DI: Drop den øgede grænsekontrol

Regeringens og DF's aftale om skærpet grænsekontrol skader vores forhold til udlandet i en sådan grad, at regeringen bør opgive den, mener DI.

Regeringens og DF's aftale om skærpet grænsekontrol skader vores forhold til udlandet i en sådan grad, at regeringen bør opgive den, mener DI.

En skærpet grænsekontrol skader Danmarks forhold til udlandet i en sådan grad, at regeringen og Dansk Folkeparti bør opgive den, mener organisationen Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad.

- Reaktionen fra udlandet har været stærkere, end nogen kunne forstille sig, og vi ser gerne, at den skærpede grænsekontrol ikke bliver indført, siger Karsten Dybvad.

Sender et skidt signal

Han mener, at grænseaftalen sender et skidt signal, som kan skade danske virksomheders muligheder på vigtige eksportmarkeder.

- Danmark kan ikke få et erhvervsliv i verdensklasse med sådan en uheldig signalgivning. Grænseaftalen understøtter hverken åbenhed eller internationalisering, men sender det modsatte signal, siger Karsten Dybvad til Berlingske.