DF: Hårdere straffe for pædofili

Dansk Folkeparti er enigt med SOcialdemokraterne om at personfarlig kriminalitet, som pædofili, bør straffes hårdere end økonomisk kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet som voldtægt og pædofili bør straffes hårdere ebd økonomisk kriminalitet, mener politikerne.

En række politikere er enige om, at det er urimeligt, at personfarlig kriminalitet som pædofili og voldtægt straffes mildere end økonomisk kriminalitet.

Vil have minimumsstraf

Blandt andre vil Dansk Folkeparti allerede i næste uge fremsætte lovforslag om højere straffe for seksuel misbrug af børn, både for at få et højere strafniveau og få indført minimumstraffe.

- Det er nu, behovet er der, så det kan ikke vente, siger partiets retsordfører, Peter Skaarup, til Ekstra Bladet.

Skal modsvare krænkelsen

Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup er enig:

- Personfarlig kriminalitet bør straffes hårdere end økonomisk kriminalitet. Og de straffe man laver, skal passe til, hvor krænket man føler sig, siger han.

Facebook
Twitter