Direktør med kontroversielt udspil: Lad os nu rense drikkevandet

Holdningen i Danmark er, at vi skal drikke rent og urenset vand, men der er pesticider i vandet flere steder.

Vandværket i Hjørring er et af de 10 steder i landet, hvor kommunen har givet tilladelse til at rense drikkevandet, fordi det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt med rent vand. Arkivfoto (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Ofte dukker der nye historier op om pesticidrester i boringerne hos landets 2.500 vandværker.

Og nu tager Tommy Mostrup, der er direktør for vandselskabet i Hjørring, bladet fra munden og siger, at flere vandværker bør rense vandet. For der findes alt for mange rester af sprøjtegifte i vores drikkevand, og det vil ikke blive bedre de næste mange årtier, uanset hvad vi gør, mener han.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

- Selv om Miljøministeriet og vandværkerne skulle lykkes med at få kontrol med alle de kemikalier, der køres ud på markerne, så vil der gå 40-100 år, før det, der allerede er smidt ud, når ned til grundvandet. Og så skal vi de næste 40 år alle gå og drikke de kemikalier, der allerede er smidt ud, siger Tommy Mostrup til avisen.

10 steder renser drikkevand

Vandværket i Hjørring er et af de 10 steder i landet, hvor kommunen har givet tilladelse til at rense drikkevandet, fordi det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt med rent vand.

Tommy Mostrup fortæller, at kommunen bruger filtre med aktivt kul, som fjerner langt de fleste sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter.

Men holdningen til at rense drikkevandet er kontroversiel. Der er nemlig en holdning i Danmark til, at det vand, vi drikker, skal være rent og urenset grundvand.

Tommy Mostrup mener faktisk, at man reelt tager forbrugerne som gidsler, fordi konsekvensen af den nuværende politik er, at en stor del af forbrugerne i dag får vand med en lille smule rester af pesticider i. Selv om man ifølge Tommy Mostrup for blot 50 øre pr. kubikmeter – eller cirka 60 kroner for en familie om året – ville kunne fjerne stort set alle pesticidrester ved at føre vandet gennem et kulfilter.

Myten passer ikke

Vandselskabernes eget selskab Danva bakker ikke op om at rense langt mere drikkevand, og det gør miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) heller ikke.

Direktør i Danva Carl-Emil Larsen siger til Jyllands-Posten:

- Rensning som en løsning er vi imod. Vi prøver at leve op til det, som kunderne og politikerne vil have. Derfor laver vi en masse ting for at sikre, at det vand, der bliver sendt ud, indeholder så få pesticider som overhovedet muligt, og at indholdet er under grænseværdierne.

Men professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU’s institut for vand og miljøteknologi er for at rense mere drikkevand. Han peger på, at de fleste vandværker allerede i dag renser vandet for ammonium, sulfider, jern, mangan, metan, nikkel, og arsen.

Gjorde de ikke det, ville vandet smage grimt.

- Forestillingen om, at man bare jager et jernrør ned i jorden, og der så springer rent kildevand op, er simpelthen ikke rigtig, siger han til Jyllands-Posten.

- Uanset hvor meget man beskytter grundvandet, bliver de pesticidproblemer, man i dag har i vandforsyningen, ikke løst her og nu. Alle de tiltag, man gør nu, vil det tage 30, 40 eller 50 år, inden vi ser virkningen af. Det skal ikke være sådan, at man ikke skal forebygge – det handler både om at forebygge og gøre noget ved problemerne i dag.