DIN MENING: Skal 15-årige kunne få en abort uden forældrenes accept?

Skal reglerne ændres, så for eksempel en 15-årig ikke skal spørge forældrene før hun får foretaget en abort?

I dag skal piger under 18 år have forældrenes tilladelse for at få foretaget en abort.

Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, mener, at pigerne selv skal tage beslutningen. Han kalder det ulogisk, at en 15-årig for eksempel kan sige nej til livreddende behandling, men skal have forældrenes accept, hvis hun ønsker en abort.

Både De Konservative og Sex og Samfund mener, at forældrene skal inddrages med mindre pigerne skal beskyttes af religiøse eller kulturelle grunde.

De afviser, at en 15-årig pige skal kunne få foretaget en abort uden forældrenes viden, fordi deres støtte og opbakning er afgørende for pigen.

Skal en ung pige på mellem 15 og 18 år kunne få foretaget en abort uden at fortælle noget til forældrene?

Facebook
Twitter