Dna-register vil kunne fange formodet serie-stenkaster - Socialdemokratiet siger nej tak

- Det er meget voldsomt at putte alle danskere i et dna-register, siger Trine Bramsen (S).

Fyn har i mere end et år været præget af stenkast fra motorvejsbroer. I august sidste år blev denne sten kastet fra en bro mod en bil. En 33-årig tysk kvinde mistede livet, mens hendes mand kom alvorligt til skade. (© Politifoto)

En enkelt søgning i et register, og så vil politiet vide med sikkerhed, hvem der er den formodede gerningsmand bag flere stenkast fra motorvejsbroer på Fyn.

Det vil være en af de positive effekter, hvis man indfører et nationalt register, hvor alle danskeres dna vil være tilgængeligt.

Og det vil ifølge formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, også være med til at lette politiets arbejde betragteligt i en lang række andre sager - og særligt være med til at udelukke mistænkte for politiets efterforskninger.

Men politiets ønske om et centralt dna-register bliver pure afvist af Folketingets største parti, Socialdemokratiet.

- Jeg mener, at vi skal holde os til at have fingeraftryk og dna fra de kriminelle. Det er meget voldsomt at registrere alle danskere i et dna-register, siger retsordfører Trine Bramsen.

Danskerne siger ja til register

Claus Oxfeldt fra Politiforbundet har i dag udtrykt et klart ønske om et register i kølvandet på en sag fra Fyn, hvor der i september blev fundet dna-spor efter stenkast fra motorvejsbro. Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til den mistænkte, der også menes at stå bag flere andre stenkast i den fynske by Tarup, hvor der også er fundet dna-spor.

- Hvis alle danskere var registreret i et nationalt register, så ville vi meget hurtigt kunne frem til de pågældende og også kunne udelukke dem, hvis de ikke er involveret. Jeg synes, at det er et oplagt værktøj for politiet, siger politiformanden.

Og Claus Oxfeldt holdning deles tilsyneladende også i den danske befolkning. I en meningsmåling lavet af Epinion for DR Nyheder i 2015 svarede mere end tre ud af fire af de adspurgte ja til, at det er en god idé, at alle skal have en profil i politiets centrale DNA-register.

Trine Bramsen fra Socialdemokratiet er ikke overrasket over danskernes opbakning til et register. Alligevel er hun klart i mod.

- Jeg kan godt forstå, at der er så mange danskere, der siger det. For hvorfor skal vi holde hånden over kriminelle? Men jeg synes alligevel, at det er meget vidtgående at lave et register med alle danskeres dna. Man skal også huske på, at der er en risiko for, at det bliver misbrugt, siger hun og forklarer, at kriminelle blandt andet vil kunne plante andres dna på et gerningssted.

Politiet vil bede om dna frivilligt

I sagen fra Fyn er det politiets teori, at den formodede gerningsmand har bopæl omkring byen Tarup. Helt konkret har politiet fået henvendelser fra offentligheden om 20 til 30 konkrete personer.

Disse personer skal udspørges i juledagene, og ifølge vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen kan det komme tale at bede dem om frivilligt at aflevere en dna-prøve.

Retsordfører Trine Bramsen medgiver, at et register ville fremskynde den del af politiets efterforskning betragteligt.

- Men jeg synes, at man skal gøre nogle andre ting i forhold til de mennesker, der kaster med sten. Der er sikring af vores broer, mulighed for at sætte kameraer op og så er der heldigvis mange vidner i den her konkrete sag. Forhåbentlig kan det gøre, at man finder frem til gerningsmanden, siger hun.

S: Udvid registret

Som lovgivningen er nu, har politiet lov til at opbevare dna-profiler for dømte kriminelle. Ligeledes må de opbevare dna fra sigtede og mistænkte i straffesager i ti år, selv om sigtelsen ikke har ført til domfældelse.

Og netop grænsen på ti år er Socialdemokratiet villige til at sætte betragteligt i vejret. Trine Bramsen foreslår, at den for eksempel kan sættes op til 25 eller 50 år.

- Jeg mener, at vi skal give politiet mulighed for at opbevare fingeraftryk og dna i længere tid. På den måde har man ikke alle danskere registreret, men man har dem, som er i målgruppen for kriminalitet, siger Socialdemokratiets retsordfører.

Men kan det ikke være lige så krænkende, at sigtede og mistænkte bliver registreret, selv om de ikke bliver dømt?

- Jeg synes, at der er stor forskel på, at man registrerer sigtede og mistænkte i en sag i forhold til, at man har hele Danmarks befolkning registreret. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en kæmpe hjælp, hvis man udvider muligheden for at opbevare dna og fingeraftryk i et register, lyder det fra Trine Bramsen.