Din weekend-vin bliver billigere – og du kan takke Kina, høsten og verdens økonomiske røvtur

Vinproducenter er klemt under lavkonjunktur. Lave priser og salg til medicinalindustrien er blandt løsningerne.

Næsten 7 millioner hektar af jordkloden er dækket af vinproduktion. Halvdelen ligger i Europa, og konkurrencen er hård.

Gule prismærker springer frem i flere vinforretninger.

For vinlagrene bugner faretruende ude i den store vinverden, og det får hyldeprisen til at krympe.

Hos forretningen Vild med vin i Holstebro er en amerikansk merlot for eksempel sat ned fra 150 kroner til 55 kroner. Medindehaver Peter Pedersen har aldrig oplevet noget lignende.

- Det ser jo helt unaturligt ud, men det sker lige nu. Vinproducenterne kommer med sådan nogle tilbud og aktiviteter, fordi de bare gerne vil have solgt noget vin, forklarer han.

Producenter så langt væk som fra Chile ringer og vil pakke kufferten for at komme på besøg på kontoret i Holstebro i håb om at få solgt lidt mere.

For vinbønderne er presset flere steder i verden. Det mærker de også hos Jyllands største vingrossistfirma, Supervin i Hjørring.

- Når forbruget er mindre, holder importørerne igen med at købe ind. Så står vinen stille nede ved producenterne, og deres vin flytter sig ikke, siger direktør i Supervin, Mads Jensen.

Stor høst og mindre vin i halsen

Især mellemklassevine, som vi danskere ofte hælder i glasset lørdag aften, er billigere, end de plejer at være.

Flere steder i verden har man haft en stor høst de seneste par år, og det betyder, at markedet flyder over med vin, fortæller Mads Jordansen, som er vinkender og redaktør af hjemmesiden Winelab.dk.

Dertil kommer, at vi drikker mindre vin ude ved spisebordene, end vi gjorde under corona.

- Så vi ser en større mængde vin på markedet, og en faldende efterspørgsel, og det giver selvfølgelig masser af udfordringer for vinproducenterne, siger han.

Nogle vinproducenter håber ligefrem på, at høsten bliver ringere i år. Det kan være med til at presse prisen op og tømme lagrene. (Foto: © Jimmi Larsen - Colourbox)

Vi drikker europæisk igen

Især oversøiske vine har vanskeligt ved at nå med hjem i indkøbsnettet.

Store vinlande som Chile og Australien har oplevet et fald i vineksporten på 30 procent det seneste år.

I Australien har de tidligere solgt store mængder vin til kineserne, men på grund af en handelskonflikt er Australiens vineksport til Kina stort set forsvundet.

Og så ændrer forbrugertrends sig. Danske forbrugere er generelt blevet gladere for europæiske vine - og mindre glade for de øversøiske som sydamerikanske, sydafrikanske og australske.

- En af årsagerne er, at mange forbrugere begynder at overveje, om vi behøver at drikke vin, der er produceret på den anden side af jordkloden, og ser i stedet på, hvad der er produceret i det nære, fortæller Mads Jordansen.

Det mærker de for eksempel hos vinforretningen Movino i Holstebro.

- Vi ser, at der er en del forbrugere, som søger andre buzzwords som naturvin, bæredygtighed og lavintervention. Og så må det gerne være noget nyt og specielt, for eksempel nerello macalese fra Etna i italien frem for tysk spätburgunder, siger medindehaver Nick Mogensen.

Overskudsvin ryger til medicinalindustrien

Det skrantende salg og de store lagre får vinbranchen til at se sig om efter alternativer, for eksempel i retning af medicinalindustrien, fortæller Mads Jordansen:

- Man kan omdanne noget af vinen til sprit, som man kan bruge medicinsk eller på andre måder i industrien, hvor man bruger sprit til forskellige typer af produkter.

Det er ligefrem sådan, at nogle producenter håber på, at høsten ikke bliver enormt stor i år. For det vil være med til at presse priserne op igen.

Men de gule prismærker bliver formentlig hængende i vinforretningerne en rum tid endnu.

- Det kommer minimum til at køre året ud, og jeg tror også, vi kommer til at se en masse gode tilbud på vin næste år, siger direktør i Supervin, Mads Jensen.