DF-annonce mistænker nye statsborgere for at være terrorister

Onsdag indrykker Dansk Folkeparti en annonce med knap 700 navne på nye statsborgere. Én af dem er overvåget af PET.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil med annoncen starte en debat om, hvem der skal have et dansk statsborgerskab. (Foto: Jeppe Bøje Nielsen / Niclas Sten © Scampix)

"Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed - nu bliver han dansker"Sådan lyder overskriften på en annonce, som Dansk Folkeparti har forsøgt at bringe i en række landsdækkende medier. På annoncen står knap 700 navne på personer, der er ved at få dansk statsborgerskab. En af dem har været overvåget af PET for "bekymrende og mistænkelig" adfærd. Men personen er hverken sigtet, tiltalt eller dømt.Netop den person ønsker Dansk Folkeparti ikke at give dansk statsborgerskab - men da partiet ikke kan få navnet udleveret, vælger de at bringe samtlige 700 navne i en annonce - under overskriften "Een på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker".

Berlingske, Politiken og MetroXpress har afvist at bringe annoncen, mens Ekstra Bladet og Jyllands-Posten bringer annoncen onsdag.Starte diskussionÉn af personerne på listen på annoncen har været overvåget af PET for 'bekymrende og mistænkelig' adfærd. Men personen er hverken sigtet, tiltalt eller dømt.

Budskabet med annoncen er ifølge Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl at starte en folkelig diskussion om, hvem der skal kunne få et dansk statsborgerskab:- Alene det, at vi har kendskab til og diskuterer, at der gives statsborgerskab til en potentiel terrorist, det er jo fuldstændig alarmerende, og det bliver danskerne jo selvfølgelig nødt til at kende til og tage stilling til, siger Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

(Foto: Annonce- Dansk Folkeparti © DR)

Hvis Kristian Thulesen Dahls eget navn stod på listen ville han ikke tage det særlig tungt:- Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville være så foruroliget, for jeg ville jo samtidig også vide, at der er en masse mennesker her, der søger dansk statsborgerskab, som selvfølgelig ikke er til fare for rigets sikkerhed, siger han.Vil ikke bringe annoncenBåde Politiken og Berlingske har fået tilbudt annoncen. Men begge aviser har takket nej til den.Chefredaktør Bo Lidegaard synes ikke, at det er i orden at mistænkeliggøre knap 700 sagesløse mennesker for at score en politisk pointe.- Vi vil gerne indrykke en annonce fra Dansk Folkeparti. Også med det synspunkt, som de har her med spørgsmålet om, vi skal overholde internationale konventioner eller ej. Det er jo et helt legitimt synspunkt, at det synes de ikke, at vi skal. Men det er ikke i orden at mistænkeliggøre 700 navngivne personer. Det er dét, vi reagerer på, siger Bo Lidegaard.Bo Lidegaard har dog valgt at skrive leder om annoncen. I onsdagens leder i Politiken skriver Bo Lidegaard blandt andet, at avisen ikke vil stille sin avis til rådighed for annoncen:"Politiken har afvist at bringe en annonce for Dansk Folkeparti i dagens avis. Vi vil ikke stille vores spalter til rådighed for unødig mistænkeliggørelse af knap 700 mennesker for at være potentielle terrorister."I lederen skriver Bo Lidegaard medgiver, at det er ubehageligt, at en statsløs, som vurderes at være til fare for den danske sikkerhed, har ret til at få statsborgerskab:"Men det er den pris, vi betaler for at have et retssamfund. Det er ikke første gang og bliver sikkert heller ikke den sidste, at Dansk Folkeparti lader hånt om denne grundpille under Danmarks demokrati."

Facebook
Twitter