Detektor: Twitter er knap så rødt og Facebook knap så blåt, som Jarlov påstår

Men den konservative politiker har ifølge forskere alligevel en pointe.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Twitter er 80 procent venstreorienteret, kunne erhvervsminister Rasmus Jarlov for nylig konkludere efter et eksperiment på det sociale medie.

– Det er en grotesk fejlkonklusion, når journalister og meningsdannere igen og igen skriver artikler og opslag om, hvordan stemningen er på dette forum og tolker det som en generel stemning, slog den konservative politiker fast.

Men kan det passe, at virkeligheden på de sociale medier er skæv? Detektor har kigget på tallene.

Hvad er det for et eksperiment?

Debatten om Twitters politiske slagside tog fart, efter at Rasmus Jarlov som “et lille eksperiment” oprettede to identiske afstemninger på sin Facebook- og Twitter-profil. Han spurgte brugerne, om Dansk Folkeparti eller Alternativet har den bedste udlændingepolitik.

På Facebook blev resultatet, at over 80 procent af stemmerne gik til Dansk Folkeparti, mens Alternativet på Twitter fik over 80 procent af stemmerne.

– Det er almen viden, at danskerne bakker massivt op om en stram udlændingepolitik, så et godt gæt er, at resultatet på Facebook er tættest på folkestemningen, konkluderede Rasmus Jarlov derefter.

Også udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldte for nylig Twitter for “venstrefløjens ekkokammer”, og Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) har kaldt mediet "venstrefløjens propagandamaskine".

Det har vi fundet ud af

Lad os begynde med det opsigtsvækkende tal: Kan det virkelig passe, at 80 procent af Twitter er venstreorienteret, som Jarlovs eksperiment viser?

Detektor har gennemgået data fra Index Danmark/Gallup. Og det korte svar er: nej.

Det lidt længere svar viser dog, at Jarlov har en pointe. Der er en klar overvægt af røde vælgere på Twitter, viser tallene. Men langt fra så markant som i eksperimentet:

46 procent af de danskere, der bruger Twitter mindst ugentligt, vil stemme på rød blok. 25 procent vil stemme på blå blok. Resten er for eksempel tvivlere eller vil stemme blankt. Tallene bygger på 529 besvarelser og er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Jakob Linaa Jensen, chefforsker og docent i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener derfor, at Jarlov har en pointe, selvom de 80 procent er overdrevet.

– Man kan godt antage, at Twitter har en lidt venstreorienteret slagside, fordi det er domineret af meningsdannere, akademikere og journalister, som måske nok er mere venstreorienterede end gennemsnitsbefolkningen. Twitter er et elitemedie, og eftersom der altså er en venstreorienteret bias hos mange journalister og akademikere, så bliver det også afspejlet på Twitter, forklarer han.

Socialdemokratiet har sin egen farve, fordi partiet har stemt for en lang række af regeringens udlændingestramninger. Man kunne derfor også argumentere for, at partiet i denne sammenhæng hører til den modsatte fløj – og så er der faktisk næsten dødt løb. De socialdemokratiske vælgere udgør nemlig 12 procent af de ugentlige Twitter-brugere.

Men hvad så med Facebook?

Her er billedet næsten det samme, afslører tallene: 41 procent af de danskere, der bruger Facebook mindst ugentligt, vil stemme på rød blok. 28 procent vil stemme på blå blok. Igen er der en stor gruppe, som ikke peger på et bestemt parti i undersøgelsen. Tallene bygger her på 6.899 svar.

Det tyder altså på, at Rasmus Jarlov har ret i, at der er en klar overvægt af venstreorienterede på Twitter. Men det samme kan man tilsyneladende sige om Facebook.

Det er dog værd at bemærke, at langt flere danskere bruger Facebook end Twitter. Ifølge tallene fra Index Danmark/Gallup svarer 65 procent af danskerne over 18 år, at de bruger Facebook ugentligt. Det gælder kun 7 procent på Twitter.

Som udgangspunkt giver Jakob Linaa Jensen derfor også erhvervsministeren ret i, at Facebook helt overordnet giver et bedre billede af folkestemningen.

– Man rammer i langt højere grad folkedybet og den offentlige mening på Facebook, end man gør på Twitter. Hvis man skal vide, hvad der rører sig blandt folket på godt og ondt, så skal man på Facebook, siger han.

Igen kan man også vælge at regne de 16 procent socialdemokrater med til den modsatte blok, som i så fald bliver større end rød blok.

Udlændingepolitik

Index Danmark/Gallup har også spurgt Twitter- og Facebook-brugerne, om de er enige eller uenige i udsagnet: “Der gøres for lidt for flygtninge i Danmark.”

Og her er der en lidt mere tydelig forskel på Twitter og Facebook:

Blandt de ugentlige Twitter-brugere er 56 procent helt eller delvist enige i udsagnet, mens 36 procent svarer, at de er helt eller delvist uenige.

Blandt de ugentlige Facebook-brugere er det kun 40 procent, der er helt eller delvist enige i, at der gøres for lidt for flygtninge, mens 51 procent er helt eller delvist uenige.

Uanset hvad er der dog stadig langt op til de 80 procent, som Jarlovs eksperiment nåede frem til.

Har Rasmus Jarlov så ret?

Erhvervsministeren har ifølge tallene fra Index Danmark/Gallup ikke ret i, at 80 procent af Twitter er venstreorienteret. Men han har en pointe, når han siger, at Twitter har en venstreorienteret bias, mens Facebook i højere grad afspejler folkestemningen.

Selve eksperimentet skal man dog ikke lægge alt for meget i, siger de.

– Han er politiker, han er ikke forsker. Man kan egentlig ikke bruge det til andet end underholdning og til at rejse nogle politiske pointer og måske en diskussion. Og det er selvfølgelig altid velkomment i et demokrati, siger Jakob Linaa Jensen.

Troels Runge fra IT-Universitetet supplerer:

– Det er jo i virkeligheden en god måde at sætte ting på spidsen. Det er jo en fin gimmick, men meget mere ville jeg heller ikke lægge i det, siger han.

Hvad siger Rasmus Jarlov?

Detektor har spurgt erhvervsminister Rasmus Jarlov, om han stadig mener, 80 procent af Twitter er venstreorienteret.

– Selvfølgelig var det ikke et videnskabeligt eksperiment, og jeg ved da også godt, at Twitter nok ikke er helt 80% venstreorienteret, skriver han i en mail.

– Men det er i høj grad et venstreorienteret ekkokammer. Hvis man vil vide, hvad folk generelt mener, er en god tommelfingerregel ofte at læse kommentarerne på Twitter og derefter konkludere det modsatte. Hvis jeg selv har fået mange likes på Twitter, vil jeg som regel overveje, om jeg har bevæget mig for langt til venstre i min udmelding.

Bonusinfo: Forskellen på Twitter og Facebook

En sidste ting: Der er nemlig også en væsentlig forskel på de to sociale medier, som er interessant i forhold til Jarlovs eksperiment – og som kan være med til at forklare, hvorfor resultatet rammer skævt.

Det forklarer Troels Runge fra IT-Universitetet, som forsker i sociale medier. Selvom Facebook i højere grad er repræsentativt, har det nemlig stor betydning, hvem der laver opslagene.

– Facebook er meget organiseret rundt omkring personlige sider og profiler. På Twitter er der mere en tendens til at følge emner, siger han.

Det betyder, at Jarlovs eksperiment på Facebook især er nået ud til dem, der i forvejen er enige med den konservative politiker.

– Især på Facebook er de folk, der i første omgang stemmer på Rasmus Jarlovs meningsmålinger, folk, som følger ham i forvejen. Ikke alle selvfølgelig, men hovedparten. Havde Alternativet stillet samme spørgsmål på Facebook, så havde det nok været et andet svar, forklarer Troels Runge.

På Twitter gik Alternativet faktisk ind og retweede Rasmus Jarlovs afstemning. Og det har formentlig været med til at sprede budskabet til flere af partiets vælgere – og pustet forskellene mellem de to sociale medier op.

– Resultaterne er endnu mere ekstreme, end jeg havde forventet. På Facebook kan det have noget at gøre med folkedybet, og at det er Jarlov, der laver opslaget. På Twitter tyder det helt klart på, at der har været en koordineret aktion fra Alternativet, siger Jakob Linaa Jensen.

Facebook
Twitter