Detektor: Er top-lønninger eksploderet?

To opgørelser fra tænktetanken CEPOS ser ud til at vise kæmpe lønstigninger blandt landets højtlønnede. Men stigningen skyldes, at de to rapporter måler indkomst forskelligt, fortæller Detektor.

(Foto: MADS NISSEN © (c) Scanpix)

Går man efter en stor lønpose, bør man overveje at læse forsikringsvidenskab, statsvidenskab eller business administration. Ifølge en ny opgørelse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS ligger de tre uddannelser nemlig i den absolutte top, når man ser på, hvilke uddannelser, der efterfølgende giver den højeste løn.

Og sammenligner man med en lignende opgørelse fra sidste år kan man samtidig se, at der er sket voldsomme stigninger i indkomsten - særligt i toppen af listen.

Men forklaringen på det store lønhop skyldes ikke flere penge på lønsedlen, fortæller DR’s Detektor, der har set nærmere på sagen, efter en seer har spurgt redaktionen, hvad stigningen skyldes.

Forskellig data forklarer stigning

Resultaterne fra den seneste CEPOS-rapport er blevet omtalt i Berlingske Business og Finans.dk samt Djøfbladet. Ifølge opgørelsen kan man eksempelvis se frem til 1,3 millioner kroner om året, hvis man har læst forsikringsvidenskab.

I 2016-rapporten fra CEPOS vil personer med en uddannelse i forsikringsvidenskab dog ”kun” tjene cirka 900.000 om året. Altså ser det ud til, at der er sket en stigning på 400.000 kroner siden 2017.

Forskel skyldes forskellige måder at måle på

Den store forskel fra sidste år til i år skyldes dog, at lønnen er opgjort forskelligt i de to rapporter.

Resultatet i 2017 er er særligt højt for nogle studier, fordi CEPOS ikke har korrigeret for, at bestemte studier tiltrækker dygtigere elever end andre studier - og dygtigere elever har en tendens til at få højere lønninger. Den effekt har CEPOS derimod korrigeret for i 2016-opgørelsen, og det forklarer en stor del af forskellen, fortæller cheføkonom hos CEPOS, Mads Lundby Hansen:

- Typen af uddannelse er selvfølgelig vigtig, men størrelsen på ens løn er i høj grad også påvirket af, hvem man er, siger han og tilføjer:

- Opgørelsen fra 2017 er højere på grund af det, jeg vil kalde den dygtige elev effekt - nemlig at personer, der læser forsikringsvidenskab og andre uddannelser, der ligger i de høje lønninger, typisk har høje gennemsnit i gymnasiet og også i matematik. Og sådan nogle personer har en tendens til at tjene relativt mange penge, uanset hvilken uddannelse de vælger.

- De to opgørelser viser forskellige ting. Man kan sige at den gamle undersøgelse fra 2016 kan fortælle noget om, hvad en gennemsnitlig gymnasieelev kan forvente at tjene ved at tage en given uddannelse. Undersøgelsen fra 2017 viser bare, de mennesker der har valgt en given uddannelse, hvad har de i indkomst, når vi kigger på et enkelt år, siger Mads Lundby Hansen, og tilføjer at de to forskellige opgørelsesmetoder ikke er et bevis for, at der har været en lønstigning blandt de uddannelser, der ligger i toppen på listerne.

Facebook
Twitter