For bare 20 år siden var du nødt til at kende de rigtige menensker og have tusindkronesedler i lommerne, hvis du skulle have fingre i et gram kokain eller to.

- Dengang skulle du ud i et miljø, hvor du kunne snakke med nogen. Det var sjældent, at der kom nogen hen til dig midt om natten og tilbød det, forklarer Jean von Baden, der er dj og psykoterapeut, og som tidligere har haft et misbrug i forbindelse med sine mange år i nattelivet.

Men i dag tager det ikke mere end et par klik at komme frem til en side på det mørke internet, på Instagram, Facebook og Snapchat.

Her kan stoffer som MDMA, kokain og amfetamin bestilles hjem via telefonen.

Og det er billigt. Et gram MDMA kan købes for i omegnen af 70 kroner, og det bliver leveret direkte hjem til døren.

- Det er katastrofalt billigt. Et gram MDMA kostede op til 1.000 kroner, da jeg startede, siger Jean von Baden.

Og stofferne er stærke. DR Dokumentar har sendt en delprøve af MDMA, som en 20-årig har købt på det mørke internet, til analyse på retsmedicinsk institut på Aarhus Universitet.

Koncentrationen af MDMA i stoffet er helt oppe på 77 procent. Og den renhed gør bare stoffet farligere.

De seneste år har der været adskillige sager herhjemme, hvor personer på ned til 15 år er endt med at tage en overdosis af MDMA.

Nogle er sluppet med skrækken og en tur på intensiv-afdeling, mens andre har betalt prisen for stofferne med deres liv.

En af dem er 16-årige Marcus Christensen, der i oktober sidste år døde efter at have drukket Faxe Kondi blandet med et gram MDMA, der havde samme koncentration som det, den 20-årige havde købt på det mørke internet.

Billig og nem adgang lokker unge

Det er netop den nemme vej på nettet og de lave priser, der er medvirkende til, at flere falder i.

- Der er ingen tvivl om, at der kommer mange ting ind den her vej, og det åbner også en mulighed for nogle, der ikke har et socialt netværk til at købe stoffer, siger Jakob Demant, der forsker i det såkaldte kryptomarked, hvor stofferne bliver solgt.

- Der er mange relativt unge med lav selvkontrol, som har svært ved at modstå den her menu af sager. Det giver en mulighed for at glide langsomt ind i det, fortsætter han.

De yngre brugere af stofferne kan de også genkende hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, hvor de får henvendelser fra personer helt ned i 13-årsalderen.

Markedet i dag er mærkbart og synligt anderledes end i 1990'erne, hvor dj og tidligere natklubejer Jean von Baden, der i dag er psykoterapeut, var en slags nattens konge.

Det startede på psytrance-scenen, da han var omkring 18 eller 19 år, fortæller han:

90'erne: Respekt for stofferne fulgte med købet

Dealerne er kendte ansigter, som også giver råd med om, hvordan stofferne skal tages. Start med en kvart pille, tag en kvart mere efter noget tid, og så tag resten, hvis det går fint. Gør det over nogle timer - og lad være med at blande det med alkohol.

Man passer på hinanden - får kølet hinanden ned og giver vand ved overophedning.

Prisen er også en anden. Et gram coke koster rask væk 1.000 kroner, og renheden af det var bare det halve af i dag. MDMA kan slet ikke købes rent i Danmark, men findes også dengang i ecstasypillerne.

På trods af prisen eskalerer Jean von Badens forbrug.

Han går fra nogle gange at tage kokain midt om natten for at holde den kørende og spille et job færdig til at tage det tidligere på aftenen for at komme i gear.

Det er sjovt i lidt mere end et årti, men herfra bliver det til, at han bliver nødt til at tage coke for overhovedet at komme ud ad døren.

Til sidst kommer han ikke længere ud ad døren og melder afbud til jobs og aflyser, når han har taget for meget inden et job. Han har ellers meldt ud i pressen, at han er clean.

- Jeg var clean, når jeg var ude at spille, men i hverdagen kunne jeg sidde og sniffe coke og se porno, som kunne få min dopamin i gang. Fordi jeg ikke havde andet. Min hjerne havde glemt, hvad der ellers var, siger han.

Tages som alkohol

Efter at have ramt et lavpunkt, kvitter Jean von Baden stofferne. Blandt andet ved at sætte andre ting, som træning, sund kost og fællesskaber, der bygger på ærlighed og ikke stoffer, i stedet.

Selvom han i dag stadig spiller på natklubber og til fester som bryllupper og konfirmationer, er det uden stofferne. Han har uddannet sig til psykoterapeut og er afvænningskonsulent og følger udviklingen omkring nattelivets stoffer.

- I dag er der klistermærker med QR-koder på alle nedløbsrør. Du bestiller, og ti minutter efter kommer der en bil med kokain, MDMA eller ketamin. Fra nogle, du ikke kender. Fra narkohandlere, der ikke har den bedste hensigt, siger Jean von Baden.

Se, hvordan MDMA påvirker kroppen her:

Da Jean von Baden var yngre, hørte bestemte stoffer gerne til bestemte musikscener. Det var såkaldte designer drugs. De blev taget for at udvide oplevelsen af musikken - og ikke for at blive blæst afsted. Den gruppe findes stadig.

- Men der er også hele den gruppe, der normalt bare ville drikke sig i hegnet.

- Nu drikker de sig i hegnet. Og så tager de måske MDMA oveni det og måske også ketamin. Og hele formålet med det er at kunne drikke endnu mere. Og at høre ind i et fællesskab. De drugger og sniffer sig i hegnet, siger han.

Ingen sikker dosis

Renheden af stoffer som kokain og MDMA er generelt blevet højere de senere år, viser Sundhedsstyrelsens analyser. I 2017 var koncentrationen i MDMA i Danmark oppe på gennemsnitligt 70 procent, mens den for kokain lå med et gennemsnit på 60 procent.

Ved så høje koncentrationer taler man om, at stoffet er rent. Og det lyder umiddelbart positivt - men det er faktisk ikke godt nyt, for det gør bare stoffet farligere at indtage.

- Vi ved ikke, om der overhovedet findes en sikker dosis. Man kan dø af det i de doser, som brugerne tager som en enkelt dosis, siger Lotte Høgberg, farmaceut og toksikolog hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.

Og mange ved ifølge psykiater, overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom ikke nok om, hvordan stofferne skal tages.

- Der er klassike fejl, der gør, at det går galt, og at de dør af det. De sidder og tager det, og synes ikke, at det virker efter fem minutter. Og så tager de noget mere, og lige pludselig har de taget for meget, siger Henrik Rindom.

Usikre tal på forbrug

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at gennemsnitsalderen for danskere, der dør på grund af narkotika, er faldet med 0,8 år. Og hver uge dør en person under 25 år som følge af sit forbrug.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har knap 20 procent af danskere mellem 16 og 24 år røget hash indenfor det sidste år.

Lidt over seks procent har taget hårdere stoffer som for eksempel MDMA eller kokain, hvilket er en stigning i forhold til 2013, hvor fire procent havde givet sig i kast med stofferne.

Men ifølge Mads Uffe Pedersen, professsor og rusmiddelforsker ved Aarhus Universitet, er der brug for meget bedre undersøgelser, der kan give mere retvisende tal:

- Vi får et for lavt estimat. Det er der ingen tvivl om. De stikprøveundersøgelser, vi får, der ligger der meget ofte svarprocenter på 46 til 50 procent. Det vil sige, at man ikke får fat i mere end 50 procent.

- Der er ingen tvivl om, at der i den halvdel, vi ikke får med, ligger et ret stort forbrug.

Jean von Baden har heller ikke meget tillid til estimaterne. Og så opfordrer han til, at vi simpelthen ser i øjnene, at hårdere stoffer er en del af den veludviklede drukkultur i Danmark - og at vi informerer derefter.

- Der mangler information, der mangler viden. Der mangler steder, hvor man kan få testet sine stoffer, og hvor man også får information med. Om hvordan man skal tage det - især med MDMA, som opheder din krop så enormt meget. Og at man skal lade være med at blande det med alkohol, siger han.

Kontakt Giftlinjen på telefon 8212 1212, hvis du er bekymret for have fået en forgiftning, efter du har taget stoffer. Er der akut livstruende symptomer som kramper, vejrtrækningsproblemer og høj kropstemperatur, skal du ringe 112.