Direktør anklages for at have hvidvasket 166 millioner

Millioner fra påståede lovovertrædelser i Østeuropa blev ledt gennem danske firmaer og banker.

Sagen skal afgøres af Retten på Frederiksberg. Her er også to mænd under anklage for at have spillet underordnede roller. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En direktør er blevet tiltalt for at have hvidvasket 166 millioner kroner gennem flere selskaber og konti i to banker.

Det fremgår af et anklageskrift fra Bagmandspolitiet, som Ritzau tirsdag har fået indsigt i.

Kvinden, der er 46 år, har været varetægtsfængslet siden marts. Hun var direktør i tre af de fire selskaber, som indgår i sagen.

Gennem selskaberne og bankerne skal hun have skjult, opbevaret eller transporteret de mange millioner kroner, som angiveligt stammer fra lovovertrædelser.

Det har tidligere været fremme, at sagen har forbindelse til Østeuropa. Men i anklageskriftet beskrives de påståede lovovertrædelser ikke nærmere.

Hæleri og hvidvask

Størstedelen af beløbet karakteriseres juridisk som groft hæleri, mens resten er hvidvask. Dette skyldes en lovændring af straffeloven i sommeren 2018.

Sagen skal afgøres af Retten på Frederiksberg. Første retsmøde finder sted i januar.

Her er også to mænd under anklage for at have spillet underordnede roller. Den ene, der er 59 år, har adresse i Letland. Den anden har været direktør i et af selskaberne.

I forbindelse med efterforskningen er det lykkedes for politiet at beslaglægge omkring 11,5 millioner kroner, som nu kræves konfiskeret.

Nægter sig skyldig

Ved et grundlovsforhør i marts kom det frem, at hun nægtede sig skyldig.

Dengang fortalte politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Bagmandspolitiet, at sagen var resultat af en særlig fremadrettet efterforskning.

- Det er første gang, vi anvender den nye hvidvaskbestemmelse i straffeloven, der markant skærper kursen, udtalte han.

Hvad ordet fremadrettet nærmere dækker over, blev ikke forklaret. Men politiinspektøren fortalte for to år siden Ritzau om en ny måde at arbejde på, når det gælder opklaring af økonomisk kriminalitet.

Man ville i højere grad bruge aflytninger, hemmelige ransagninger og andre efterforskningsmetoder, som politiet ellers traditionelt kun har brugt i sager om især narkotika. Virkningen af den nye arbejdsmetode er, at Bagmandspolitiet kan slå til på et tidligere tidspunkt.

/ritzau/