Direktør for T. Hansen får skærpet straf for ulovligt fyrværkeri

Selskab i T. Hansen-gruppen får bøde for ulovlig mærkning og salg af fyrværkeri. Men butikskæden kan fortsat sælge krudt.

Her ses batteriet 'Flames of Passion', som viste sig at være af et andet mærke. (Foto: Suzanne Skærbæk Pedersen)

Selv om direktøren og et selskab i T. Hansen Gruppen, der også driver den

landsdækkende
butikskæde T. Hansen, onsdag er blevet dømt for at sælge ulovligt fyrværkeri, kan både selskabet og direktøren fortsætte med at importere og sælge fyrværkeri.

Det afgjorde Østre Landsret onsdag, men landsretten

skærpede
samtidig den dom, som blev afsagt af Retten i Odense.

I byretten fik indehaveren af T. Hansen Gruppen, Bent Jensen, en bøde på 50.000 kroner, mens

datterselskabet
LCH Fireworks, som T. Hansen Gruppen opkøbte i 2010, fik en bøde på 200.000 kroner.

60 dages betinget fængsel

Men onsdag

skærpede
Østre Landsret straffen til både virksomheden og direktøren. Her blev virksomheden idømt en bøde på 250.000 kroner, mens Bent Jensen blev straffet med 60 dages betinget fængsel og en bøde på 50.000 kroner.

Virksomheden og dens direktør blev kendt skyldige i mærkefalsk, efter at en

producent
i Kina var blevet bedt om at ompakke op mod 14.000 fyrværkeribatterier i sommeren 2011.

Grunden til ompakningen var, at firmaet forventede, at

Sikkerhedsstyrelsen
ville nedlægge forbud mod salg af batterierne ved navn "Kansas City". Derfor blev de i Kina ompakket, så de kom til at hedde "Flames of Passion", og samtidig fik de et nyt sikkerhedsnummer.

Fortsatte salg trods forbud

22. november 2011 udstedte

Sikkerhedsstyrelsen
et
påbud
om, at virksomheden skulle standse salget og trække batterierne tilbage.

Men salget af de farlige batterier fortsatte i T. Hansens 76 butikker, og 16. december greb

Sikkerhedsstyrelsen
så igen ind med et såkaldt strakspåbud om, at salget skulle stoppes, og at LCH Fireworks skulle
tilbagekalde
dem fra eventuelle distributører.

Ved en ransagning 14. februar 2012 fandt

myndighederne
godt 12.800 af de omkring 14.000 batterier.

/ritzau/

Facebook
Twitter