Din krop er én stor zoo

Bakterier kribler og krabler over hele din krop. Se præcis hvor du er mest udsat, og se hvorfor det ikke kun er skidt.

"Your Body Is a Wonderland", sådan synger Jonh Mayer i popsangen af samme navn (hør sangen her på YouTube).

Og han har helt ret. Selv om John Mayer sikkert ikke havde bakterier, virus og svamp i tankerne, da han på metaforisk vis skrev, at "din krop er et eventyrland".

Naturens skraldemændDr.dk taler herunder med overlæge i epidemiologi ved Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak.

- Mikrober eller bakteriers rolle er ikke entydig. De kan være ekstremt skadelige og i yderste konsekvens dødelige, men de er også livsvigtige for menneskets overlevelse. Bakterierne er naturens "skraldemænd" - uden for kroppen, men også inde i kroppen. En sund tarm består for eksempel af svampeflora, der er med til at nedbryde madrester, der ikke allerede er nedbrudte. Vi skal med andre ord have svamp i endetarmen for at være sunde og raske. Bakterierne i vores fordøjelsessystem bidrager også til at frigive vitaminerne i det mad, vi indtager, siger overlæge Kåre Mølbak.

Kroppens udsmiddere

- Der findes også en masse bakterier i vores hud. Disse bakterier lever af vores døde hudceller og er derigennem med til at holde os rene. Lidt på samme måde findes der også en masse mælkesyrebakterier i kvindens skede, som gennem en sur

ph-værdi
modvirker underlivsinfektioner. Via kvindens skede er der faktisk direkte adgang til bughulen, og man kan sige, at bakterierne her agerer en art "udsmidere", siger Kåre Mølbak til dr.dk.

Good Microbe Gone Bad

De "gode" bakterier er med til at holde de "onde" på afstand, men de gode bakterier kan faktisk pludselig optage et andet gen og derved begynde at producere giftstoffer. Der er ikke stor genetisk forskel på de "gode" og "onde" bakterier.

- Der er altså ikke tale om en statisk, men derimod en dynamisk størrelse her. Kroppens bakterier "kommunikerer" så at sige med hinanden: 'Hvis du skal overleve her, skal du slå dét og dét gen fra og dét gen der til". Lidt ligesom hvis vi tager ud at rejse, hvor vi indretter os efter forholdene, alt efter om vi skal overleve i

Sibirien
eller i Sahara.

Her kan du møde dem

Som sagt så kribler og krabler din krop altså med mikrober. Du behøver altså ikke at gøre noget aktivt for at møde vores små venner.

Men vil du være helt sikker på at møde mange på én gang "anbefaler" Kåre Mølbak, at du opsøger et offentligt toilet, et venteværelse eller et hospital.

Facebook
Twitter