DF: Mogens Camre peger på noget centralt

Mogens Camres får ingen hug fra baglandet for opsigtvækkende Hitler-tweet. For han har fat i den lange ende, mener partifælle Søren Espersen.

Mogens Camre sidder i dag i byrådet i Gladsaxe. Han vækkede torsdag opsigt med et tweet om muslimer.

Dansk Folkeparti-politikeren Mogens Camre vakte torsdag opsigt med kritiske tweets om muslimer. Mens politikere i stribe tager afstand fra Camres tweet, så kan baglandet ikke se problemet.

- Mogens har ikke sagt noget, der ikke er rigtigt, siger Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, til DR Nyheder.

Men han er dog glad for, at Morgens Camre præciserede, hvad han mente, og mener, at partifællen peger på nogle helt centrale punkter.

- Jødehadet har i den grad fået fodfæstet sig i Danmark, og jeg synes, vi skal begynde at tage fat på de folk, der råber død over jøderne, siger Søren Espersen.

Vil græde tørre tårer

Det var følgende Tweet fra tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet Mogens Camre, der i første omgang vækkede opsigt:

- Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.

Mogens Camre har efterfølgende været ude og forklare, at tweetet ikke drejede sig om alle muslimer.

Og Søren Espersen mener heller ikke, at det vil være et problem, hvis nogle af de personer, der tager ned til blandet andet Syrien for at kæmpe, endte med samme skæbne som Hitler.

- Hitler begik efter min holdning selvmord, og hvis der er nogle af dem, der vil slå sig selv ihjel, så vil jeg da græde tørre tårer over det, siger han.

Kritiske røster på twitter

Mens Mogen Camres' politiske bagland umiddelbart ikke ser nogle problemer i de kontante udmeldinger, så tager flere politikere afstand fra det.

Se nogle af de politiske reaktioner herunder:

Facebook
Twitter