En lungeinfektion forårsaget af en skimmelsvamp er begyndt at volde lægerne problemer rundt omkring i Europa.

For svampen udvikler i nogle tilfælde resistens mod den medicin, der plejer at være den bedste behandling med færrest bivirkninger for patienten.

- Vi har set eksempler, hvor resistens har været medvirkende for, at patienten er død, siger Ole Hilberg, der er overlæge på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Statens Serum Institut har de senere år konstateret flere dødsfald på grund af resistente svampeinfektioner.

Men der findes ingen systematisk overvågning af situationen, og derfor er der heller ingen, der ved præcist, hvor stort problemet er.

- Så på mange måder ser vi jo i virkeligheden nok kun toppen af isbjerget, siger Maiken Cavling Arendrup.

Sjælden men dødbringende

Svampeinfektionen forårsages af Aspergillus Fumigatus, som er en skimmelsvamp, som findes over alt i naturen, og som langt størstedelen af os indånder uden at tage skade af det.

Men for nogle ganske få kan det udvikle sig til en livstruende lungeinfektion. Det er særligt mennesker, der i forvejen er alvorligt immunsvækkede, der er i risiko - eksempelvis leukæmipatienter, organtransplanterede og mennesker med blodsygdomme.

- Det er en sygdom, som er behæftet med en betydelig dødelighed. Almindeligvis mellem 40 og 60 procent, men hvis svampen er resistent, så stiger dødeligheden helt op til 90%, siger professor Maiken Cavling Arendrup.

Resistens kommer fra miljøet

I fem procent af de svampeprøver, professor Maiken Cavling Arendrup, har undersøgt på laboratoriet, er skimmelsvampen resistent overfor medicin.

- Det lyder måske ikke af så meget, men man skal huske, at for fem eller 10 år siden, der så vi det faktisk ikke, siger Maiken Cavling Arendrup.

Aspergillussvampen kan mutere i løbet af behandlingen og udvikle resistens, men i halvdelen af de danske tilfælde har svampen været resistent, inden behandlingen gik i gang. Rundt omkring i Vesteuropa oplever lægerne, at det er et problem, der er i udvikling.

- Vi får stadig flere patienter, der kommer til os for allerførste gang, som aldrig har været i behandling før. De har en resistens, som de har fået fra miljøet, siger David Denning, der er professor i infektionssygdomme og leder af Det Nationale Center for Aspergillussygdomme i Storbritannien og en af verdens førende eksperter på området.

Lægernes førstevalg til behandling af svampeinfektionerne er en håndfuld lægemidler, som indeholder de såkaldte azoler.

Det er azolerne, svampene har udviklet resistens mod, og David Denning forklarer, at lægerne ikke har mange alternativer, når medicinen svigter.

- Vi har mistet adskillige patienter på grund af resistens. Nogle gange får de voldsomme blødninger i deres lunger, og det er forfærdeligt. Eller sygdommen nedbryder dem, og de mister mere og mere lungekapacitet og kan ikke trække vejret. Vi vil gerne forbedre deres helbred og ikke blot iagttage, at de bliver dårligere, og at der ikke er noget, vi kan gøre for dem, siger David Denning, professor i infektionssygdomme og leder af Det Nationale Center for Aspergillussygdomme i Storbritannien.

Frygter pesticider skaber resistensen

Forskere og læger frygter, at resistensen i miljøet er opstået, fordi azoler også bruges som middel mod svamp. I industrien bliver midlerne brugt til imprægnering af eksempelvis træ og tekstiler og særligt landbruget bruger store mængder til bekæmpelse af svampesygdomme i afgrøderne. De mest anvendte svampemidler er næsten identiske med de azoler, man bruger i medicin mod svampeinfektioner i mennesker.

- Fordi de ligner så meget, så har de påvirket de svampe og gjort, at der er kommet en resistens mod de her plantemidler - men som jo så krydsreagerer og giver krydsresistens til de midler, vi bruger, som vores væsentligste lægemiddelgruppe til aspergillus-infektioner, siger Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut.

Eksperterne er særligt bekymrede over landbrugets brug af azol-pesticider på grund af den måde midlerne bliver anvendt.

- Man må sige, at de svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger Ole Hilberg, der er overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Holland har stort problem med resistente svampe

Man bør kigge til Holland, hvis man vil have et billede af, hvilken retning problemet bevæger sig i, mener Maiken Cavling Arendrup fra Statens Seruminstitut.

- Det land i Europa, hvor man har kigget mest på det, det er Holland, og gæt hvor man finder mest. Det gør man i Holland, siger professoren.

I Holland er det nu cirka hver ottende patient med den alvorlige svampeinfektion, som er resistent. I 90 procent af tilfældene er resistensen med sikkerhed opstået i miljøet, forklarer en af landets førende eksperter.

- Få år efter Azoler (Fire særlige azoler, som blev taget i anvendelse ca i år 1999, red.) blev taget i brug i Holland i landbruget, blev den første patient med resistens diagnosticeret, så der er tydeligt en timeline, der peger på brug i landbruget, siger Bart Rijnders, som er assistant professor i infektionssygdomme ved Erasmus Medical Center i Rotterdam i Holland.

Landbrug og Fødevarer: Azoler bruges også andre steder

Herhjemme understreger Landbrug og Fødevarer, at der endnu ikke findes et endegyldigt bevis for, at resistens opstår på grund af landbrug.

- Det, at der kan være nogle indicier fra nogle hospitaler, det tager vi selvfølgelig dybt alvorligt, og derfor er vi optaget af, at vi får undersøgt de her ting helt til bunds, siger viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Han peger på, at der også bliver brugt azoler af andre end landmænd.

- Vi vil også tage ansvar omkring de her ting, men vi siger så også, at den eneste måde vi kan tage ansvar på er, at prøve at få afklaret, hvad der er op og ned i den her problemstilling og få det undersøgt helt til bunds. For vi ved jo også, at vi omgiver os med de her azoler i mange andre sammenhænge, siger Lars Hvidfeldt.

Sundhedsminister og miljø- og fødevareminister: Vi tager det alvorligt

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen vil nu have problemet undersøgt nærmere.

- Problemer med resistens tager jeg meget alvorligt. Vi skal have viden om sammenhængen bag denne problemstilling. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at tage problemstillingen med i programmet for bekæmpelsesmiddelforskning, siger han.

- Derudover vil jeg bede Miljøstyrelsen om at rejse problematikken om de mulige resistenseffekter over for EU-Kommissionen, når Kommissionen de kommende år, som led i den almindelige revurdering af stoffer, skal tage stilling til, om disse svampemidler fortsat kan godkendes til pesticider, siger Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), siger ligeledes, at hun tager det alvorligt og at problemerne med svampeinfektioner er ny viden for hende. Ifølge ministeren skal der nu være et tættere samarbejde mellem miljø- fødevare- og sundhedsmyndighederne for at få afdækket, hvad der er behov for at gøre i Danmark.

- Når de afdækninger har været der, så er det klart, så kommer de også til at vende tilbage til os politisk i forhold til, om der er behov for yderligere aktivitet i Danmark på området, end de 48 millioner vi nu har afsat til at styrke hele antibiotikaresistensområde, siger Ellen Trane Nørby(V).

- Det er vigtigt, at vi er fuldstændig i front, når det kommer til at bekæmpe noget af den resistensudvikling, vi ser i vores samfund. For når resistensen først er kommet ud i fuldt flor, som vi kan se i nogle andre lande, så er det både samfundsøkonomisk, men også menneskeligt enormt omkostningstungt, siger Ellen Trane Nørby (V).