Din guide til det klimavenlige juletræ: Rødgran, nordmannsgran, plastik eller en potte?

DR Nyheder guider den klimabevidste forbruger til at vælge det rigtige juletræ.

Hvilket juletræ skal du vælge? Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder.

Der sælges hvert år 1,5 millioner juletræer i Danmark, og der eksporteres omkring 10 millioner.

Med en eksportomsætning på cirka 1,3 milliarder kroner gør det Danmark til Europas største eksportør af juletræer.

Men fra hvilket træ skal juleglansen stråle i et klimabevidst dansk hjem anno 2019?

Det spørgsmål har DR Nyheder stillet en række eksperter, så du kan købe det helt rigtige juletræ, der ikke vælter klimaregnskabet. Og de er meget uenige.

Lad os komme i gang:

RØDGRAN

Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder.

Rødgraner er ikke videre populære herhjemme. Faktisk er kun hvert femte juletræ, der sælges i Danmark, rødgraner. De stikker og taber let nålene, men tilgengæld er de hjemmehørende i Danmark.

- Skal det være mest muligt klimavenligt, skal man vælge en rødgran. Derudover skal det naturligvis så vidt det er muligt være økologisk, siger Jens Nielsen, skovfoged hos Naturstyrelsen Midtsjælland og fortsætter:

- Når man så er færdig med træet, skal det ende som brændsel enten i brændeovnen eller på genbrugspladsen. Et træ binder CO2, når det gror, og den frigives, når det afbrændes. Men faktisk vil det samlede CO2-aftryk være positivt, hvis man sørger for, at træet bruges til at generere varme i enten hjemmet eller i et kraftvarmeanlæg.

Naturstyrelsen sælger også træer til tømmer og brande. Styrelsens skove er mestendels rødgran, oplyser foreningen Danske Juletræer.

PLASTIK

Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder.

Det taber ikke nålene. Det er nemt at genbruge. Det er stedsegrønt i ordets egentlige forstand. Men det er lavet af oliebaseret plast.

Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, siger, at man skal undgå plastikctræet:

- Av, ikke plastiktræer. Man sparer ved, at man ikke skal høste et træ hvert år. Men udfordringen er, at oliebaseret plastik er fossilt, og det har en stor klimabelastning, siger hun.

Men i den grønne tænketank Concito er man uenig. Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver, Concito, uddyber:

- Jeg vil vurdere, at hvis man kan beholde plastiktræet længere end seks-syv år, så er det at foretrække af klimahensyn. Det vil nok være det bedste, da juletræer optager store arealer til plantager, der ellers kunne være udlagt til skov. Og her er nåletræer faktisk rigtig gode til at holde på CO2, især når træerne får lov til at vokse sig store, siger han.

Tidligere har blandt andet en canadisk undersøgelse vist, at du skal bruge et plastiktræ i omkring 20 år (og gerne mere), før at miljø- og klimapåvirkning er mindre, end hvis du købte et ægte træ hvert år.

NORDMANNSGRAN

Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder.

Nordmannsgranen er miljøbelastende, da den i de fleste tilfælde kræver både gødning og gift: Gødning for at få den smukke grønne farve, plantegift for at holde uønsket ukrudt væk og insektgift for at bekæmpe luseangreb.

Men ifølge foreningen Danske Juletræer binder en nordmannsgran mest CO2 af alle træer, da biomassen er stor. Særligt konventionelle nordmannsgraner kan optage store mængder CO2.

Vivian Kvist Johannsen fortæller, at der er relativt lidt CO2 bundet i et juletræ, fordi de fældes, inden de bliver 10 år, men bindingen af CO2 pr. år er større i unge træer end i ældre træer, oplyser Danske Juletræer.

- Den største belastning sker, når vi henter træet. Fordi det sker ofte i bil, hvor vi transporterer et enkelt træ ad gangen. Så vil du skåne klimaet, kan du jo overveje, om træet på anden vis kan bæres eller trækkes hjem, siger hun.

Ifølge en guide fra Samvirke bidrager produktion og transport af en rødgran udleder 12 kilo CO2, hvorimod en ædelgran såsom nordmannsgran udleder 16 kilo.

- Om man skal vælge rødgran eller nordmannsgran kommer mest an på, hvad man foretrækker. Det er ikke så meget et klimaspørgsmål, som det er et spørgsmål om tradition og æstetik. Rødgraner vokser hurtig og er slanke, nordmannsgraner vokser langsomt, og det giver et pænt harmonisk juletræ. Normanssgranen vejer mest grundet nålefylden, siger Vivian Kvist Johannsen.

Nordmannsgraner er de mest populære juletræer i Danmark.

POTTETRÆ

Grafik: Mette Ehlers, DR Nyheder.

Et juletræ i en potte kan potentielt genbruges år efter år, hvis man håndterer det rigtigt, og det er virkeligt noget, der taler til danskerne, fortæller Kristoffer Sparre, der er salgsansvarlig i netbutikken 100%Øko, der sælger juletræer i potter:

- Efterspørgslen har været så vild fra danskerne. Vi havde slet ikke regnet med så stor aktivtiet, men vi har allerede udsolgt på de fleste størrelser. Vi har kun helt små og helt store træer tilbage, siger han.

Netbutikken regner med at sælge godt 10.000 juletræer i potter.

Det kræver ekstra arbejde at holde træet pænt og raskt. For eksempel er det en god idé at vænne træet gradvist til mere varme over nogle dage, inden du tager det helt ind. Det kan du gøre ved at stille det i et skur, på en altan eller i en udestue, fortæller skovfoged Jens Nielsen:

- Træet får et chok, når det bliver flyttet mellem ude og inde. Hvis man tager et træ op af jorden, giver en hård rodbeskæring, og sætter det i en potte, vil det ikke kunne overleve skiftet mellem ude og inde. De skal være født i en potte, siger han.

Denne artikel omhandler ikke de mere eksotiske juletræssorter som nobilis, blågran, serbisk søjlegran og skovfyr, da der sælges meget få af dem herhjemme, ej heller juletræer af pap.

Artiklen er opdatert den 27/11 med oplysninger om, at Naturstyrelsen også sælger juletræer, samt at bindingen af CO2 pr. år er større i unge træer end i ældre træer.

Facebook
Twitter