Politiet skal kunne overtage tv-kameraer hos private erhvervsdrivende. Og så skal private i højere grad kunne søge om at sætte overvågning op.

I hvert fald hvis det står til regeringen, som i disse dage har et nyt lovforslag om tv-overvågning i høring.

Men forslaget går ikke vidt nok, lyder det fra Peter Kofoed Poulsen, der er retsordfører for Dansk Folkeparti.

- Jeg så gerne, at vores kommuner fik nogle muligheder for at ophænge videoovervågning på steder, hvor der fra lokalbefolkningen er et ønske om det, forklarer han.

Det er i dag sådan, at politiet kan sætte overvågning op på gader og stræder, hvis de mener, at der er en politifaglig grund til det. Eksempelvis hvis der er mange tilfælde af vold i en bestemt gade. Den frihed har kommunerne ikke.

- Vi mener, at et flertal af byrådspolitikere skal kunne beslutte, om der skal sættes overvågningskameraer op på en gade. Hvis det foregår på betryggende vis, i samarbejde med politiet, og der er styr på datasikkerheden, så ser jeg ikke nogen problemer i det, siger Peter Kofoed Poulsen.

LA: Vi skal ikke gå overvågningsamok

Forslaget, som regeringen - med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance - står bag, har fokus på at give politiet flere beføjelser med hensyn til tv-overvågning. For Liberal Alliance er det afgørende, at lovforslaget ikke sender mere medbestemmelse ud til kommunerne.

- Jeg vil meget gerne advare kraftigt mod den her iver efter at gå overvågningsamok. Der skal være en god grund til at overvåge, og jeg har det bedst med, at det er en politifaglig vurdering, der ligger bag, siger Liberal Alliances ordfører Christina Egelund.

Den frygt forstår man ikke hos Dansk Folkeparti.

- Jeg tror ikke, det vil medføre nogen revolution. Der vil ikke være 98 kommuner, der straks vil gå i gang med at hænge kameraer op. Men der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det vil være godt, at kommunerne har de her muligheder, og hvor det vil blive brugt, mener Peter Kofoed Poulsen.

Borgmester: Det er os, borgerne henvender sig til

Jørn Pedersen (V) er borgmester i Kolding Kommune, og han er også ærgerlig over, at lovforslaget ikke giver dem flere beføjelser. Han så gerne, at kommunen fik lov at sætte overvågningskameraer op på en gade eller et torv, hvis de fandt det nødvendigt.

- Det er os, som borgerne henvender sig til, når de føler sig utrygge og synes, der skal gøres noget. Og derfor er det jo oplagt, at det er os, der beslutter det. Ligesom eksempelvis i et indkøbscenter, hvor det selvfølgelig er ledelsen, der tager beslutningen, lyder det fra borgmester Jørn Pedersen.

Politiet har vel sat de kameraer op, der skal bruges. Hvorfor skal I blande jer i det?

- Der, hvor politiet har sat kameraer op, det er der, hvor de absolut største udfordringer er. Og det er vi glade for. Men hvis vi pludselig oplever stimer af indbrud i biler på en parkeringsplads, så kunne det jo være rart, hvis vi selv kunne finde pengene til det og så hænge kameraer op - uden politiet behøvede at bruge en masse tid på at finde bevillinger til det og alt sådan noget i den dur, forklarer Jørn Pedersen.

Han understreger, at det alene er politiet, som skal kunne tilgå optagelserne. Der er ikke tale om, at kommunen skal gå ind og efterforske, hvis der sker noget kriminalitet.

Der vil komme flere overvågningskameraer

IT-Politisk Forening, som er en interesseorganisation, der arbejder for borgernes rettigheder i informationssamfundet, advarer mod at give flere instanser muligheder for at hænge overvågning op.

- Forslaget fra Dansk Folkeparti vil jo betyde, at kommunerne kan sætte overvågning op steder i det offentlige rum, hvor politiet ikke vurderer, at der er et behov, som er stort nok til, at der skal bruges penge på det. Og åbnes der for flere kasser til at finansiere det, så vil der ske en kraftig stigning i omfanget af overvågning i det offentlige rum, siger Jesper Lund, der er formand i IT-Politisk Forening.

Men politiet skal jo stadig godkende det, hvis kommunen vil sætte overvågning op. Hvad får dig så til at tro, at vi vil få øget overvågning?

- Politiet kan jo i dag kun sætte overvågning op, hvis det opfylder et politifagligt behov og samtidigt kan indeholdes i deres budgetter. Hvis man giver kommunerne mulighed for at finansiere det, så tror vi, at der vil komme flere godkendelser fra politiets side, end vi ser i dag, forklarer Jesper Lund.