DIN MENING: Tænker du på dyrevelfærd, når du køber svinekød?

Hvad betyder mest for dig, når du køber ind? Pris, smag, dyrevelfærd eller noget fjerde. Giv os din mening.

Hvis du er en gennemsnitlig dansker, lægger du mange kilo svinekød i indkøbskurven hvert år. Du laver frikadeller, steger mørbradbøffer og smører leverpostej på rugbrødet.

Dokumentaren 'Det store svinerige', der blev sendt på DR1 torsdag aften, gav et billede af den danske svineproduktion, der er blevet mere effektiv gennem årene.

Bagsiden er, at det går ud over dyrevelfærden, mener eksperter.

I dokumentaren siger lektor i bioetik ved Københavns Universitet, Mickey Gjerris, at der er kommet en stiltiende kontrakt mellem forbrugerne og landbruget.

- Landbruget effektiviserer, og forbrugerne vil gerne have så meget kød som muligt så billigt som muligt. Vi ved, at det ikke er helt ok for dyrene, men bliver ved.

Giver du Mickey Gjerris ret? Betyder pris mest for dig, når du køber svinekød?

Eller påvirker dyrevelfærd, hvad du fylder i indkøbskurven.

Giv os din mening!

Du kan se mere om dansk svineproduktion i DR Dokumentaren 'Det store svinerige'.

Facebook
Twitter