinget, der er vores parlament. Men I Frankrig er parlamentet delt i to. Det ene hedder Nationalforsamlingen, det andet hedder Senatet. Både Nationalforsamlingen og Senatet kan fremsætte og vedtage lovforslag. Hvis de to kamre ikke kan nå til enighed, har Nationalforsamlingen det sidste ord og kan gennemføre lovforslaget uden Senatet. Derfor er Nationalforsamlingen det vigtigste af de to kamre.

Valget til Nationalforsamlingen er også delt i to runder, hvilket vil sige at franskmændene skal til valg fire gange inden for to måneder, da der er valg den 11. og 18. juni.

Der skal der vælges 577 medlemmer til Nationalforsamlingen, hvor 555 medlemmer er fra enkelte kredse i Frankrig. De resterende 22 er fra oversøiske områder. Medlemmerne vælges ligesom præsidenten for en periode på fem år, og en kandidat til Nationalforsamlingen kan også vinde en plads, hvis personen får over 50 procent af stemmerne. Ellers kan alle med over 12,5 procent af stemmerne gå videre til anden runde. Her vinder kandidaten, der får flest stemmer.

I Senatet, der er det andet kammer, sidder 348 medlemmer, som bliver valgt indirekte. Det vil sige, at medlemmerne af senatet ikke vælges direkte af folket, men af såkaldte grand électeurs. Medlemmerne af Senatet vælges i en periode på seks år, men der er valg hver tredje, hvor halvdelen af pladserne er på valg.

Præsidenten styrer politikken

Men når det nu er Nationalforsamlingen og Senatet, der vedtager love, hvilken magt har præsidenten så?

Den kommende præsident har flere magtfulde beføjelser. For han vælger nemlig premierministeren fra Nationalforsamlingen. Derefter vælger premierministeren sin regering - også fra nationalforsamlingen. Præsidenten kan dog, hvis han er utilfreds, vælge at fyre både premierministeren og regeringen. Samtidig kan han udskrive valg og sende visse lovforslag direkte til folkeafstemning.

Hos den kommende præsident samles derfor den udøvende magt, hvor præsidenten både er statsoverhovedet, og den der former politikken. Institutleder på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk, Jørn Boisen, siger til Detektor, at præsidentens funktion er helt særlig i forhold til Nationalforsamlingen og Senatet:

- Det er en funktion, som er utroligt magtfuld i forhold til, hvad man ellers ser i vestlige demokratier, siger han.

Hvad betyder det for Danmark?

Valget kan på flere måder blive skelsættende for Frankrigs fremtid. For der er nemlig stor forskel på de to kandidaters politik. Marine Le Pen vil gøre det langt sværere at blive fransk statsborger, ligesom hun vil lukke Frankrigs grænser og maksimalt tage 10.000 indvandrere om året. Emmanuel Macron vil derimod ikke have kvoter for et maksimalt antal indvandrere.

Særligt på EU-området har de to kandidater forskelligt syn på, hvordan Frankrigs medlemskab skal være. Macron ønsker et mere integreret EU, mens Marine Le Pen tidligere har sagt, at hun vil have en folkeafstemningen om at forlade EU og generelt har udtrykt skepsis over for EU. Og derfor er det ikke kun franskmændene, valget på søndag vil have indflydelse på i fremtiden.

- Det franske valg vil påvirke os i Danmark, fordi de beslutninger, der bliver taget i Frankrig vil påvirke vores økonomiske forhold, og de vil påvirke os sikkerhedspolitisk, siger Jørn Boisen til Detektor.

Der er altså meget på spil på søndag, så der er god grund til at følge med – også i Danmark.

Se flere faktatjek i Detektor på dr.dk/tv.