Det vælter frem med argumenter for og imod det danske forsvarsforbehold, danskerne skal stemme om 1. juni.

Et af argumenterne mod forbeholdet lyder, at det står i vejen for danske virksomheders indtjening.

Sådan lød det fra forsvarsordfører fra De Konservative Niels Flemming Hansen 1. marts, hvor han gav et interview til radiokanalen 24Syv.

- Det er ekstremt vigtigt, at danske virksomheder også får mulighed for at byde ind på EU-forsvarskontrakter. Vi har set eksempler på, at danske virksomheder bliver holdt udenfor på grund af forsvarsforbeholdet, sagde han.

Men det er ikke helt rigtigt. Danske virksomheder har fået 50 millioner kroner fra EU i 2019 og 2020 til at udvikle produkter og teknologier, der kan bruges militært.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Detektor.

Niels Flemming Hansen erkender, at hans udtalelse i 24Syv er unuanceret.

- Jeg må erkende, at her fortalte jeg mig, siger han til Detektor.

De penge, danske virksomheder har fået, kommer fra det, der i dag hedder Den Europæiske Forsvarsfond.

Her kan danske virksomheder godt få penge på trods af forsvarsforbeholdet.

EU-midlerne går til forskning og udvikling inden for forsvar.

EU køber derimod ikke våben og materiel - det gør de enkelte medlemslande selv.

Virksomheder må godt byde på EU-kontrakter

Én af de virksomheder, der har fået del i EU’s penge til forskning i og udvikling er virksomheden Space Inventor, der ligger i Aalborg.

- Vi er ikke løbet ind i nogen begrænsninger, der har stoppet os, siger direktør Karl Kaas.

Det samme oplyser Thomas A.E. Andersen, der er administrerende direktør i Danish Aerospace Company.

De har for første gang fået EU-midler til at udvikle et overvågningssystem til dykkere, hvor man eksempelvis kan overvåge deres temperatur og hjerterytme under vand.

- Ja, det gik jo rigtig godt, i og med vi blev udvalgt og finansieret af EU, siger han til Detektor.

Heller ikke den danske virksomhed Nordic Radar Solutions eller firmaet Tuco Marine Group har oplevet problemer med at få del i EU-midler, fortæller de til Detektor.

'En stor succes'

I 2020 blev 26 udviklingsprojekter godkendt af EU-Kommissionen til at modtage støtte fra forløberen til det, der i dag hedder Den Europæiske Forsvarsfond.

11 af dem var med dansk deltagelse.

Det får Forsvarsministeriet til at konkludere i et bilag, som ministeriet har sendt til forsvarsudvalget i februar, at det danske engagement har været "en stor succes".

Ministeriet skriver derudover i en mail til Detektor, at virksomheder ikke er omfattet af forbeholdet.

- Forsvarsforbeholdet gælder alene den danske stat. Private aktørers deltagelse i EU’s forsvarsinitiativ er derved ikke forbeholdsbelagt, oplyser ministeriet.

Det er altså i høj grad muligt for danske virksomheder at få del i de støttekroner, EU giver til forsvarsindustrien.

Og det vidste Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen faktisk godt, da han udtalte sig til 24Syv. Men hvorfor nævnte han det så ikke?

- Det er fordi, når man laver sådan et interview (som det i 24syv, red.) over en dårlig mobilforbindelse, så skal det jo også gå forholdsvist stærkt. Og her gik det simpelthen for stærkt for mig, siger han.

Vil alligevel af med forbeholdet

Det, han i virkeligheden mener og ifølge Niels Flemming Hansen selv skulle have sagt, er, at Danmark kunne få mere ud af sit EU-medlemskab uden forsvarsforbeholdet.

Det er flere virksomheder enige med forsvarsordføreren i.

Det skyldes, at Danmark blandt andet ikke er med i Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA.

Det er et kontor, der har til opgave at koordinere og udvikle forsvarssamarbejde i EU.

Flere af de virksomheder, Detektor har talt med fremhæver, at Danmark derfor går glip af møder med repræsentanter fra andre europæiske lande, hvor danske politikere og embedsmænd ville kunne fremhæve danske virksomheder og deres produkter.

Hvis Danmark afskaffer forbeholdet, ville de ifølge Niels Flemming Hansen i højere grad kunne presse på for, at EU-landene bør satse på teknologier, som danske virksomheder er rigtig gode til.

- Når man sidder i rummet, så kan man jo fortælle om produkterne og fortælle om, hvad de kan. Og det har bare en kæmpe stor fordel, siger Niels Flemming Hansen.

Fordi Danmark ikke er en del af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) i dag, frygter Joachim Finkielman, som er direktør for sikkerhed og forsvar i Dansk Industri, at danske virksomheder går glip af potentielle ordrer.

- Når vi ikke sidder med ved bordet og diskuterer, hvad der skal prioriteres, og hvad det er for nogle projekter, EU skal engagere sig i, så kan Danmark heller ikke varetage virksomhedernes interesser, siger han.

Men problemet er ikke så vidtgående, som den konservative forsvarsordfører Niels Flemming Hansen fik det formuleret i radioprogrammet.

Hvordan vil du sige det næste gang, du skal tale om det her?

- I og med at vi ikke sidder med omkring bordet, så er der en stor sandsynlighed for, at danske virksomheder går glip af mulige ordrer.

Lyt til hele Detektor-podcasten her.