Diabetikere er frustrerede over mediedækningen af deres sygdom

Flere type 1-diabetikere er trætte af, at de ofte bliver sat i samme boks som type 2-diabetikere, når medier skriver om type 2-diabetes. Diabetesforeningen genkender frustrationerne.

Flere diabetespatienter er trætte af, at medierne ofte skærer type 1 og type 2 diabetes over en kam. Her arkivfoto af Novo Nordisks lægemiddel mod type 2-diabetes, Victoza. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Flere type 1-diabetikere bliver ofte mødt med fordomme om, at de har spist for meget kage eller drukket for meget sukkerholdigt sodavand.

Det skyldes, at medierne alt for ofte sætter type 1-diabetikere i bås med type 2-diabetikere, mener Diabetesforeningen.

Det frustrerer type 1-diabetikerne, der ikke lider af en livsstilssygdom, men en såkaldt autoimmun sygdom.

Det er især diabetespatienter, der er diagnostiseret med type 1-diabetes, der føler sig ramt af mediernes mangelfulde dækning af sygdommen.

– Vi oplever ofte, at vores medlemmer klager over, at medierne – og nogle gange også os selv – omtaler diabetes under en betegnelse som et bredere samfundsproblem, selvom der er mange typer af diabetes, fortæller Morten Jakobsen, der er kommunikationsdirektør i Diabetesforeningen.

24-årige Melanie Skjødt Christiansen fra Kolding har haft type 1-diabetes, siden hun var to år gammel.

Hun oplever ofte, at hendes familie, venner og bekendte har svært ved at skelne mellem type 1 og 2, fordi medierne alt for ofte omtaler sygdommene under en samlet betegnelse, diabetes.

– Det sker ret ofte, at mine venner har læst noget om, at diabetespatienter nu kan spise et eller andet eller blive helbredt fra diabetes, hvor jeg så må forklare over for dem, at det, der omtales, er til type 2-diabetes og ikke type 1, som jeg har, fortæller Melanie Skjødt Christiansen.

Type 1 er ikke en livsstilssygdom

Melanie kan godt blive lidt frustreret over hele tiden at skulle specificere over for omverdenen, at der er forskel på diabetestyperne.

– Det er da irriterende at man skal forklare det så ofte. Hvis ikke medierne generaliserede så meget, og hvis de blev bedre til at forklare, hvad forskellen er, ville det da klart være lettere, siger Melanie Skjødt Christiansen.

I Diabetesforeningen hører de ofte fra frustrerede type 1-patienter, der føler sig ramt, fordi medierne får type 1-patienterne til at fremstå som individer, der lever usundt.

– Det er ofte, vi ser, at medierne i forbindelse med omtale af diabetes har historier om, at man skal forbedre livsstilen eller gøre sunde varer billigere, og det er klart, at det provokerer type 1-diabetikere, for det har ikke noget med deres livsstil at gøre, at de har fået type 1-diabetes, forklarer Morten Jakobsen.

Generaliserende journalister

Josephine Buhl Christensen fra Odense har haft type 1-diabetes i seks år af sit 22 år lange liv, og hun er på lige fod med Melanie godt træt af generaliseringen i medierne.

– Jeg synes alt for ofte, jeg oplever, at medierne snakker om type 2-diabetes, hvor de blot omtaler det som diabetes og ikke type 2-diabetes, siger Josephine Buhl Christensen.

Journalisternes tendens til at generalisere genkender Michael Bruun Andersen, der er lektor i Journalistik ved Roskilde Universitet.

– Journalister er generalister. Der er generelt få journalister, der er fagspecialiserede og i stand til at skrive noget mere nuanceret om emner som f.eks. diabetes, fortæller Michael Bruun Andersen.

Spørger man Josephine, er det journalisterne, der må hanke lidt op i sig selv, for det er ikke ret meget, der kræves for at komme problemet til livs.

– Det kan virkelig ikke være så svært at skelne mellem type 1 og 2. To sætninger i en artikel burde da kunne gøre det, siger en lettere frustreret Josephine Buhl Christensen.

Tungen lige i munden

Traditionelt har man skelnet mellem type 1 og type 2 diabetes, men for at gøre forvirringen total er man de senere år begyndt at omtale en tredje type af diabetes, type 1 ½-diabetes.

Ifølge Diabetesforeningens hjemmeside er type 1 ½-diabetes en kronisk sygdom, der dog modsat type 1-diabetes er flere år om at udvikle sig.

Ved type 1 ½-diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de celler, som producerer den insulin, der produceres i bugspytkirtlen og regulerer dit blodsukker.

I modsætning til type 1-diabetes går denne udvikling langsomt, og sygdommen bryder derfor sjældent ud hos personer under 30 år.

Denne artikel er lavet i samarbejde med journaliststuderende fra RUC.

Facebook
Twitter