DIN MENING Skal aktiv dødshjælp være lovligt?

Lægeforeningen mener, at det bliver en glidebane, hvis aktiv dødshjælp gøres lovligt.

Nogle patienter kan ikke hjælpes med omsorg og lindring og skal derfor have lov til at få hjælp til at dø på egne præmisser, mener Landsforeningen En Værdig Død. (Foto: Fra TV- bånd)

I løbet af de seneste år har flere meningsmålinger vist, at et flertal af danskerne bakker op om aktiv dødshjælp.

Jyllands-Posten foretog i sommeren 2012 en meningsmåling, der viste, at 7 ud af 10 adspurgte går ind for aktiv dødshjælp.

Debatten er nu blevet genstartet, efter den 53-årige Jane Hoffmann rejste til Schweiz tidligere i år og tog sit eget liv med et assisteret selvmord på en klinik i Schweiz. Hun ikke ville leve med en nervesygdom, der på sigt ville lamme hende totalt.

Læger er ikke enige om, hvorvidt patienter skal have hjælp til at dø. Pensioneret narkoselæge og medstifter af Landsforeningen En Værdig Død, Tom Alsner, mener, at aktiv dødshjælp skal være lovlig.

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, synes, at det er for svært at afgrænse, hvem der skal have muligheden for aktiv dødshjælp.

Hvad mener du?

Facebook
Twitter