Døende kræftpatienter henvises for sent til lindrende behandling

I gennemsnit gik der kun 24 dage fra henvisning til lindrende behandling til dødstidspunktet. Det er alt for sent, mener Kræftens Bekæmpelse.

(Foto: Torben Christensen © Scanpix)

Først i de allersidste uger og dage, inden en kræftpatient dør af sin sygdom, bliver han eller hun henvist til at modtage specialiseret omsorg og lindrende behandling.

Det fremgår af den første årsrapport fra Dansk Palliativ Database - en national database, der registrerer den specialiserede palliative indsat over for danske kræftpatienter, skriver Kristeligt Dagblad.

Palliation betyder smertelindring og i 2010 blev 6041 patienter henvist til specialiseret palliativ behandling. Men i gennemsnit gik der kun 24 dage fra henvisningen til dødstidspunktet.

Og det er alt for sent i forløbet, lyder det fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Leif Vestergaard Pedersen:

- Det understreger, at der mangler fuld udbygning af den specialiserede indsats. Men det handler også om, at vi skal være mere opmærksomme på, at palliation ikke bare skal sættes ind, når der er få dage tilbage.

- Nej, palliation skal begynde, allerede når den aktive behandling af en alvorlig kræftsygdom er i gang. Vi bruger heldigvis mange kræfter på at redde kræftpatienter, men vi skal også hjælpe uhelbredeligt syge patienter til at have et så godt liv som muligt med deres sygdom, og her er specialiseret palliation et vigtigt element, siger han.

Lindring af lidelse

Og hvad vil specialiseret palliativ behandling så sige? Modsat den pleje, man tilbyder døende på for eksempel plejehjem eller almindelige hospitalsafdelinger, er der tale om en indsats fra hospitals- eller hospicepersonale, der har lindrende behandling af alvorligt syge patienter som speciale, forklarer Helle Timm, chef i Palliativt Videnscenter:

- Palliation handler om lindring af lidelse, som kan være både fysisk, psykisk og eksistentiel. Ud over fysiske smerter kan der i forbindelse med en livstruende sygdom for eksempel være sociale problemer eller angst for, hvad der skal ske, når man er død.

- Og man skal i gang med indsatsen meget før, så det ikke bare bliver en lettelse til allersidst at nå frem til eksperterne, siger Helle Timm.