DF undrer sig: Hvor bliver stærekasserne af?

Skuffende at stærekasser endnu ikke har erstattet en femtedel af landets fotovogne, lyder det fra regeringens støtteparti.

Skiltede stærekasser i kombination med fotovogne giver sandsynligvis den bedste trafiksikkerhed, viser erfaringer fra blandt andet Sverige. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Som et led i indsatsen for bedre trafiksikkerhed lovede regeringen for snart et år siden, at 20 ud af politiets 100 fotovogne skulle erstattes af såkaldte stærekasser på udvalgte veje.

Det er de stadig ikke blevet – og det møder kritik hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

- Det er ikke godt nok. Vi har en aftale med regeringen om at reducere antallet af fotovogne og erstatte dem med stærekasser. Det vil vi selvfølgelig holde ministeren op på, siger partiets færdselsordfører, Kim Christiansen.

Først lød det fra regeringen, at de 20 fotovogne skulle udfases i løbet af 2017. Det skete ikke. I oktober lød det så, at man forventede, at stærekasserne var klar til brug ”i begyndelsen af det nye år”.

Hele tiden med argumentet om, at stærekasserne ville redde menneskeliv, fordi de skiltede kasser får bilisterne til at sætte farten ned, når de passerer dem.

Derfor er det skuffende, at de endnu ikke er kommet op, lyder det fra Dansk Folkeparti.

- Vi har en målsætning i DF om at få farten ned - ikke at få flere penge i statskassen, siger Kim Christiansen.

Flere bøder, ikke mere sikkerhed

Kritikken kommer efter et år, hvor politiets fotovogne har fanget et rekordhøjt antal fartsyndere. 554.724 bilister fik i 2017 bøder for at køre for hurtigt, og det er en stigning på mere end 12 procent i forhold til 2016.

Men selvom antallet af fartbøde er steget støt siden 2013, er der ikke sket et fald i antallet af dræbte i trafikken siden 2012, skriver Jyllands-Posten i dag.

Ifølge bilisternes interesseorganisation FDM bliver de danske fotovogne anvendt i modstrid med etableret viden på området.

- Først og fremmest skal man koncentrere fartkontrollen på de strækninger, hvor der sker flest ulykker, fordi folk kører for stærkt, derudover skal man skilte de steder, og endelig skal fartkontrollerne være synlige, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM.

- De tre parametre følger man ikke herhjemme.

- Rene pengemaskiner

Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100. Siden har de mødt skarp kritik fra flere politiske partier, og både Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovognene for ”rene pengemaskiner”.

Sidste år indbragte fotovognene 750 millioner kroner til statskassen, skriver Jyllands-Posten. Ifølge avisen lyder det dog fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, at fotovognene bliver sat op, hvor man har analyseret, at der er størst risiko for uheld.

Det anerkender Dennis Lange, men man er langt fra i mål med arbejdet, siger han.

- Og når vi kommer ud i virkeligheden til den enkelte operatør af fotovognen, der skal beslutte, hvor han skal holde henne, så sker det på en måde, som man ikke får størst mulig trafiksikkerhed ud af, siger Dennis Lange.

Hos FDM har man i flere år efterlyst skiltede stærekasser. En kombination af stærekasser og fotovogne ser nemlig ud til at give den bedste trafiksikkerhed, viser erfaringer fra en række lande, heriblandt Sverige.

Nedenfor kan du se de 11 udvalgte veje, hvor de 20 stærekasser skal sættes op.